Gruppebaseret projekteksamen

Vejledning til studerende, projektvejledere, eksaminatorer og censorer på SUND, Aalborg Universitet

På Aalborg Universitet er uddannelserne kendetegnet ved problemorienteret projektarbejde i grupper. Her er det meningen, at de studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for deres fagområde og udvikler evnen til at analysere og løse problemer inden for deres fag. Den naturlige og normale prøveform for projektarbejde er en eksamen, hvor alle studerende i gruppen går til eksamen sammen. Denne eksamensform var i perioden 2007-2011 ikke mulig at anvende grundet ændring af bekendtgørelsen om eksamen ved videregående uddannelser (jf. bekendtgørelse nr. 231 af 22/03/2006), men er nu igen blevet muliggjort (jf. bekendtgørelse nr. 666 af 24/06/2012) og indført for alle uddannelser på SUND.

Dette skrift beskriver, hvad formålet med projekteksamen er, hvad der skal vurderes i forbindelse med eksaminationen, hvordan projekteksamen skal struktureres, og hvad de deltagende parter skal være opmærksomme på, således at de studerende ved den fælles eksamen sikres en individuel bedømmelse.

Projekteksamen skal ses som en afslutning på et læringsforløb, der er baseret på, at gruppen samarbejder og derigennem tilegner sig de definerede læringsmål, igennem et helt semester. Da eksamensafviklingen i høj grad påvirker læringsforløbet, er det derfor en naturlig følge, at de studerende får efterprøvet læringsmålene ved en eksamensform, der naturligt afspejler gruppens arbejdsform under projektforløbet. Undervisningsformen i projektarbejdet understøtter peer-learning, dvs. at de studerende underviser hinanden som led i deres egen videnstilegnelse. I løbet af projektarbejdet forventes de studerende kontinuerligt at diskutere indhold og form, detaljeringsgrad og struktur - samt på baggrund af konstruktiv kritik fra vejleder(e). Fremover tilstræbes det at eksamenssituationen i højere grad end tidligere afspejler denne undervisningsform, selvom der i eksamenssituationen også foretages en individuel vurdering af den enkelte studerende.

Når projekteksamen afvikles som en gruppeeksamen giver det endvidere de studerende mulighed for at få et indtryk af hvilken præstation, der er nødvendig for at opnå en given bedømmelse (karakter), da den enkelte studerende kan iagttage, hvordan øvrige studerende præsterer under eksamen. Derudover er det muligt for den enkelte studerende at iagttage eksamenstekniske færdigheder hos de øvrige studerende, hvilket kan gavne den enkelte ved senere eksaminationer.

Eksamensformen sikrer desuden transparens ift. bedømmernes indflydelse på de individuelle studerendes eksamensresultater.

For de overordnede fakultetsbestemte regler for projekteksamen henvises til Eksamensordning for Aalborg Universitet.

Projekteksamen og læringsmål

Ved projekteksamen testes i hvor høj grad de i studieordningen formulerede læringsmål for projektmodulet er opnået. Den præcise formulering af disse læringsmål afhænger af det konkrete projektmodul. Typisk er der tale om følgende former for læringsmål for projektarbejde.

Kompetencer At den studerende kan analysere en problemstilling, udforme en problemformulering, opstille en løsningsmetode inden for projektets tema og selvstændigt reflektere over og justere løsningsmetoden ud fra de konklusioner, der opnås i projektet.

Færdigheder At den studerende kan anvende metoder og teknikker fra faget til at behandle det formulerede problem og dokumentere dette i tale og på skrift.

Viden At den studerende kan gøre rede for teorier fra faget i forbindelse med analyse og løsning af projektets problem, herunder for hvorfor netop disse teorier er blevet valgt.

Eksaminator vil under projekteksamen stille spørgsmål til alle studerende for at afklare, i hvilket omfang den enkelte studerende opfylder det konkrete projektmoduls læringsmål.

Projekteksamens struktur

Projekteksamen tager udgangspunkt i den skriftlige projektrapport (eller tilsvarende, som angivet i studieordningen) som fremsendes til bedømmerne inden projekteksamen.

Projekteksamen tager form som et seminar, der har eksaminator (normalt hovedvejleder) som ordstyrer. Den består af to delelementer – fremlæggelse og selve eksaminationen - og alle studerende samt eksaminator(er) og evt. censor(er) deltager under begge delelementer.

Under projekteksamen skal belyse de diskussioner og beslutninger, der har været undervejs i projektarbejdet, og de færdigheder og den viden der ligger bag. Herigennem kan bedømmerne samtidig over for de studerende gøre klart, hvad der er projektets styrker og svagheder.

