Eksempler på metoder til gruppedannelse

Baggrunden for denne samling af metoder er, at de studerende i studienævnene trods gruppedannelses-politikken oplever udfordringer med rammerne for gruppedannelse på nogle semestre.

Det er semesterkoordinators ansvar at planlægge gruppedannelsen i samråd med de studerende og lede gruppedannelses-processen. De studerende foreslog gruppedannelses-politikken suppleret med eksempler på metoder til at danne grupper, og på baggrund af diskussionen i studienævnet blev to overordnede metoder identificeret:

De studerende danner grupper på baggrund af faglige interesser med reference til projektkatalog
2. De studerende danner grupper på baggrund af personlige ambitioner og præferencer

De fleste studerende har fokus på såvel personlige præferencer som faglige interesser, men foretrækker at der er en gennemskuelig model for processen, så man kan ”spille sine kort bedst muligt”.

Semesterkoordinator kan involvere en studerende eller et mindre antal studerende i at tilrettelægge og rådgive i processen, men det er semesterkoordinator, der leder processen og træffer beslutninger.

Semesterkoordinater skal udsende information inden semesterstart omkring, hvordan gruppedannelsen kommer til at foregå for på denne måde at undgå, at de studerende danner grupper inden semesterstart, fordi de bliver nervøse.

Metoder til styring af gruppedannelse

Metode 1

Forudsætningen for metode 1 er et projektkatalog, hvor alle projektforslag tager udgangspunkt i samme projektmodul-beskrivelse. Dvs. grundlæggende skal alle de studerende lære det samme, men gennem forskellige eksempler.

Semesterkoordinator opstiller rammer i form af:

antal projektgrupper, der skal dannes OG
hvor mange grupper, der kan vælge samme projektforslag.

Sidstnævnte kan også udtrykkes i form af hvor mange vejledninger en konkret vejleder kan forventes at bidrage med på et konkret semester. Der vil nemlig ofte være flere vejledere end forslagsstiller, som kan vejlede et konkret projekt, men den enkelte vejleder har begrænsede ressourcer.

Med viden om antal projektgrupper og antal vejledninger kan de studerende bruge projektkatalogets forslag som igangsætter for en åben proces, hvor den enkelte studerende melder sig på to eller tre projektforslag – evt. prioriteret. Det kan i praksis gøres ved at skrive sit navn på en tavle under titlen på et antal projektforslag.

Når alle har skrevet sig på og alle kan se den foreløbige fordeling foreslår semester-koordinator næste trin i processen (med mulighed for at de studerende kan foreslå alternativer). Det kan f.eks. være at der er projekt-forslag, som ingen har valgt, eller der kan være et projektforslag som viser sig meget populært. Her tilpasser semester-koordinator rammerne og når de er meldt ud kan processen fortsætte.

Næste trin kan også være at viske tavlerne rene og starte forfra efter en pause, hvor de studerende har haft mulighed for at netværke. En pause vil også give koordinator mulighed for dialog med de studerende om mulige årsager til den seneste fordeling og give anledning til diskussioner i ad hoc grupper efter en pause, samt/eller at præcisere eller tilpasse rammen.

Alternativt er næste trin at bede de studerende om kun at skrive sig på ét projektforslag (selvom der allerede står prioritering på forslagene på tavlerne, så visker man ud og starter igen, for der er nogen, der ændrer første prioritet, fordi de har mere end én).

Hvis alt går godt, så fordeler de studerende sig på et antal projektforslag inden for de opstillede rammer. I tilfælde af, at der er studerende, som ingen andre vil i gruppe med, så er der grundlag for en pause, hvor semesterkoordinator tager en samtale med disse studerende inden gruppedannelsesprocessen afsluttes.

Metode 2

Forudsætningen for at danne grupper på baggrund af personlige ambitioner og præferencer er at de studerende på et hold kender hinanden eller får tid til at lære hinanden at kende inden de danner grupperne. Metode 2 bruges ofte på de sidste semestre af kandidatuddannelser, hvor de studerende finder sammen i grupper af 1-3 studerende.

På de fleste hold vil størstedelen af holdet kende hinanden fra tidligere semestre, men det vil ofte være sådan, at der kommer enkelte ekstra studerende til semesterstart, som skal deltage i gruppedannelsen. Hvis metode 2 meldes ud via Moodle inden semesterstart vil det derfor være nødvendigt at undersøge og informere om, hvilke studerende der deltager i gruppedannelsen, og det vil typisk være information som først er kendt på datoen for semesterstart.

Semesterkoordinator/gruppedannelses-udvalg kan starte gruppedannelsen med at præsentere forskellige måder at komme i gang på, som f. eks. workshop i form af brainstorm/samtale i mindre grupper), hvor der snakkes personlige ambitioner, præferencer ift. studieform, faglige præferencer, forståelse af “det gode gruppearbejde” eller lignende.

Semesterkoordinators rolle i gruppedannelsen er som i metode 1 at opstille rammer i form af:

antal grupper, der skal dannes

Derudover skal semesterkoordinator sætte rammer for, hvordan de dannede grupper får tildelt projekt og vejleder. Det kan ske på forskellige måder, men typisk vil semesterkoordinator bede grupperne prioritere 1- 3 projektforslag, og på det grundlag lave en fordeling. De studerende kan også involveres i fordelingen ved at gennemføre en transparent proces ved brug af tavler, hvor grupperne synliggør deres prioriteringer og forhandler sig til enighed ift. givne rammer.

Øvrige metoder

Semesterkoordinator kan indlede gruppedannelsen med et oplæg med tilhørende øvelser, der skal laves i ”tælle-grupper” og evt. i flere omgange, hvis man f.eks. står med mange studerende som ikke kender hinanden på forhånd. Efterfølgende kan én af metoderne beskrevet ovenfor vælges. Én af øvelserne kan være at præsentere og vælge metode for gruppedannelsen.

Semesterkoordinator kan introducere rammerne for gruppedannelsen til semesterstart og afsætte tid til gruppedannelse dagen efter (eller senere). Metoden vil typisk medføre behov for administrative grupper til kursus-aktiviteter i perioden frem til dannelse af grupperne. Disse midlertidige administrativt sammensatte grupper ifm. kursusaktivitet kan bidrage til et fagligt bedre kendskab til hinanden på et hold.

Semesterkoordinator kan indsamle skriftlige tilkendegivelser fra de studerende inden gruppedannelse om faglige begrundede ønsker ift. konkrete projektforslag. Disse tilkendegivelser kan enten bruges til at koordinator sammensætter grupperne eller til at opstille rammer for gruppedannelsen.

Afsluttende bemærkninger

Det er en menneskelig hård proces for mange studerende at deltage i en gruppedannelse, fordi risikoen for at blive afvist er stor. De fleste studerende er opsat på at komme i den bedste mulige gruppe – spørgsmålet er bare, hvad ”bedst mulige” betyder …. Og i forsøget på at finde ud af det, er der nogen, der oplever at være ”tilovers” og det er en meget ubehagelig oplevelse. Årsagerne kan være mange, men det væsentlige er, at alle studerendes valg skal respekteres, og det er universitetets ansvar at sikre alle studerende gode rammer for deres faglige udvikling.

Studienævnene har derfor besluttet, at semesterkoordinator kan beslutte at afslutte gruppedannelsen med at lave en ekstra gruppe og tilføres ekstra ressourcer til særlig vejledning i tilfælde af, at der er gruppedannelser, der efter flere forsøg ikke kan afsluttes inden for de udstukne rammer.