news

Ny behandlingsteknik i hjernen giver håb til patienter med Alzheimers sygdom

Ny behandlingsteknik i hjernen giver håb til patienter med Alzheimers sygdom

Forskere fra AAU har været med til at udvikle en ny behandlingsmetode, der kan være banebrydende for behandling af sygdomme i hjernen. De første forsøg på mennesker er i gang, og fremtiden ser lovende ud, siger hjerneforsker.

Last modified: 18.10.2021

Med en ny teknik, der snyder hjernens forsvarsmekanismer, er det lykkedes at ’smugle’ medicin ind i hjernen gennem blodbanen. Det giver grund til optimisme for bedre, hurtigere og mere effektiv behandling af demenssygdomme, fortæller hjerneforsker Torben Moos fra Aalborg Universitet.

Det største problem i forhold til at behandle sygdomme i hjernen er, at hjernens blodkar er beskyttet af et meget fintmasket forsvarssystem. Det sørger for at holde miljøet i hjernen rent og velfungerende, men hvis der opstår sygdom eller celleforandringer i hjernen, er det meget vanskeligt at behandle dem, fordi systemet er så svært at trænge igennem.

- Det er ikke et spørgsmål om, at man ikke ved, hvilke lægemidler, der har effekt på de forskellige sygdomme, forklarer Torben Moos. Det er et spørgsmål om, at man ikke kan få dem ind gennem hjernens forsvarsmekanismer, så de kan virke.

Medicin i forklædning

Gennem sin forskning har Torben Moos være med til at udvikle en teknik, hvor man narrer forsvarssystemerne ved at designe antistoffer, som hjernens forsvarsmekanismer opfatter som brugbare. De kunstige antistoffer kan på den måde transportere andre antistoffer ind i hjernens blodkar.

- Vi kan klistre andre antistoffer eller medicinmolekyler på bagsiden af antistoffet, så det bliver trukket med ind i hjernen. Når de er kommet indenfor, kan vi ’vende toget om’, så de antistoffer eller den medicin, vi har klistret bagpå, hopper over på nervecellerne og virker inde i hjernen, siger han.

Teknikken har Torben Moos været med til at udvikle sammen med kollegaer over hele verden. Den bruges nu på forsøgsbasis af flere internationale medicinalvirksomheder, som bl.a. samarbejder med forskerne på AAU.

Håb for demenspatienter

Den patientgruppe, der på kort sigt kan få allerstørst udbytte af teknikken, er mennesker, der er ramt af Alzheimers sygdom. Sygdommen er årsag til ca. 60 procent af alle demenstilfælde og er i dag meget svær at behandle. Der findes i Danmark kun to forskellige lægemidler, der i bedste fald kan bremse sygdommens udvikling i op til seks måneder. Herefter er der ikke meget at gøre.

- Med den nye behandlingsmetode kan vi stå overfor et gennembrud, siger Torben Moos. Lige nu er det første kliniske forsøg med den nye teknik i gang på demenspatienter, og det er både glædeligt og håbefuldt.

Fremtidens hjernemedicin

Selv om de kliniske forsøg er i gang, er der stadig arbejde at gøre med at forbedre teknikken, fortæller Torben Moos.

- Lige nu har vi succes med at få en til to procent af det, vi sprøjter ind i blodbanen til at finde vej ind i hjernen. Vi vil gerne blive endnu bedre til at kunne få endnu mere ind på kortere tid. Det er den store udfordring, vi står overfor lige nu. På sigt kunne man forestille sig at vi kunne bruge samme fremgangsmåde til at lave fx genterapi på ødelagte hjerneceller i hjernen. Det går rigtig hurtigt nu. For bare et par år siden, ville alt det her have lydt helt usandsynligt, siger han.

Medicin i forklædning - hør forklaringen 

 

Kontakt

Professor Torben Moos, Neurobiology and Drug Delivery, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

Tekst og foto: Jakob Brodersen