  • Projekteksamen indledes med at hver studerende fremlægger et eller flere væsentlige punkter fra projektarbejdets indhold eller sætter dette i perspektiv. Fremlæggelsen er tilrettelagt af gruppen i fællesskab og skal fremstå som en helhed, men ansvaret for det enkelte punkt tilfalder den enkelte studerende. De studerende kan stilles spørgsmål under fremlæggelsen. Det anbefales at spørgsmålene under fremlæggelsen primært er af afklarende karakter.
  • Efter fremlæggelsen følger selve eksaminationen, der er en afprøvning af projektets læringsmål hos de studerende. Gruppen udspørges samlet om problemanalyse, problemformulering, de valgte metoders styrker og begrænsninger, perspektivering og lignende. Hele gruppen stilles spørgsmål samlet, og bedømmerne noterer, hvem af gruppens medlemmer der byder ind med svar (og hvem der ikke gør), og hvor gode svarene er. Der er også mulighed for, at de enkelte studerende forholder sig til hinandens bidrag, således at eksaminationen også giver anledning til faglige diskussioner.

Der veksles mellem spørgsmål, der stilles til gruppen i fællesskab (og hvor alle studerende kan byde ind), samt spørgsmål hvor hver enkelt studerende udspørges på detailniveau, hvorved hans/hendes viden og færdigheder afdækkes. Dette er således en ”udgravning af viden” for den enkelte studerende. Det, der skal undersøges her, er, hvor godt den enkelte studerende kan gøre rede for de konkrete læringsmål

Eksaminator skal inden eksaminationen have forberedt flere forskellige spørgsmål til alle studerende, således at alle studerende stilles tilstrækkeligt med spørgsmål til at bedømmerne kan nå frem til en sikker og retfærdig bedømmelse af hver enkelt studerendes faglige niveau ift. læringsmålene.

Det, der skal undersøges, er for den enkelte studerende, hvordan han/hun svarer, og i hvilket omfang han/hun deltager i diskussionen. Den enkelte studerende vil blive bedømt på, i hvilket omfang han/hun aktivt kan gøre rede for projektarbejdets problemanalyse, problemformulering, metodevalg og begrundelserne for de valg, der er truffet i formulering og løsning af projektarbejdets problem. Hvis den enkelte studerende ikke deltager aktivt ved selv at markere, vil der blive spurgt direkte ind til den pågældende studerendes viden, færdigheder og kompetencer.

Den enkelte studerende vil desuden blive bedømt på, hvordan han/hun kan diskutere en videre bearbejdning af projektets problemstillinger.

Til det samlede eksaminationsforløb (incl. pauser, votering og karakterafgivelse) afsættes der for projekter på 15 ECTS og derover 45 min per studerende, dog maksimalt 5 timer i alt. For projekter der udgør mindre end 15 ECTS afsættes der 35 min per studerende, dog maksimalt fire timer i alt. Ved eksamination af afgangsprojekter afsættes der 60 minutter per studerende.

