AAU logo

news

UNDERVISNINGSBASERET FORSKNING BANER VEJEN FOR GODE RESULTATER

UNDERVISNINGSBASERET FORSKNING BANER VEJEN FOR GODE RESULTATER

En gruppe medicinstuderende fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet skrev bachelorprojekt om søvn og kroniske smerter. Forskningsstudiet blev gennemført i samarbejde med to smerteforskere og resultaterne er nu udkommet i en videnskabelig artikel med studerende som medforfattere.

Last modified: 20.12.2019

På Aalborg Universitet går forskning og undervisning hånd i hånd og undervisningen tager afsæt i Problem-Based Learning (PBL) – det vil sige, at case-arbejde og projekter tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger. Netop dét gør det muligt for studerende at studere og arbejde i praksis med specifikke interesseområder. Valget faldt på kroniske smerter for medicinstuderende Alexander T. Staffe, Mathias W. Bech, Sara L. K. Clemmensen og Henriette T. Nielsen da de skulle vælge fokusområde for deres bachelorprojekt.

SØVN OG KRONISKE SMERTER

Op mod 50% af patienter med kroniske smerter lider af søvnproblemer og forskning viser, at søvnproblemer kan forværre intensiteten af kroniske smerter. Det var netop denne problemstilling, som fangede interessen hos gruppen af medicinstuderende. Der findes mange bud på, hvilke mekanismer der er involveret i sammenhængen mellem nedsat søvnkvalitet og forværring af smerter. Gruppens tese om at nedsat søvnkvalitet muligvis påvirker nervesystemet, formede udgangspunktet for deres bachelorprojekt.  Derfor kontaktede gruppen postdoc Dennis Boye Larsen og lektor Kristian Kjær Petersen fra forskningsgruppen Translational Pain Biomarkers – en ledende del af det internationale smerteforskningsmiljø på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet. Her startede samarbejdet mellem forskningsgruppen og de studerende, som sammen udførte studiet om nedsat søvnkvalitet og effekten af dette på nervesystemet. Forskningsresultatet stod klart; blot én nat med nedsat søvnkvalitet medfører smerteoverfølsomhed (målt ift. tryk og varme). Smerteoverfølsomhed ses oftest ved patienter med kroniske smerter og forskningsresultaterne fra medicingruppens studie kan dermed højne forståelsen af, hvordan nervesystemet kan påvirkes. På sigt kan det lede til bedre behandlinger for patienterne.

Medicinstuderende Alexander T. Staffe fortæller:

– Som kommende læger vil det kun kan komme os og fremtidige patienter til gode, at vi gennem vores arbejde med dette projekt har fået et mere detaljeret billede af, hvordan forskellige faktorer, som for eksempel søvn, kan influere den måde kroppen reagerer på smerte. 

Artiklen ”Total sleep deprivation increases pain sensitivity, impairs conditioned pain modulation and facilitates temporal summation of pain in healthy participants” er netop udkommet i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE – og markerer hermed et skelsættende skridt for de fire studerende, allerede på bachelorniveau.

SMERTEFORSKNING PÅ MEDICINUDDANNELSEN

Aalborg Universitet (og Danmark generelt) er kendt for sin smerteforskning. Kroniske smerter blev den 25. maj i år anerkendt som en sygdom (og ikke et symptom) af The World Health Organization (WHO), hvilket betyder, at kroniske smerter nu vil indgå i The International Classification of Diseases (ICD) klassificeringen fra 1. januar 2022. Til trods for dette fastslog en større Europæisk rapport fra 2015, som gennemgik undervisningspensummet på tværs af landegrænserne, at medicinstuderende i Danmark ikke fik dedikeret undervisning i diagnostik eller behandling af patienter med kroniske smerter.  

Professor Lars Arendt-Nielsen, forskningsgruppeleder af Translational Pain Biomarkers er derfor yderst begejstret for samarbejdet og forskningsresultatet:

– Det er problematisk at kroniske smerter rammer 20% af verdensbefolkning og at vi som universitet ikke uddanner læger, som kan behandle denne voksende gruppe af patienter. Jeg har derfor, i samarbejde med Kristian Kjær Petersen, allokeret ressourcer til specifikt at fokusere på forskningsprojekter, hvor medicinstuderende inddrages således, at vi igennem forskningen kan tilbyde specialdesignede projekter til interesserede medicinstuderende.

SYNERGI MELLEM FORSKNING OG UNDERVISNING

Kombinationen af forskning og uddannelse har været både inspirerende og en vigtig motivationsfaktor for gruppen af medicinstuderende i arbejdet med deres speciale:

– Arbejdet med Kristian og Dennis har givet os et godt indblik i, hvordan det er at arbejde med videnskabelig forskning. Desuden har det givet os mulighed for at gå i dybden i forhold til at forstå nervesystemet på et mere avanceret niveau end vi tidligere har gjort på bacheloruddannelsen, fortæller Mathias W. Bech.

– Dette projekt er et pragteksemplar på hvordan undervisning og forskning kan støtte op om hinanden – og så er det jo rigtig spændende resultater, understreger Lars Arendt-Nielsen.  

Institutleder Kim Dremstrup, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi afslutter:

– Det er i spændfeltet mellem forskning og uddannelse, at vi som universitet løbende kan bidrage til at uddanne fremtidens sundhedsprofessionelle og udvikle vores sundhedsvæsen. Måden vi udfører vores undervisning på – problembaseret læring – er ét af de midler, der bringer os i mål. Styrken i topforskning og vekselvirkningen mellem forskning og uddannelse kan på den måde lede til såvel forskningsbaseret undervisning og undervisningsbaseret forskning.

Kontakt 

Lektor Kristian Kjær Petersen

Medicinstuderende Aalborg Universitet