News
Novo Nordisk-profil skal hjælpe AAU med Danmarks store sundhedsudfordringer
Published online: 29.11.2023

News
Novo Nordisk-profil skal hjælpe AAU med Danmarks store sundhedsudfordringer
Published online: 29.11.2023

Novo Nordisk-profil skal hjælpe AAU med Danmarks store sundhedsudfordringer
News
Published online: 29.11.2023

News
Published online: 29.11.2023

Af Torben Haugaard Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Der er et stort potentiale i digital sundhed, telemedicin og præcisionsmedicin til hjemmebehandling af personer med flere kroniske sygdomme. AAU vil forløse det potentiale gennem et tættere samarbejde med erhvervslivet og udnævner derfor Bernt Johan von Scholten, læge, dr.med. og Vice President i Novo Nordisk A/S, som adjungeret professor.
Bernt Johan von Scholten glæder sig over udnævnelsen og ser frem til at løse Danmarks store sundhedsudfordringer sammen med AAU.
”Jeg vil arbejde på at skabe nye initiativer, der kan dygtiggøre medarbejdere og studerende på Aalborg Universitet og Novo Nordisk og i sidste ende komme patienter til gavn. Vi er allerede i gang med at afdække mulighederne for erhvervs-ph.d.er og erhvervs-postdocs i et nyt powerhouse på Aalborg Universitet. AAU er Europas bedste ingeniøruniversitet og topper også globale lister, hvilket er en af grundene til, at universitetet er en vigtig samarbejdspartner for Novo Nordisk,” siger Bernt Johan von Scholten.
Hos Novo Nordisk A/S er Bernt Johan von Scholten Vice President i afdelingen for data science, der beskæftiger sig med håndtering af kliniske data fra blandt andet lægemiddelstudier.
Han har gennem mange år forsket i forudsigelse, forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme og har bidraget med over 75 videnskabelige artikler inden for emnet.
På Aalborg Universitet bliver Bernt Johan von Scholten tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet som medlem af Forskningsgruppen for Medicinsk Informatik på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Lars Hvilsted Rasmussen, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, glæder sig til samarbejdet.
”Bernt Johan har en særdeles attraktiv profil for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og vi ser frem til de mange spændende samarbejder, der kan styrke vores position nationalt og internationalt og kvalificere vores medarbejderes og studerendes daglige virke,” siger Lars Hvilsted Rasmussen.
Bernt Johan von Scholtens tiltrædelsesforelæsning er planlagt primo 2024.
Kontakt
Professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet
E-mail: mhj@hst.aau.dk
Telefon: 2222 6964