AAU logo

news

AAU-forsker er med til at få kronisk smerte på WHO’s sygdomsliste

AAU-forsker er med til at få kronisk smerte på WHO’s sygdomsliste

Nu kan smertepatienter få anerkendt deres kroniske smerter på lige fod med andre sygdomme.

Last modified: 04.06.2019

Verdenssundhedsorganisationen WHO har den 24. maj 2019 godkendt sygdomsklassifikationer for kroniske smerter.

The International Association for the Study of Pain (IASP) kan - efter 6 års intenst arbejde med at få smertetilstande anerkendt af WHO - nu endelig sætte et vigtigt punktum.

- Det gør en stor forskel for smertepatienter, at de nu kan få anerkendt deres kroniske smerter på lige fod med andre sygdomme, siger professor Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitet, der er præsident for IASP - og tilføjer, at det alene i Danmark vil gavne mere 800.000 patienter.

Mere målrettet behandling

Det har været en meget omkostningsfuld og tidskrævende proces for IASP at få WHO til at anerkende de nye smertediagnosekoder – de såkaldte ICD koder (International Classification of Diseases). Koderne skulle afprøves i mange forskellige lande og herefter sammenholdes for at nå standardiseringsmål. Efter godkendelsen venter nu stadig en stor opgave med at rette alle koderne til, så de tilgodeser og kategoriserer samtlige smertegrupper i ICD klassifikationssystemet.

- At bruge de samme standardiserede smertediagnoser over hele verden vil betyde, at vi nu får bedre mulighed for at sammenligne studier og forskning på tværs af landegrænser. Og ikke mindst betyder det jo, at smertepatienter nu kan blive bedre diagnosticeret og dermed få en mere målrettede behandling”, slutter Lars Arendt-Nielsen.

OM IASP

IASP har ca. 7.000 medlemmer fordelt på 134 lande og arbejder på, gennem forskning og udvikling, at sikre bedre behandling af smertepatienter i alle dele af verden. Professor Lars Arendt-Nielsen er præsident for den verdensomspændende organisation.

Læs mere

DR.DK

IASP news

SMI.HST.AAU.DK

KONTAKTDETALJER

Kontakt: Præsident for IASP og professor Lars Arendt-Nielsen, 20949764, LAN@HST.AAU.DK