Home

Forskere undersøger, hvad der sker i hjernen på børn med autisme og ADHD

: 02.03.2023

Ved at måle hjernebølgerne kan man se, hvordan hjernen reagerer forskelligt, når raske børn og børn med autisme eller ADHD udsættes for stimuli. Denne viden om, hvad der rent faktisk sker inde i hjernen, skal føre til, at man bedre kan hjælpe børn med udviklingsforstyrrelser

Forskere undersøger, hvad der sker i hjernen på børn med autisme og ADHD

: 02.03.2023

Ved at måle hjernebølgerne kan man se, hvordan hjernen reagerer forskelligt, når raske børn og børn med autisme eller ADHD udsættes for stimuli. Denne viden om, hvad der rent faktisk sker inde i hjernen, skal føre til, at man bedre kan hjælpe børn med udviklingsforstyrrelser

Knap fem procent af alle børn har symptomer på koncentrationsbesvær, impulsivitet og evt. hyperaktivitet eller sociale og sproglige udviklingsforstyrrelser, som bliver diagnoseret som enten autisme eller ADHD. Diagnoserne bliver stillet ud fra børnenes udvikling og observationer af børnenes adfærd i forskellige situationer, og ikke med udgangspunkt i fysiologiske målinger.

En af de symptomer, der generer personer med autisme og ADHD rigtig meget, er den øgede sansefølsomhed, de oplever, og det vil lektor Sabata Gervasio fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi undersøge nærmere. Ved at måle hjerneaktiviteten hos børn med forskellige udviklingsforstyrrelser, vil hun tegne et mere nuanceret billede af, hvad der sker i hjernen hos børn med autisme og ADHD, når de udsættes for almindelige stimuli i hverdagen. Derfor samarbejder hun nu med Børne- og Ungdomspsykiatrien ved Aalborg Universitetshospital om at kortlægge sammenhængen mellem sanseindtryk og hjerneaktivitet hos børn med udviklingsforstyrrelser.

90% af alle børn med autisme har svært ved at filtrere og behandle sensoriske stimuli, og det samme kan ses hos mange børn med ADHD. De har svært ved at være i børnehave, til fødselsdagsfester eller i andre sociale situationer, hvor de skal forholde sig til mange sanseindtryk på samme tid. Så reagerer de – nogle gange voldsomt. Det skyldes formentlig den måde, deres hjerne behandler sanseindtryk på. Vi har bare ikke haft en metode til at kunne måle det på før nu.

LEKTOR SABATA GERVASIO

Hjernebølger afslører ADHD
Målingerne foregår ved, at børn med forskellige diagnoser får et sensornet med elektroder på hovedet. Elektroderne opfanger hjernens impulser, mens børnene bliver udsat for forskellige sanseindtryk – fx lyde, visuelle stimuli eller berøring. På den måde kan Sabata Gervasio kortlægge, hvordan autisme og ADHD ser ud inde i hjernen.

- Vi kan se, hvordan hjernen reagerer på forskellige former for stimuli og se på forskellene mellem hjernebølgerne hos raske børn og børn med autisme eller ADHD. Sådan kan vi se, hvilke mekanismer, der træder i kraft, og hvad der er anderledes, forklarer hun.

Som eksempel fortæller Sabata Gervasio, at når man udsættes for samme type stimuli flere gange i træk – for eksempel følelsen af tøj mod huden – reagerer hjernen normalt kraftigst første gang. Herefter sænkes aktiviteten hurtigt, men for børn med ADHD eller autisme er det muligt at hjernen bliver ved med at reagere. Det skyldes, at børn med autisme eller ADHD formentlig ikke er i stand til at filtrere effektivt mellem vigtige og mindre vigtige sanseindtryk.

Bedre diagnoser og bedre behandling
Ved at kortlægge mønstre i hjernebølgerne, håber Sabata Gervasio at kunne finde frem til en objektiv, fysiologisk metode til at påvise nogle af de symptomer, som personer med ADHD og autisme oplever. Derved kan påvisning af sanseforstyrrelser fungere som supplement til den måde, symptomer bliver identificeret på i dag, hvor det sker på grundlag af subjektive observationer af, hvordan børn reagerer i forskellige situationer.

 - Målet er, at vi gerne vil forstå, hvad der sker i børnenes hjerne, som gør, at de reagerer som de gør. Den viden skal hjælpe med bedre diagnosticering, men også med at finde frem til mekanismer, som klinikkerne kan bruge i deres praktiske arbejde med at udvikle bedre terapi og behandling. Med hjernemålingerne er det nemlig også et mål at kunne forstå, hvorfor terapierne virker, forklarer hun.

Der er meget stor forskel fra barn til barn, selv om de har den samme diagnose. Med den viden, vi får nu, vil vi bedre kunne forstå, hvad det enkelte barns udfordringer skyldes, og hvordan de forskellige terapiformer fungerer. Derfor vil vi kunne tilrette terapien afhængigt af, hvad der sker i barnets hjerne.

LEKTOR SABATA GERVASIO

OM FORSKNINGSPROJEKTET

Forskningsprojektet foregår i samarbejde med lektor Steffen Frahm fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, klinisk professor Marlene Briciet Lauritsen, der leder Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri på Aalborg Universitetshospital og med professorerne Patricia Davies og William Gavin fra Brainwaves Research Lab på Colorado State University.

De første pilotundersøgelser er i gang og foretages af ph.d.-stipendiat Daniel Skak Mazhari-Jensen. De første resultater ventes klar i løbet af foråret 2023.

Projektet støttes med midler fra Danmarks Frie Forskningsfond.

KONTAKT

Lektor Sabata Gervasio
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU
51 42 89 99
saba@hst.aau.dk

Klinisk professor Marlene Briciet Lauritsen
Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU
Børne- og Ungdomspsykiatrien, Aalborg Universitetshospital
97 64 30 00
m_lauritsen@dcm.aau.dk

Lektor Steffen Frahm
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU
ksf@hst.aau.dk

Skrevet af Lone Bechmann, SUND dekansekretariat