AAU logo

news

Ny vaccine mod kræft afprøves i forskningsforsøg

Ny vaccine mod kræft afprøves i forskningsforsøg

En gruppe forskere i Laboratorium for Immunologi og Cancerbiologi, Aalborg Universitet, har udviklet en kraftigt immunstimulerende vaccine mod kræft, som nu skal afprøves. Lions Club har netop tildelt midler til forskningsprojektet.

Last modified: 27.06.2019

Forsøgsmus lægger i første omgang krop til, når vaccinen i sin seneste form skal afprøves. Vaccinen fungerer efter et helt nyt princip – den binder sig til de celler i immunsystemet, der starter et immunsvar (de såkaldte dendritiske celler) og aktiverer dem. Tidligere forsøg udført i Laboratorium for Immunologi og Cancerbiologi har vist, at dette princip er langt mere effektivt end traditionel vaccination.

-  Vi har nu ved hjælp af gensplejsning konstrueret en unik vaccine, der er klar til at blive testet i cellekulturer og i vaccinationsforsøg i mus. Hvis forsøgene i mus falder positivt ud, er vi ét skridt nærmere vaccine til patienter med kræft, fortæller Ralf Agger, lektor og laboratorieleder.

En forkortet vej til stærkere immunforsvar

I arbejdet med vaccinen har forskerteamet gjort en anden vigtig opdagelse, nemlig en såkaldt "forkortet form” af vaccinen. Den forkortede form uden antigen (det kræftspecifikke stof) har vist sig at kunne aktivere stærke immunforsvarsmekanismer i cellekulturforsøg med humane celler. Denne opdagelse er blevet videreudforsket af en af en specialestuderende i et pilotforsøg i mus, som viste, at mus, der blev behandlet med den forkortede form af vaccinen, udviklede et meget stærkere immunforsvar mod et antigen fra kræft.

Skelsættende supplement til eksisterende metoder

Tidligere forskning har fastslået, at immunsystemet kan nedkæmpe kræftceller. Det er på dramatisk vis demonstreret i de gode resultater, som opnås hos kræftpatienter med den såkaldte "checkpoint blokade" - en form for immunterapi mod kræft, som hæmmer kræftcellers evne til at dæmpe immunforsvaret. Behandlingen giver gode resultater ved flere former for kræft, og forskerne bag den blev tildelt Nobelprisen i medicin 2018. Desværre virker den kun effektivt hos en mindre gruppe patienter – netop fordi immunsystemet hos mange patienter ikke er aktiveret godt nok.

- Hvis forventningerne til vores vaccine og den forkortede form skulle vise sig at holde, vil de to produkter - udover forhåbentligt at være meget effektive i sig selv - også teoretisk set være ideelle til kombinationsbehandlinger med checkpoint blokade. Mens vores produkter aktiverer immunforsvaret meget effektivt, svækker checkpoint blokaden kræftcellernes evne til at modstå immunforsvarets angreb, forklarer Ralf Agger.

FRA MUS TIL MENNESKE

Positiv validering i musemodeller er altafgørende for at kunne afprøve behandlingen på patienter i et fremtidigt klinisk forsøg. Herefter skal vaccinen tilpasses til brug i mennesker. For at kunne benytte vaccinen i mennesker, skal den del af vaccinen, der målretter og binder vaccinen til humane dendritiske celler nemlig udskiftes. Denne del, som er en del af et antistof, et såkaldt "single chain Fragment variable" (scFv), målretter - i den nuværende udgave - vaccinen mod dendritiske celler hos mus. Derfor skal denne del udskiftes med et nyt scFv antistof, der retter vaccinen mod dendritiske celler hos mennesket.

-  Vaccinen har egenskaber, der giver os håb om, at vi kan påvirke de dendritiske celler, sådan at de danner stærke immunreaktioner af netop den celledræbende type, som er nødvendig, hvis kræftceller skal udryddes, fortæller Ralf Agger, der tidligere arbejdede i to år som visiting assistant professor i laboratoriet hos Ralph Steinman, Rockefeller University, som i 2011 fik Nobelprisen i medicin for netop opdagelsen af de dendritiske celler og deres betydning.

prisvinder og støtte fra Lions Club

Lions Club har netop uddelt en pris til Ralf Agger til det videre arbejde i forskningsprojektet. Det var den lokale Lions Club i Pandrup, Nordjylland, Lions Hvetbo, som indstillede Ralf Agger til den årligt uddelte Lions Pris. Med prisen fulgte et legat på 500.000 kr. Ralf Agger modtog prisen på Lions Danmarks årsmøde i Sønderborg. Se flere detaljer om prisuddelingen her.

TIDSHORISONT

Projektet er berammet til at løbe fra 1. juli 2019 til 30. juni 2021. Forskerne er så langt fremme, at de mener at kunne udføre en solid afprøvning (proof-of-concept) i mus og at fremstille en human version af anti-cancer vaccinen - og afprøve den i cellekulturer - inden for 2 år.

HistorieN OM DENDRITISKE CELLER

I 1970'erne opdagede en ung læge, Ralph M. Steinman, som arbejdede i laboratoriet hos Zanvil Cohn ved Rockefeller University i New York en helt ny celletype i immunsystemet, de dendritiske celler. De andre hovedtyper af celler i immunsystemet havde man kendt i årtier, men her var en celletype, som tidligere var blevet overset. Man anede ikke hvilken funktion, den havde, og i de følgende år var der mange immunologer, der ikke troede på, at det var en ny celletype. De mente, at det nok bare var en form for makrofag, en type celler, som man på det tidspunkt havde kendt i henved 100 år.

Men i løbet af 1980'erne og 1990'erne blev det klart, at de dendritiske celler var noget specielt, og at de var helt afgørende for den del af immunsystemet, som kaldes det adaptive immunsystem. Den del af immunsystemet, som har de mest sofistikerede beskyttelsesmekanismer, og som har hukommelse og dermed beskytter os mod at blive inficeret flere gange med samme mikroorganisme.

Dendrisk celle

KONTAKT

Ralf Agger, lektor og laboratorieleder
Debbie Pedersen, kommunikationsmedarbejder