Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab tages som overbygning på en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse eller en bacheloruddannelse i idræt eller folkesundhedsvidenskab. Kandidaterne er eksperter i forebyggelse og sundhedsfremme og i udvikling, evaluering og implementering af folkesundhedsindsatser. De vil kunne løse meget forskelligartede opgaver inden for sundhedsområdet og i organisationer med et sundhedsfokus. De har stærke kompetencer til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennemføre både kvalitative og kvantitative analyser (herunder epidemiologi og statistik) med fokus på organisationens behov. De vil desuden kunne rådgive og formidle om tiltag og nye strategier for at forbedre sundheden og drive udviklingsprocesser.  

Under uddannelsen arbejder kandidaterne over halvdelen af tiden i tværfaglige projektgrupper med at identificere og løse virkelige problemer i tæt samarbejde med en ekstern samarbejdspartner. Her arbejder de selvstændigt med projektledelse og planlægning af arbejdsprocesser og -opgaver og bliver dygtige til at samarbejde og kommunikere på tværs af fagområder, organisationer mv. Kandidaterne er dermed godt rustet til at indgå i interne og eksterne samarbejdssituationer. 

Folkesundhedskandidater ansættes ofte i kommuner, regioner, styrelser og ministerier, hvor jobfunktionerne eksempelvis er forvaltning inden for sundhed, trivsel og forebyggelse, rådgivning og udvikling i relation til sundhedspolitik, eller planlægning af forebyggelses- og sundhedsfremme aktiviteter. Andre ansættes i konsulentfirmaer, forsikrings- og pensionsbranchen, patientforeninger og HR-afdelinger eller i nationale og internationale organisationer, der har behov for at kortlægge, registrere, analysere og formidle viden inden for sundhedsområdet. Kandidaterne ansættes ofte som sundhedskonsulent, kvalitetskonsulent, udviklingskonsulent, projektkoordinator, AC-medarbejder, rådgiver, underviser eller forsker. 

Få mere viden om uddannelsen i AAU's studieguide her.

Kandidater i idræt har erfaring med at udvikle, teste og evaluere idrætsprojekter og idrætsaktiviteter og med at samarbejde med forskellige institutioner og organisationer. Gennem uddannelsen får kandidaterne kendskab til forskning, organisering og ledelse af idræt, sport og fysisk aktivitet på både bredde- som eliteniveau, ligesom de har stiftet bekendtskab med tværsektorielt samarbejde om sundhedsfremme. Kandidaterne kan indgå i jobfunktioner med fokus på idræt og sport, men også i jobs hvor fokus er på samspillet mellem trivsel, sundhed og fysisk aktivitet.  

Under uddannelsen får kandidaterne stor indsigt i og erfaring med projektarbejde i grupper. Her har de selvstændigt identificeret sociale og sundhedsmæssige problemstillinger i tilknytning til fysisk aktivitet, idræt og sport, undersøgt disse problemer med udvalgte metoder og diskuteret resultaterne og perspektiverne deraf. Kandidaterne er vant til at sætte sig ind i nyt stof, og de er godt rustet til at indgå i samarbejdsrelationer og varetage kontakt med brugere, udøvere og organisationer. 

Kandidater i idræt ansættes ofte i kommuner og regioner eller andre organisationer og virksomheder, hvor fysisk aktivitet og idræt spiller en vigtig rolle for de opgaver organisationen eller virksomheden skal løse. Typisk ansættes kandidaterne som sundhedskonsulenter, projektledere, eller undervisere på fx gymnasier eller idrætshøjskoler. De kan også indgå i jobfunktioner, der omfatter fysisk rehabilitering, træningsplanlægning og statistisk behandling af data. 

IDRÆT KOMBINERET MED ET SIDEFAG
En kandidat i idræt kan have kombineret sin idrætsuddannelse med en sidefagsuddannelse fra andre uddannelsesretninger, fx tysk, engelsk, psykologi, samfundsfag eller biologi. Med lidt variation efter fagkombinationen så bliver tofags-kandidaterne ofte undervisere på gymnasier, idrætshøjskoler og idrætsefterskoler. Mange fagkombinationer kan også være interessante for offentlige og private virksomheder. For eksempel kan kommunale turisme-, kultur-, fritids- og sundhedsforvaltninger få kompetente medarbejdere i form af tofags-kandidater med idræt og samfundsfag. Tofags-kandidater med idræt og et naturvidenskabeligt sidefag kan bl.a. formidle naturvidenskabelige fagområder - og inddrage viden om kroppen og om bevægelse i formidlingen.  

Uanset fagkombination er det kendetegnede for alle tofags-kandidater i idræt, at de har et indgående kendskab til fysisk aktivitet, idræt og sport, såvel som til centrale emneområder inden for deres sidefag. Tofags-kandidaterne er typisk vant til at arbejde på tværs af forskellige emner og fagligheder, så de har udviklet kendskab til forskellige institutioner og organisationer. 

Under uddannelsen har tofags-kandidaterne også erhvervet sig stor indsigt og erfaring med projektarbejde i grupper. De har selvstændigt identificeret og undersøgt problemstillinger, såvel som beskrevet og diskuteret resultaterne af deres studier. Tofags-kandidaterne med idræt og et sidefag er vant til at sætte sig ind i nyt stof, og de kan bidrage til godt samarbejde på tværs af fagligheder og grupper. 

Få mere viden om uddannelsen i AAU's studieguide her.

Kandidater i klinisk videnskab og teknologi har en teknisk videreuddannelse som overbygning på en professionsbacheloruddannelse inden for sundhedsområdet. Fra uddannelsen er kandidaterne trænet til at løse problemstillinger, som kræver en dyb indsigt i det sundhedsfaglige felt koblet med en solid teknologisk forståelse af både teknologiens opbygning og virkemåde, men også oplevelsen for brugeren.  

Under uddannelsen arbejder kandidaterne over halvdelen af tiden i tværfaglige projektgrupper med at identificere og løse virkelige problemer i tæt samarbejde med en ekstern samarbejdspartner. Her arbejder de selvstændigt med projektledelse og planlægning af arbejdsprocesser og -opgaver og bliver stærke i at samarbejde og kommunikere på tværs af fagområder, organisationer mv. I kombination med den sundhedsprofessionelle bacheloruddannelse er kandidaterne godt rustet til at indgå i interne og eksterne samarbejdssituationer på en klinisk eller ikke-klinisk arbejdsplads. 

Virksomheder der udvikler sundheds- og velfærdsteknologi eller sundheds-it eller regionernes og kommunernes medico- og sundheds-it-afdelinger kan få stor nytte af en kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi. Kandidaterne ansættes ofte i stillinger med tæt relation til slutbrugere af sundheds- og velfærdsteknologi og sundheds-it. Typisk fungerer kandidater fra uddannelsen som brobyggere med jobtitler som kvalitetsudviklingsansvarlig, konsulent, produkt-/applikationsspecialist, kundeansvarlig eller koordinator. Arbejdsfunktioner kan være bindeledsopgaver mellem administration og teknikere, udvikling, afprøvning og implementering af teknologi, organisationsudvikling eller uddannelse og forskning. 

Du kan få mere viden om uddannelsen i AAU's studieguide her.

Kandidater fra medicin med industriel specialisering beskæftiger sig med hele processen fra at forstå hvilken ny behandling, der er brug for i samfundet, over udvikling af den, til afprøvning, godkendelse og implementering i sundhedsvæsenet.  

Kandidaterne har indgående viden om medicinsk grundvidenskab, anatomi og fysiologi. Kandidaterne har typisk en bacheloruddannelse i medicin med industriel specialisering, hvorfra de har erfaring med patientkontakt – kommunikation og fysiske undersøgelser. Under hele uddannelsen har kandidaterne arbejdet med problemstillinger i projekter – altid i samspil med forskningsmiljøer og industri. De har også fået erfaring med etisk og forskningsmæssig korrekt udførelse af medicinske forsøg og viden om sundhedsøkonomiske effekter på samfundet. Kandidaterne bruger oftest et semester hos en virksomhed eller i et forskningsmiljø i Danmark eller i udlandet. Hele uddannelsen undervises på engelsk i et internationalt studiemiljø, hvilket stiller kandidaterne stærkt ift. samarbejde med internationale partnere, som ofte er en del af arbejdslivet.  

Kandidaterne kan have forskellige profiler afhængigt af deres valg under uddannelsen: 

Translationel medicin: Kandidaterne har kompetencer til at indgå i alle trin fra translation af laboratorieopdagelser til nye metoder og test af disse inden for diagnostisk, identificeringen af nye biomarkører, forebyggelse og behandling af sygdomme, design og evaluering af ny farmakologi. De kan også indgå i planlægning, praktisk udførelse, færdiggørelse og evaluering af kliniske forsøg. Kandidaterne kan vurdere sikkerhed og effektivitet af lægemidler og medicinsk udstyr under hensyntagen til globale fordele for mennesker og økonomier. 
 
Biomedicin: Kandidaterne har kompetencer til at analysere sygdomsprocesser, molekylære og cellulære events i patofysiologien heraf. De kan navigere i genetiske, proteotypiske eller fænotypiske manifestationer og på baggrund af disse foreslå sandsynlige mål for molekylær terapi. De kan designe diagnostiske eller analytiske protokoller med et stort fokus på kvalitetssikring og udføre laboratorieeksperimenter og dyreforsøg baseret på nøgleteknologier anvendt i biomedicinsk forskning. Kandidaterne kan også analysere og fortolke molekylære data såsom DNA-sekvenser, mRNA og proteiner ved hjælp af bioinformatiske værktøjer. 
 
