Publiceret af: Lone Bechmann, SUND

Hvert år får cirka 800 danskere amputeret en fod eller et ben som følge af diabetes. Amputationerne er nødvendige, fordi sår på fødder eller ben ikke vil hele. Det skyldes dårligt blodomløb, men også at nerverne er blevet beskadiget. Særligt de såkaldte tynde nervefibre, der sætter os i stand til at kunne mærke varme og kulde, kløe og smerte.

- Der er uenighed om, hvorvidt tyndfibernerverne bliver beskadiget af dårligt blodomløb, eller om det faktisk forholder sig omvendt – at blodomløbet bliver dårligere, fordi nerverne er beskadiget. Vi hælder mest til det sidste, forklarer Carsten Dahl Mørch, der er lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og leder af forskningsgruppen Integrative Neuroscience på Aalborg Universitet.

Sammen med læger på Steno Diabetes Center og de onkologiske og hæmatologiske afdelinger på Aalborg Universitetshospital har han derfor arbejdet på at udvikle en metode, der gør det lettere at finde ud af, hvor slidte de tynde nervefibre er. Finder man ud af det i tide, kan det sænke risikoen for, at sår på fødder og ben udvikler sig livstruende og udsætte eventuelle amputationer i årevis.

Svært at finde nerveskader

Udfordringen er dog, at skader i de tynde nervefibre kan være svære at finde, fordi de tynde nerver kun ligger i det yderste lag af overhuden. For at kunne undersøge, hvor god stand de er i, har man indtil nu anvendt en metode, der indebærer, at patienten får et sensornet med elektroder på hovedet, samtidig med at huden bliver påvirket med kulde eller varme. Ved at registrere den afledte hjerneaktivitet, får lægerne et billede af, hvor godt nerverne fungerer.

Med omkring 300.000 diabetespatienter i Danmark, er det dog en alt for langsommelig og omfattende fremgangsmåde. Derfor har Carsten Dahl Mørch sammen med sine kolleger udviklet en ny, mere enkelt metode.

- Vi udsætter patienten for en svag strøm på huden. Når han eller hun kan mærke den, trykker man på en knap – ligesom når man tager en høretest. Enkelt fortalt: Jo mindre vi skal skrue op for strømmen, desto bedre fungerer de tynde nervefibre, forklarer han.

Godt nyt for kræftoverlevere

Øget viden om skader på de tynde nervefibre kommer ikke kun diabetikere til gode. En af de kendte bivirkninger ved behandling af bl.a. brystkræft er, at nerverne bliver ødelagt. Det betyder, at selv om vi i Danmark er gode til at helbrede kræftformen, kommer overleverne ofte til at lide af kroniske smerter eller nedsat følsomhed på grund af nerveskader resten af livet.

- Når man afslutter en succesfuld kræftbehandling, giver man som regel patienten en sidste, afsluttende behandling for at være helt sikker på, at al kræften er væk. Hvis man ved, at patienten er ved at få beskadiget nervesystemet, kan man overveje om man skal vælge en mildere eller en mere kortvarig behandling, der er mere skånsom overfor de tynde nervefibre nerver, så man som kræftoverlever ikke risikerer at skulle miste livskvalitet på grund at et ødelagt nervesystem, siger Carsten Dahl Mørch.

 

Kontakt:

Lektor Carsten Dahl Mørch, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU