Epokegørende opdagelse skal forhindre udvikling af kroniske smerter
: 02.05.2023

Epokegørende opdagelse skal forhindre udvikling af kroniske smerter
: 02.05.2023

Epokegørende opdagelse skal forhindre udvikling af kroniske smerter
: 02.05.2023
: 02.05.2023
Af Jeannette Bylov, AAU Kommunikation. Foto: Colourbox
Det har indtil nu været en gåde, hvorfor nogle mennesker udvikler kroniske smerter efter en operation, mens andre ikke oplever samme smerter.
Smerteforskere fra Aalborg Universitet (AAU) og Aalborg Universitetshospital (AUH) - ledet af professor, dr. med., ph.d. Lars Arendt-Nielsen - har ved hjælp af epigenetik undersøgt fænomenet og fundet en sammenhæng mellem udviklingen af kroniske smerter og patienters epigenetiske profiler.
Igennem fem år har forskerne fulgt en gruppe knæopererede patienter. Undersøgelserne viser, at de patienter, der var plagede af smerter et år efter knæoperationen, allerede før operationen havde en markant anderledes epigenetisk profil i forhold til dem, der ikke oplevede smerter.
- Smertesystemet er et paradoksalt system, hvor den samme tilstand medfører kroniske smerter hos nogle, men ikke hos andre, siger professor Lars Arendt-Nielsen og fortsætter:
I forsøget har forskerne fundet ud af, at omkring hver femte slidgigtpatient udvikler smerter efter en ellers teknisk vellykket udskiftning af knæet. Eftersom de danske sundhedsregistre oplyser, at i omegnen af 10.000 knæ bliver udskiftet om året i Danmark, betyder det, at ca. 2000 patienter fortsat har smerter et år efter deres operation. Netop publicerede resultater viser, at fem år efter operationen har de patienter, der har oplevet kroniske smerter, stadig et meget anderledes smertesystem.
- Tilsyneladende har de epigenetiske forhold før operationen medført, at patienterne nu er i en i slags lav betændelseslignende tilstand for kroppen, hvor en række biokemiske markører er ændret. Disse markører har relation til den smerteintensitet, som patienterne oplever, siger dr. med., ph.d. Lars Arendt-Nielsen.
Ifølge Lars Arendt-Nielsen er denne viden helt ny og kan potentielt set bruges til at skræddersy den rette behandling til en patient og give nye muligheder for, at man før operationen kan forsøge at hæmme de epigenetiske forhold, så patienten ikke kan udvikle kroniske smerter.
Mange tiltag har været forsøgt på at modvirke udviklingen af kroniske smerter efter operation, men indtil videre uden stor succes. Forskergruppen ser derfor et stort potentiale i opdagelsen, som vil kunne ændre på måden, man fremover arbejder med smertepatienter på.
Lars Arendt-Nielsen fortsætter:
- Forskningen giver nyt håb til at forstå, hvorfor der inden for mange andre patientgrupper er patienter som udvikler smerte og andre ikke gør, for eksempel patienter med diabetes eller med senfølger efter COVID.
Forskningen er støttet af Gigtforeningen og Danmarks Grundforskningsfond.
Gruppen bag forskningen er ud over professor, dr. med., ph.d. Lars Arendt-Nielsen, lektor, dr. med., ph.d. Kristian Kjær Petersen og adjunkt, ph.d. Rocco Giordano.
Lars Arendt-Nielsen indtager førstepladsen som Danmarks førende forsker inden for neurovidenskab, og han er tidligere præsident for verdensorganisationen for smerter (IASP).
Lars Arendt-Nielsen, mobil: 20 94 07 64, mail: LAN@hst.aau.dk
Fakta om epigenetik
I de nye forsøg er der benyttet en ny teknologi inden for smerteområdet, hvor man måler på såkaldte epigenetiske markører, som udspringer af arv og miljø. Et menneskes gener bliver ved med at være de samme hele livet, men de epigenetiske mærker ændrer sig lidt efter lidt. Når den proces går galt, kan vi blive meget syge – det ved man for eksempel inden for kræftområdet. Forskernes idé er, at hvis ændringer i epigenetikken hos et menneske kan føre til sygdom, så kan forskerne også med de rette redskaber ændre epigenetikken for at gøre en patient rask igen.
Epigenetik handler om forandringer oven på selve DNA-sekvensen. Det involverer forskellige kemiske ændringer af DNA’et. De kan populært sagt slukke eller tænde dele af et menneskes gener. Ændringerne af geners aktivitet bidrager til, at kroppens celler kan påtage sig vidt forskellige opgaver – eksempelvis lave stoffer som virker forstærkende på smerter. Alle celler har den samme opskrift, men epigenetikken bidrager til, at kroppens celler i al deres diversitet læser og fortolker DNA’et forskelligt.