Medical Market Access: Kandidaterne har med Danmarks eneste sundhedsøkonomi-uddannelse kompetencer til at indgå i alle dele af market-access-processen for både medicin, medicinsk udstyr og it-løsninger. Derudover kan kandidaterne bidrage til forsknings- og udviklingsprojekter i sundhedsvæsnet, hvor deres solide basis af viden om menneskekroppen og sygdomsprocesser er en stor fordel. Kandidaterne kan også udføre analysere og vurdere økonomi- og effektstudier og markeds- og indkøbsindsigt og de kan indgå i planlægning og implementering af bl.a. kvalitetsudviklingsprojekter. 
Kandidaterne i medicin med industriel specialisering arbejder fx med bioteknologi, kvalitetssikring, klinisk testning og lægemiddelproduktion i medicinalindustrien og medicoindustrien, med diagnostik og behandling på et hospital eller med markedsanalyse, sundhedsøkonomi eller grundforskning på et universitet.  

Du kan få mere viden om uddannelsen i AAU's studieguide her. 

En kandidat i muskuloskeletal fysioterapi har en bacheloruddannelse i fysioterapi og er med kandidatuddannelsen som overbygning et oplagt “fagligt fyrtårn”. Oplagte jobfunktioner kunne f.eks. være: fysioterapeut med opgaveglidningsfunktion, udviklingsterapeut eller udviklingsansvarlig terapeut. I alle tilfælde er det naturligt for kandidaterne at have fokus på komplekse patientforløb. Kandidaterne har stærke teoretiske kompetencer og arbejder naturligt med fokus på evidens for undersøgelser, diagnostik, interventioner og behandlinger inden for muskuloskeletal fysioterapi og smerter. De er også kompetente til at indgå i samarbejde med øvrigt sundhedsfagligt personale som læger, ergoterapeuter og plejepersonale.

Under uddannelsen har kandidaterne haft både haft patientkontakt, samarbejdet med kliniske samarbejdspartnere og opøvet stærke teoretiske kompetencer. Kandidaterne har brugt over halvdelen af studietiden i projektgrupper. Her har de selvstændigt identificeret og bearbejdet problemstillinger inden for muskuloskeletal fysioterapi. Projektgrupperne har selv haft ansvar for at tilrettelægge arbejdet og kandidaterne er dermed godt rustet til at indgå på en arbejdsplads efter uddannelsen – som projektleder i forbindelse med fx forskning eller udviklingsarbejde.

Kandidater i muskuloskeletal fysioterapi kan med fordel ansættes i private fysioterapiklinikker og i specialist- og opgaveglidningsfunktioner i kommuner, på hospitaler og i almene lægepraksisser. De kan også ansættes som undervisere på uddannelsesinstitutioner eller starte et ph.d.-studium.

Du kan få mere viden om uddannelsen i AAU's studieguide her.

Kandidaterne er uddannet til at analysere og løse problemstillinger i snitfladerne mellem sundhed og teknologi, hvor en stærk forståelse af det sundhedsfaglige domæne skal kobles med viden om muligheder og begrænsninger i både organisation og teknologi. En del kandidater fra uddannelsen har erfaring med udvikling af devices, dataanalyser og systemer, typisk med fokus på behandling af fysiologiske signaler eller medicinske billeder og enten via klassiske metoder eller machine learning, deep learning og AI. Andre kandidater fra uddannelsen har erfaring med udvikling af ny sundheds-it rettet mod fagprofessionelle og mod borgere samt implementering af denne type teknologi. Kandidaterne har typisk interesse i at arbejde med både design og konkretudviklingsarbejde som fx programmering. Kandidaterne har også gode analytiske kompetencer inden for bl.a. statistik og datamodeller. 

Kandidaterne bruger over halvdelen af studietiden på arbejde i projektgrupper, hvor de selvstændigt identificerer, definerer og afgrænser processer og opgaver i forbindelse med en problemstilling - ofte med en ekstern samarbejdspartner involveret. Dermed er kandidaterne godt rustet til at indgå i interne og eksterne samarbejdssituationer på en arbejdsplads. 

Sundhedsteknologi-ingeniører ansættes ofte i virksomheder, som samarbejder med og leverer til sundheds- og omsorgssektoren. Her løser de opgaver inden for it-udvikling, research & development og konsulentfunktioner med et betydeligt domæne- og teknologikendskab. Kandidaterne ansættes også i it- og driftsafdelinger i regioner og kommuner til understøttelse af udvikling, implementering og drift af medicoteknik og sundheds-it. Sundhedsteknologi-ingeniører ansættes også  i forsknings- og udviklingsstillinger i forskningsinstitutioner og virksomheder. 

Få mere viden om uddannelsen i AAU's studieguide her.

•  Ambu
• Amgros
• Behandlingsrådet
• CareCom
• Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
• HERAX A/S
• IQVIA
• Lægemiddelstyrelsen
• Magura
• Motek Medical
• NBCD A/S
• Netcompany
• Public Intellingence ApS
• Region Nordjylland: Digitalisering og IT / National og Tværsektoriel IT
• Roche Denmark
• Smerteklinikken Nordenfjords
• Sygehusapoteket Region Nordjylland
• Takeda Pharma
• Trackman
• Treat Systems
• Wolturnus
• Aalborg Kommune, Sundhed og Kultur / DGI og DIF
• Qmed Consulting