Udmøntning af strukturen

  1. Projekteksamen begynder med at eksaminator præsenter øvrige bedømmere for de studerende.
  2. Projektgruppens medlemmer fremlægger projektarbejdet inden for et fastlagt tidsrum med udgangspunkt i deres aktuelle viden, og således at alle de studerende bidrager ligeligt i formidlingen. Til fremlæggelsen afsættes typisk 6-10 min per studerende ud af den samlede eksaminationstid, der er til rådighed. Varigheden  aftales med vejleder inden eksamen. De studerendes forventes inden eksamens start at have forberedt deres fremlæggelse samt at have klargjort eksamenslokalet og tilsluttet evt. elektroniske hjælpemidler.
  3. Pause hvor bedømmerne afstemmer og planlægger eksamens-metode og prioriterer spørgsmål og rækkefølge (pausen vil typisk udgøre 5-20 min).
  4. Efter pausen indleder eksaminator med at informere om det forventede forløb for den resterende del af eksamen. Eksaminator har inden eksamen forberedt tilstrækkeligt med spørgsmål til at afdække læringsmålene hos alle studerende i gruppen. Øvrige bedømmere noterer og stiller evt. uddybende spørgsmål ift. at kunne vurdere det faglige niveau i et svar hos de studerende.
    De studerende vil med fordel inden eksamen kunne forberede eksaminationen ved at gennemgå det afleverede materiale og identificere mulige spørgsmål og diskutere mulige svar.
  5. Når eksaminator har stillet et spørgsmål, kan de studerende markere, at de kan svare på spørgsmålet. Eksaminator styrer, hvem der får lov at svare. Eksaminator kan vælge at lade flere studerende svare på samme spørgsmål og/eller afledte spørgsmål.
    De studerende forventes at markere, når de har et bud på et svar – også selvom en anden studerende er blevet bedt om at svare. Hvis man fastholder en markering efter en medstuderendes svar, er det fordi man kan svare uddybende eller supplerende.
  6. Eksaminator styrer tiden og indlægger pauser. Eksaminator styrer dermed også i samråd med øvrige bedømmere, hvornår der skiftes tema, og hvor mange der kan få lov at svare på et spørgsmål. I pauserne afklarer  eksaminator og øvrige bedømmere  om der er nogle spørgsmål eller nogle studerende, der skal prioriteres efter pausen i forhold til at kunne nå frem til bedømmelser af de studerendes individuelle faglige niveau ift. læringsmålene.
    De studerende skal være opmærksomme på, at målrettede spørgsmål har til formål at afklare den studerendes individuelle niveau og der kan derfor være tale om såvel meget lette som meget svære spørgsmål.
  7. Når eksaminator og øvrige bedømmere har opnået et grundlag for at kunne bedømme de studerende individuelt, afsluttes eksamen. Grundlaget skal opnås indenfor tidsrammen – se under pkt. 3. Hvis grundlaget er opnået tidligere, kan eksamen afsluttes inden tidsrammens udløb. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at eksaminator skal have forberedt differentierede spørgsmål, der kan anvendes på forskellige studerende med henblik på at fastlægge deres individuelle niveau.
    De studerende forventes at svare så præcist og udtømmende som muligt på alle stillede spørgsmål og dermed fremkomme med så godt et bedømmelsesgrundlag for eksaminator og bedømmere (censorer) som muligt. Det frarådes derfor generelt at ”gemme” svar til et senere tidspunkt i eksaminationen.
  8. Eksaminator og øvrige bedømmere voterer, og eksamensresultaterne formidles til de studerende efter aftale (jf. eksamensreglerne). De studerende forventes senest på eksamensdagen at have aftalt og meddelt til eksaminator, hvordan de ønsker eksamensresultaterne formidlet (jf. eksamensreglerne)
  9. Eksaminator og øvrige bedømmere afslutter eksamen med at give projektgruppen feedback på eksamenspræstationen og besvare eventuelle spørgsmål.
    De studerende har mulighed for at forberede spørgsmål til eksaminator og censor i pausen, hvor eksaminator og censor voterer. Der er meget begrænset tid til denne opgave.

Eksaminator har metodefrihed i forhold til, hvordan han/hun styrer eksamen, og hvilke spørgsmål der stilles. Der kan eksempelvis eksamineres under temaer som fx baggrund, metode, resultater og diskussion eller problemformulering, analysemetoder, analyseresultater, løsningsmetoder, løsningens validitet samt funktionalitet, generaliserbarhed og lignende. Andre vil vælge at gennemgå rapporten fra start til slut. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at der eksamineres ift. projektmodulets læringsmål og at de studerende er bekendt med eksaminators metodevalg. Eksaminator har pligt til at informere om metodevalg dette i forbindelse med status-seminarer og/eller vejledermøder i projektperioden.

Eksaminators og censors rolle

Den sædvanlige notatpligt ved eksamen gælder også for projekteksamen.

Som ved enhver anden eksamen er bedømmelsen individuel. Det er derfor yderst vigtigt at bedømmerne hver især sørger for at notere den enkelte studerendes niveau, dvs. i hvor stort omfang og til hvilke spørgsmål den enkelte studerende bidrager i svarene, og hvad kvaliteten af disse svar er. Bedømmerne skal sikre at alle studerende deltager, således at der kan gives individuelle bedømmelser. Bedømmerne kan derfor på baggrund af diskussionen bestemme, at nogle spørgsmål kun er henvendt til en del af de studerende.

Bedømmelsesgrundlag

Den enkelte studerende bedømmes på grundlag af en helhedsvurdering af opfyldelsen af projektmodulets læringsmål som afspejlet i

  • den indleverede projektrapport (eller tilsvarende, som angivet i studieordningen)
  • den enkelte studerendes præstation ved fremlæggelsen
  • den enkelte studerendes præstation under selve eksaminationen

Der gives ikke delkarakterer, heller ikke ”uofficielle” sådanne, for hver af de tre elementer.

Afslutning af projekteksamen

Når bedømmelsen er foretaget, får hver enkelt studerende meddelt sin karakter samt en begrundelse for karakteren. Den studerende har ret til at få meddelt sin karakter i enerum.

Efterfølgende gives hele projektgruppen en samlet tilbagemelding fra bedømmerne om projektrapporten, fremlæggelsen og eksaminationens forløb.