Bliv Kontorelev ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Bliv en del af et stort elevfællesskab, planlæg konferencer, stå for administrative opgaver, og oplev en spændende studietur som kontorelev på Aalborg Universitet. Skab din elevhistorie på AAU!

Bliv Kontorelev ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Bliv en del af et stort elevfællesskab, planlæg konferencer, stå for administrative opgaver, og oplev en spændende studietur som kontorelev på Aalborg Universitet. Skab din elevhistorie på AAU!

Elevopgaver

Hverdagen handler meget om, at få brikkerne til at hænge sammen i det store ”puslespil” og nedenstående er nogle af de opgaver, du, som kontorelev, er med til at løse:

  • Planlægning og afvikling af ph.d.-forsvar, møder samt nationale og internationale konferencer mv.
  • Administrative opgaver fx vedligeholdelse af hjemmeside, intranet og infoskærme samt bestilling af varer og lokalebookinger
  • Betjening af forskere og eksterne samarbejdspartnere (kommunikation på både dansk og engelsk)
  • Udvalgte HR-opgaver fx ferieregistrering
  • Assistance i forbindelse med registrering af ekstern funding 
  • Ad hoc supportopgaver
To elever på HST går sammen og snakker
DET ER SUPER FEDT MED ET MEGET ALSIDIGT ARBEJDE. JEG FÅR EN STOR KONTAKTFLADE MED MANGE AF MINE KOLLEGAER, SOM HVER ARBEJDER MED FORSKELLIGE TING."

Maja

Skoleophold

I løbet af din elevtid på to år skal du på skole i 15 uger fordelt over fire omgange. Skoleopholdene finder sted på Aalborg Handelsskole.

Du er på skoleophold sammen med de andre elever på Aalborg Universitet og kontorelever fra andre offentlige arbejdspladser i Nordjylland.

Den ene af ugerne skal du sammen med de andre elever på skoleopholdet på en spændende studietur til Bruxelles.

DET ER MEGET SPÆNDENDE AT MØDE ANDRE ELEVER BÅDE FRA ANDRE AFDELINGER AF AAU OG FRA ANDRE ARBEJDSPLADSER! VI LÆRER MEGET AF HINANDEN. PÅ SKOLEN ARBEJDER VI PÅ KRYDS OG TVÆRS AF ARBEJDSPLADSERNE, HVILKET GIVER RIGTIG GOD SPARRING."

Maja

Elevmiljø på Aalborg Universitet

På Aalborg Universitet tilstræber vi at have et godt socialt miljø på tværs af alle kontoreleverne. Der bliver afholdt elevmøder, hvor vi bl.a. besøger hinandens arbejdspladser for at få en bedre viden om, hvad de andre elever beskæftiger sig med. Men der er også tid til hygge; vi har bl.a. haft havefest med spil og god mad, spillet banko og julehygget med æbleskiver og pakkespil.

 

Som kontorelev på Aalborg Universitet bliver du uddannet kontorassistent med speciale i offentlig administration.

VI ELEVER BRUGER HINANDEN RIGTIG MEGET – OG VI HAR DET SJOVT SAMMEN!"

Maja