Politik for gruppedannelse og gruppedannelsesproces er fælles for alle uddannelser på SUND. Som supplement til politikken findes FAQ om gruppedannelse og Eksempler på metoder til gruppedannelse.

Politikken er et redskab til at sikre, at de overordnede formål med gruppedannelsesproces og projektarbejde præciseres, kommunikeres og koordineres mellem de involverede parter.  Målet for politikken er at sikre åbenhed og transparens om gruppedannelsesprocessen.

Målgruppe

Målgruppen er studerende,  semesterkoordinatorer og projektvejledere ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Problembaseret læring (PBL), kompetencer og værdier 

På Aalborg Universitet er implementering af problem-baseret læring (PBL) via projektarbejde et bærende pædagogisk princip i opbygningen af uddannelserne og for udvikling af de studerendes kompetencer. Følgende PBL kompetencer vil derfor indgå i løbet af et helt uddannelsesforløb i jævn progression fra uddannelsens første til sidste semester:

• Skal kunne identificere egne læringsbehov og egen læring i forskellige læringsmiljøer
  Skal kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering
• Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer
• Skal kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde
• Skal kunne formidle om faget til fagfæller og ikke-specialister

Studienævnet mener derudover at respekt, ansvar for egen læring og selvbestemmelse er kerneværdier i forhold til at implementere PBL og udvikling af disse kompetencer, hvilket afspejles dels i gruppedannelsesprocessen og dels i læringsprocessen i forbindelse med projektarbejdet.

Gruppedannelsesprocessen

På 1. semester på bacheloruddannelserne foretages en administrativ gruppedannelse. Dette gælder også på Sundhedsteknologi 3. sem. og på Idræt 3. sem og på 1. semester af kandidatuddannelserne Folkesundhedsvidenskab, Klinisk Videnskab og Teknologi og Muskuloskeletal Fysioterapi. På alle øvrige semestre er de studerende hovedansvarlige for gruppedannelsesprocessen, og semesterkoordinator er ansvarlig for at hjælpe de studerende med at initiere, facilitere og afslutte processen.

Gruppedannelsen bør primært tage udgangspunkt i de faglige rammer for semestret, dvs. semestrets tema og de projektforslag, der er stillet i projektkataloget.

Gruppedannelsen er ikke færdig, før alle studerende er i grupper. Dette gælder også studerende, der ikke er til stede ved gruppedannelsen, men som har meldt afbud til semesterkoordinator, semestersekretær og medstuderende.

I forhold til eventuelle udenlandske studerende, anses det som hensigtsmæssigt, at de placeres i forskellige projektgrupper.

Hvis der opstår en situation, hvor det viser sig at enkelte studerende ikke kan indgå i eller danne gruppe på eget initiativ, er det semesterkoordinators ansvar at afslutte gruppedannelsen ved at samle disse studerende i én gruppe og sammen med de pågældende studerende og studienævn at finde en løsning.

Der er mulighed for at tilpasse metoden i gruppedannelsesprocessen til forskellige uddannelser, semestre og læringsmål.

De studerende rådes til både at arbejde i samme projektgruppe mere end et semester, samt at indgå i nye grupper et antal gange i løbet af studiet.

Studerendes rolle og ansvar

Det er de studerendes ansvar at møde op til gruppedannelsen og deltage aktivt i denne. Hvis det ikke er muligt at møde fysisk op, har den studerende ansvar for at meddele dette til både semesterkoordinator, studiesekretær og medstuderende. Studerende bidrager til at gruppedannelsesprocessen forløber bedst muligt ved at udvise:

• Ærlighed – sig hvad du mener, men sig det på en ordentlig måde.
• Åbenhed - fortæl hvad du tænker i de situationer, der kan/vil opstå i forbindelse med gruppedannelsen.
• Respekt – vis respekt for dine medstuderende også selvom det er nogen du ikke umiddelbart har lyst til at danne gruppe med.
• Ansvarlighed - du har som studerende et medansvar for at gruppedannelsen forløber godt og ender med gruppekonstellationer, som kan komme til at fungere.

Det er de studerendes ansvar at evaluere gruppedannelsesprocessen ifm. besvarelse af semester-evaluering og ved direkte feedback til semesterkoordinator.

Semesterkoordinators rolle og ansvar

Det er semesterkoordinatorens ansvar i samråd med de studerende at aftale detaljer for en metode til gruppedannelse, herunder fastlægge de tidsmæssige rammer, samt at hjælpe til at initiere, facilitere og afslutte processen.  Det er semesterkoordinatorens ansvar at  sikre at gruppedannelsen ikke afsluttes før alle studerende  er placeret i en gruppe.

Projektvejleders rolle og ansvar

Det er projektvejlederens ansvar at stå til rådighed for at præsentere og/eller diskutere de faglige aspekter af det/de stillede projektforslag i det tidsrum, hvor gruppedannelsen foregår.

Projektkatalog

Ca. 14 dage inden semesterstart (eller når Moodle åbner), præsenteres de studerende for et projektkatalog, der introducerer semesterets tema og rammer.

Projektkataloget skal indeholde oplysninger om rammer for semesteret mht. antal grupper og antal studerende pr. gruppe.

Projektkataloget skal indeholde et antal projektforslag. Projektkataloget fungerer således primært som inspiration i forhold til gruppernes overvejelser omkring mulige projektarbejder og som muligt grundlag for at danne grupper på baggrund af projekternes faglige indhold.

Ramme for gruppestørrelser på bacheloruddannelser:

1.-2. semester bachelor: 7 studerende pr. grp.
3.-6. semester bachelor, hvor projektet ikke er et bachelorprojekt: 6 studerende pr. grp
Bachelorprojekt: 4 studerende pr. grp.

Ramme for gruppestørrelser på kandidatuddannelser

1.-2. semester kandidat: 4-6 studerende pr. gruppe
3. semester kandidat: 2-4 studerende
4-5. semester kandidat: 1-3 studerende
Specialer max. 3 studerende pr. gruppe 

Semesterkoordinatoren fastlægger den endelige gruppestørrelse inden for rammerne af denne politik.

Semesterkoordinator kan vælge at lave en gruppe med færre studerende, hvis det totale antal studerende ikke går op med gruppestørrelserne.

Det anbefales at grupper på kandidatuddannelser ikke er mindre end 2 studerende.

Hvis en studerende på et semester, der ikke er et afgangssemester, ønsker at lave projekt alene, skal den studerende søge om dispensation til dette hos studienævnet.

Læs AAU's side om ophavsret til trykte tekster.

Link til semesterbeskrivelser og semesterevalueringer.

Forår 2024

FSV 2
FSV 4
IDR 2 BA
IDR 4 BA
IDR 6 BA
IDR 2 KA
IDR 4 KA
KVT 2
KVT 4
MedIS/Medicin 2 BA
MedIS/Medicin 4 BA
MedIS/Medicin 6 BA
MedIS 2 KA
MedIS 4 KA 
MSK FYS 2
MSK FYS 4
ST 2 BA
ST 4 BA
ST 6 BA
ST 2 KA 
ST 4 KA

Efterår 2023

FSV 1
FSV 3
IDR 1 BA
IDR 3 BA
IDR 5 BA
IDR 1 KA
IDR 3 KA
KVT 1
KVT 3
MedIS/Medicin 1 BA
MedIS/Medicin 3 BA
MedIS/Medicin 5 BA
MedIS 1 KA
MedIS 3 KA 
MSK FYS 1
MSK FYS 3
ST 1 BA
ST 3 BA
ST 5 BA
ST 1 KA 
ST 3 KA

Politik for statusseminar ved projektmoduler

Studielederne forventer, at der afholdes statusseminarer ved alle projektmoduler.

Formål

Studieordningens beskrivelser af projektmoduler indeholder nogle konkrete faglige målsætninger, som er ens for alle studerende på et givet semester, og som typisk indfries gennem konkrete projektarbejder som er forskningsbaserede og inkluderer samarbejde med forskellige parter. Projektarbejderne bliver dermed konkrete eksemplificeringer af projektmodulets generiske læringsmål. Formålet med at gennemføre statusseminarer er at: 

• Øge den enkelte studerendes faglige overblik og personlige netværk ved at give projektgrupper mulighed for at diskutere projektmodulets læringsmål med andre grupper og eventuelt vejledere med udgangspunkt i de konkrete eksempler, som projekt-eksemplerne udgør
• Skabe rammer for peer learning på tværs af projektgrupper
• De studerende skal træne at forholde sig kritisk og reflekteret til andres arbejde, så koblingen til uddannelsernes kompetenceprofiler styrkes

Mål

Statusseminarer sikrer, at de studerende træner skriftlig og mundtlig fremlæggelse af deres projektarbejde med reference til projektmodulets læringsmål, og får mulighed for diskutere og reflektere over fagets mål på tværs af de konkrete projekteksempler. Målet med statusseminaret er, at den enkelte studerende: 

• Videreudvikler færdigheder i præsentation af status af et aktuelt projektarbejde, kort og præcist såvel skriftligt som mundtligt, således at de to præsentationer supplerer hinanden
• Detaljeret kan redegøre for, hvordan det konkrete projektarbejde vil kunne opfylde projektmodulets læringsmål
• Reflekterer over projektmodulets læringsmål ved at modtage kritiske spørgsmål og diskutere dem
• Anvender projektmodulets læringsmål til at formulere spørgsmål til med-studerendes projektarbejder

Fagligt indhold

Semesterkoordinator udarbejder med udgangspunkt i ovenstående og indsigt i det konkrete semesters projektmodul en kortfattet, skriftlig vejledning til projektgrupperne med konkrete krav til indhold og omfang af såvel en skriftlig som en mundtlig status-rapportering (f.eks. max sidetal og antal minutters fremlæggelse).

Eksempler på rapportering af status for et projektarbejde kan være:

• Projektarbejdets initierende problem og/eller problemformulering
• Projektarbejdets metode, herunder metoder og værktøjer der er/forventes anvendt 
  Foreløbig litteraturliste
• Aktivitets- og tidsplaner med referencer til læringsmål
• Aktuelle og forestående udfordringer

Organisering

Semesterkoordinator tager i planlægningen højde for opfyldelse af målene med status-seminar samt antallet af projektgrupper og de studerendes uddannelsesniveau (f.eks. bachelor/kandidat).

Semesterkoordinator skemalægger med assistance fra studiesekretær dato(er) for statusseminar ifm. semesterstart. Typisk afsættes der 30-45 minutter pr projektgruppe til statusseminar, men dette kan det variere. Den afsatte tidsramme inkluderer tid til henholdsvis mundtlig fremlæggelse (fx 5 til 15 minutter) og diskussion (fx 25-30 minutter). Den endelige organisering formidles til studerende og projektvejledere i starten af semesteret. Såfremt der er studerende som i projektarbejdet håndterer fortrolige oplysninger, laves der aftaler mellem semesterkoordinator, vejleder og studerende om, hvordan de studerende kan deltage for at opnå størst muligt læringsudbytte. 

Vejlederne kan deltage sammen med egen/egne grupper og/eller agere opponent for andre vejlederes projektgrupper. De studerende sørger for at gøre deres skriftlige materiale til statusseminaret tilgængeligt for vejledere og opponenter – f.eks. i et forum på Moodle. 

Evaluering

Hvis muligt evalueres statusseminaret på det efterfølgende semestergruppemøde med henblik på kontinuerlig videreudvikling og maksimering af de studerendes udbytte.

• Bacheloruddannelsen i idræt (inkl. tofagsuddannelse)
• Bacheloruddannelsen i medicin
• Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering
• Bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi
• Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab
• Kandidatuddannelsen i idræt (inkl. tofagsuddannelse)
• Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi
• Kandidatuddannelsen i medicin
• Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering
• Kandidatuddannelsen i muskuloskeletal fysioterapi
• Kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi
• Masteruddannelsen i sexologi
• Masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling

På flere uddannelser på SUND er det muligt at tage på udlandsophold. På Internationalt Kontor på AAU kan du få hjælp til de mange praktiske opgaver relateret til iværksættelse af et udlandsophold. Et udlandsophold kan arrangeres på flere måder, fx som meritgivende ophold eller som projektsamarbejde med en partner i udlandet. Vi anbefaler, at du kontakter din vejleder og/eller semesterkoordinator, hvis du går med tanker om udlandsophold.

Meritgivende ophold

Som studerende finder du selv aktiviteter på et udenlandsk universitet, som svarer til aktiviteterne på det semester, hvor du ønsker at tage på udlandsophold. 

Kontakt Internationalt Kontor for at undersøge, hvilke samarbejdsaftaler der evt. findes, som du kan gøre brug af.

Der findes også flere private firmaer/organisationer som tilbyder gratis rådgivning ifm. udlandsophold, bl.a. Kilroy Education og Edu Danmark.

Læs hvordan du søger studienævnet om forhåndsmerit. 

Deadline for ansøgning om forhåndsmerit 

Forårssemester: 15. september
Efterårssemester: 15. marts

Studieophold i udlandet - projektsamarbejde med ekstern part 

På kandidatdelen af sundhedsteknologi, medis og idræt, er det muligt at tage et semesters studieophold i udlandet. Under opholdet laves et projekt i samarbejde med en ekstern vejleder og en vejleder fra Aalborg Universitet. Opholdet er derfor en del af studieordningen, og der skal ikke søges om merit. Eksamen foregår på Aalborg Universitet i den ordinære eksamensperiode.

Hvis du tager på udlandsophold skal du søge studienævnet om forhåndsgodkendelse af dette. Godkendelsen kan du bl.a. bruge, når du skal søge funding o. lign.

Det er en forudsætning for denne type udlandsophold, at man har en hovedvejleder på AAU og gerne en vejleder hos den eksterne part. Det er også en forudsætning, at den mundtlige eksamen i projektet foregår på AAU i henhold til eksamensplanen.

Læs hvordan du søger studienævnet om forhåndsgodkendelse til udlandsophold på denne ansøgningsblanket. 

Finansiering af udlandsophold

Både ved meritgivende ophold i udlandet og ved projektsamarbejde med ekstern part i udlandet kan du modtage SU under opholdet. Hvis du kan tage afsted på en samarbejdsaftale (tjek med internationalt kontor), kan du søge om tilskud fra Internationaliseringspuljen. Det er også muligt at søge andre legater og fonde og Internationalt kontor kan vejlede i andre aftaler som fx

• Erasmusaftaler
• Stipendier og legater
• European Funding Guide 

Eksamensplaner forårssemester

Eksamensplaner efterårssemester 

Alle eksamener administreres i Digital Eksamen.

Ved digitale stedprøver skal ITX-flex anvendes.

Vejledning til studerende, projektvejledere, eksaminatorer og censorer på institut for Medicin og Sundhedsteknologi (HST)

På Aalborg Universitet er uddannelserne kendetegnet ved problemorienteret projektarbejde i grupper. Her er det meningen, at de studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for deres fagområde og udvikler evnen til at analysere og løse problemer inden for deres fag. Den naturlige og normale prøveform for projektarbejde er en eksamen, hvor alle studerende i gruppen går til eksamen sammen. 

Her beskrives formålet med projekteksamen, hvad der skal vurderes i forbindelse med eksaminationen, hvordan projekteksamen skal struktureres, og hvad de deltagende parter skal være opmærksomme på, således at de studerende ved den fælles eksamen sikres en individuel bedømmelse.

Projekteksamen skal ses som en afslutning på et læringsforløb, der er baseret på, at gruppen samarbejder og derigennem tilegner sig de definerede læringsmål, igennem et helt semester. Da eksamensafviklingen i høj grad påvirker læringsforløbet, er det derfor en naturlig følge, at de studerende får efterprøvet læringsmålene ved en eksamensform, der naturligt afspejler gruppens arbejdsform under projektforløbet. Undervisningsformen i projektarbejdet understøtter peer-learning, dvs. at de studerende underviser hinanden som led i deres egen videnstilegnelse. I løbet af projektarbejdet forventes de studerende kontinuerligt at diskutere indhold og form, detaljeringsgrad og struktur - samt på baggrund af konstruktiv kritik fra vejleder(e). Fremover tilstræbes det at eksamenssituationen i højere grad end tidligere afspejler denne undervisningsform, selvom der i eksamenssituationen også foretages en individuel vurdering af den enkelte studerende.

Når projekteksamen afvikles som en gruppeeksamen giver det endvidere de studerende mulighed for at få et indtryk af hvilken præstation, der er nødvendig for at opnå en given bedømmelse (karakter), da den enkelte studerende kan iagttage, hvordan øvrige studerende præsterer under eksamen. Derudover er det muligt for den enkelte studerende at iagttage eksamenstekniske færdigheder hos de øvrige studerende, hvilket kan gavne den enkelte ved senere eksaminationer.

Eksamensformen sikrer desuden transparens ift. bedømmernes indflydelse på de individuelle studerendes eksamensresultater.

For de overordnede fakultetsbestemte regler for projekteksamen henvises til Eksamensordning for Aalborg Universitet.

Projekteksamen og læringsmål 

Ved projekteksamen testes i hvor høj grad de i studieordningen formulerede læringsmål for projektmodulet er opnået. Den præcise formulering af disse læringsmål afhænger af det konkrete projektmodul. Typisk er der tale om følgende former for læringsmål for projektarbejde.

Kompetencer: At den studerende kan analysere en problemstilling, udforme en problemformulering, opstille en løsningsmetode inden for projektets tema og selvstændigt reflektere over og justere løsningsmetoden ud fra de konklusioner, der opnås i projektet.

Færdigheder: At den studerende kan anvende metoder og teknikker fra faget til at behandle det formulerede problem og dokumentere dette i tale og på skrift.

Viden: At den studerende kan gøre rede for teorier fra faget i forbindelse med analyse og løsning af projektets problem, herunder for hvorfor netop disse teorier er blevet valgt.

Eksaminator vil under projekteksamen stille spørgsmål til alle studerende for at afklare, i hvilket omfang den enkelte studerende opfylder det konkrete projektmoduls læringsmål.

Projekteksamens struktur

Projekteksamen tager udgangspunkt i den skriftlige projektrapport (eller tilsvarende, som angivet i studieordningen) som fremsendes til bedømmerne inden projekteksamen.

Projekteksamen tager form som et seminar, der har eksaminator (normalt hovedvejleder) som ordstyrer. Den består af to delelementer – fremlæggelse og selve eksaminationen - og alle studerende samt eksaminator(er) og evt. censor(er) deltager under begge delelementer.

Under projekteksamen skal belyse de diskussioner og beslutninger, der har været undervejs i projektarbejdet, og de færdigheder og den viden der ligger bag. Herigennem kan bedømmerne samtidig over for de studerende gøre klart, hvad der er projektets styrker og svagheder.

• Projekteksamen indledes med at hver studerende fremlægger et eller flere væsentlige punkter fra projektarbejdets indhold eller sætter dette i perspektiv. Fremlæggelsen er tilrettelagt af gruppen i fællesskab og skal fremstå som en helhed, men ansvaret for det enkelte punkt tilfalder den enkelte studerende. De studerende kan stilles spørgsmål under fremlæggelsen. Det anbefales at spørgsmålene under fremlæggelsen primært er af afklarende karakter.
• Efter fremlæggelsen følger selve eksaminationen, der er en afprøvning af projektets læringsmål hos de studerende. Gruppen udspørges samlet om problemanalyse, problemformulering, de valgte metoders styrker og begrænsninger, perspektivering og lignende. Hele gruppen stilles spørgsmål samlet, og bedømmerne noterer, hvem af gruppens medlemmer der byder ind med svar (og hvem der ikke gør), og hvor gode svarene er. Der er også mulighed for, at de enkelte studerende forholder sig til hinandens bidrag, således at eksaminationen også giver anledning til faglige diskussioner.

Der veksles mellem spørgsmål, der stilles til gruppen i fællesskab (og hvor alle studerende kan byde ind), samt spørgsmål hvor hver enkelt studerende udspørges på detailniveau, hvorved hans/hendes viden og færdigheder afdækkes. Dette er således en ”udgravning af viden” for den enkelte studerende. Det, der skal undersøges her, er, hvor godt den enkelte studerende kan gøre rede for de konkrete læringsmål

Eksaminator skal inden eksaminationen have forberedt flere forskellige spørgsmål til alle studerende, således at alle studerende stilles tilstrækkeligt med spørgsmål til at bedømmerne kan nå frem til en sikker og retfærdig bedømmelse af hver enkelt studerendes faglige niveau ift. læringsmålene.

Det, der skal undersøges, er for den enkelte studerende, hvordan han/hun svarer, og i hvilket omfang han/hun deltager i diskussionen. Den enkelte studerende vil blive bedømt på, i hvilket omfang han/hun aktivt kan gøre rede for projektarbejdets problemanalyse, problemformulering, metodevalg og begrundelserne for de valg, der er truffet i formulering og løsning af projektarbejdets problem. Hvis den enkelte studerende ikke deltager aktivt ved selv at markere, vil der blive spurgt direkte ind til den pågældende studerendes viden, færdigheder og kompetencer.

Den enkelte studerende vil desuden blive bedømt på, hvordan han/hun kan diskutere en videre bearbejdning af projektets problemstillinger.

Til det samlede eksaminationsforløb (inkl. pauser, votering og karakterafgivelse) afsættes der for projekter på 15 ECTS og derover 45 min per studerende, dog maksimalt 5 timer i alt. For projekter der udgør mindre end 15 ECTS afsættes der 35 min per studerende, dog maksimalt fire timer i alt. Ved eksamination af afgangsprojekter afsættes der 60 minutter per studerende.

Udmøntning af strukturen

1. Projekteksamen begynder med at eksaminator præsenter øvrige bedømmere for de studerende.
2. Projektgruppens medlemmer fremlægger projektarbejdet inden for et fastlagt tidsrum med udgangspunkt i deres aktuelle viden, og således at alle de studerende bidrager ligeligt i formidlingen. Til fremlæggelsen afsættes typisk 6-10 min. per studerende ud af den samlede eksaminationstid, der er til rådighed. Varigheden  aftales med vejleder inden eksamen. De studerendes forventes inden eksamens start at have forberedt deres fremlæggelse samt at have klargjort eksamenslokalet og tilsluttet evt. elektroniske hjælpemidler.
3. Pause hvor bedømmerne afstemmer og planlægger eksamens-metode og prioriterer spørgsmål og rækkefølge (pausen vil typisk udgøre 5-20 min).
4. Efter pausen indleder eksaminator med at informere om det forventede forløb for den resterende del af eksamen.
5. Eksaminator har inden eksamen forberedt tilstrækkeligt med spørgsmål til at afdække læringsmålene hos alle studerende i gruppen.
6. Øvrige bedømmere noterer og stiller evt. uddybende spørgsmål ift. at kunne vurdere det faglige niveau i et svar hos de studerende.
   De studerende vil med fordel inden eksamen kunne forberede eksaminationen ved at gennemgå det afleverede materiale og identificere mulige spørgsmål og diskutere mulige svar.
   Når eksaminator har stillet et spørgsmål, kan de studerende markere, at de kan svare på spørgsmålet. Eksaminator styrer, hvem der får lov at svare. Eksaminator kan vælge at lade flere studerende svare på samme spørgsmål og/eller afledte spørgsmål.
   De studerende forventes at markere, når de har et bud på et svar – også selvom en anden studerende er blevet bedt om at svare. Hvis man fastholder en markering efter en medstuderendes svar, er det fordi man kan svare uddybende eller supplerende.
   Eksaminator styrer tiden og indlægger pauser. Eksaminator styrer dermed også i samråd med øvrige bedømmere, hvornår der skiftes tema, og hvor mange der kan få lov at svare på et spørgsmål. I pauserne afklarer  eksaminator og øvrige bedømmere  om der er nogle spørgsmål eller nogle studerende, der skal prioriteres efter pausen i forhold til at kunne nå frem til bedømmelser af de studerendes individuelle faglige niveau ift. læringsmålene.
   De studerende skal være opmærksomme på, at målrettede spørgsmål har til formål at afklare den studerendes individuelle niveau og der kan derfor være tale om såvel meget lette som meget svære spørgsmål.
   Når eksaminator og øvrige bedømmere har opnået et grundlag for at kunne bedømme de studerende individuelt, afsluttes eksamen. Grundlaget skal opnås indenfor tidsrammen – se under pkt. 3. Hvis grundlaget er opnået tidligere, kan eksamen afsluttes inden tidsrammens udløb. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at eksaminator skal have forberedt differentierede spørgsmål, der kan anvendes på forskellige studerende med henblik på at fastlægge deres individuelle niveau.
   De studerende forventes at svare så præcist og udtømmende som muligt på alle stillede spørgsmål og dermed fremkomme med så godt et bedømmelsesgrundlag for eksaminator og bedømmere (censorer) som muligt. Det frarådes derfor generelt at ”gemme” svar til et senere tidspunkt i eksaminationen.
   Eksaminator og øvrige bedømmere voterer, og eksamensresultaterne formidles til de studerende efter aftale (jf. eksamensreglerne). De studerende forventes senest på eksamensdagen at have aftalt og meddelt til eksaminator, hvordan de ønsker eksamensresultaterne formidlet (jf. eksamensreglerne)
   Eksaminator og øvrige bedømmere afslutter eksamen med at give projektgruppen feedback på eksamenspræstationen og besvare eventuelle spørgsmål.
   De studerende har mulighed for at forberede spørgsmål til eksaminator og censor i pausen, hvor eksaminator og censor voterer. Der er meget begrænset tid til denne opgave.
   Eksaminator har metodefrihed i forhold til, hvordan han/hun styrer eksamen, og hvilke spørgsmål der stilles. Der kan eksempelvis eksamineres under temaer som fx baggrund, metode, resultater og diskussion eller problemformulering, analysemetoder, analyseresultater, løsningsmetoder, løsningens validitet samt funktionalitet, generaliserbarhed og lignende. Andre vil vælge at gennemgå rapporten fra start til slut. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at der eksamineres ift. projektmodulets læringsmål og at de studerende er bekendt med eksaminators metodevalg. Eksaminator har pligt til at informere om metodevalg dette i forbindelse med status-seminarer og/eller vejledermøder i projektperioden.

Eksaminators og censors rolle

Den sædvanlige notatpligt ved eksamen gælder også for projekteksamen.

Som ved enhver anden eksamen er bedømmelsen individuel. Det er derfor yderst vigtigt at bedømmerne hver især sørger for at notere den enkelte studerendes niveau, dvs. i hvor stort omfang og til hvilke spørgsmål den enkelte studerende bidrager i svarene, og hvad kvaliteten af disse svar er. Bedømmerne skal sikre at alle studerende deltager, således at der kan gives individuelle bedømmelser. Bedømmerne kan derfor på baggrund af diskussionen bestemme, at nogle spørgsmål kun er henvendt til en del af de studerende.

Hvis studerende ikke består projekteksamen, skal vejleder jf. Eksamensordningens bilag 4 udarbejde en redegørelse for, hvorfor den studerende ikke kunne opfylde læringsmålene samt vejledning om, hvordan den studerende kan komme til at opfylde læringsmålene. Vejleder skal anvende skabelonen "Redegørelse ved ikke-bestået projekt", som findes i Digital Eksamen. Vejleder sender redegørelsen studiesekretæren straks efter eksamen, og studienævnet træffer afgørelse om, hvordan reeksamen skal foregå. 

Bedømmelsesgrundlag 

Den enkelte studerende bedømmes på grundlag af en helhedsvurdering af opfyldelsen af projektmodulets læringsmål som afspejlet i

• den indleverede projektrapport (eller tilsvarende, som angivet i studieordningen)
• den enkelte studerendes præstation ved fremlæggelsen
• den enkelte studerendes præstation under selve eksaminationen

Der gives ikke delkarakterer, heller ikke ”uofficielle” sådanne, for hver af de tre elementer.

Afslutning af projekteksamen

Når bedømmelsen er foretaget, får hver enkelt studerende meddelt sin karakter samt en begrundelse for karakteren. Den studerende har ret til at få meddelt sin karakter i enerum.

Efterfølgende gives hele projektgruppen en samlet tilbagemelding fra bedømmerne om projektrapporten, fremlæggelsen og eksaminationens forløb.

Se video om projekteksamen

AAU's eksamensregler er angivet i Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet, som du finder på hjemmesiden om eksamensregler.

Studerende modtager information om datoer for eksamenstilmelding direkte fra STADS. Studerende skal selv tilmelde sig ved at logge sig ind på STADS selvbetjening. Vær opmærksom på, at tilmelding via STADS kun gælder ordinære prøver. Se her for tilmelding til reeksamener.

Ved tekniske spørgsmål til STADS kontaktes ITS-support. 

Ved tvivl om eksamenstilmelding skal den studerende selv tjekke i STADS selvbetjening.

TILMELDINGSPERIODER
Tilmelding er ens for alle studerende. 

Bemærk - tilmelding/afmelding er bindende efter endt eftertilmeldingsperiode.
 
Til efterårssemesteret
Tilmeldingsperiode: 15. maj - 1. juni
Eftertilmeldingsperiode: 15. september - 1. oktober 

Til forårssemesteret
Tilmeldingsperiode: 15. november - 1. december
Eftertilmeldingsperiode: 15. februar - 1. marts

Undtagelser:

På 1. og 2. sem. bachelor bliver studerende automatisk tilmeldt eksamener. På masteruddannelser tilmeldes studerende automatisk efter optagelse.

Til- og afmeldingsfristen til en re-eksamen er senest 5 hverdage kl. 12.00 inden eksamen. Du tilmelder dig ved at benytte én af disse to mailadresser:

For MedIS/Medicin-uddannelserne: reeksamen-medismedicin@hst.aau.dk 

For alle øvrige uddannelser på SUND: SUND-reeksamen@hst.aau.dk

Bemærk at din mail skal indeholde følgende oplysninger:
1. Hele dit navn
2. Dit studienummer
3. Uddannelse og semester 
4. Hele navnet på kurset/modulet og dato for reeksamen
5. Prøveforsøg 1, 2 eller 3

Hvis du har spørgsmål til selve eksamen, skal du kontakte din studiesekretær - husk venligst altid at nævne studienummer, uddannelse, semester og kurset/modulet.

Hvis du skal tilmeldes en reeksamen, der afholdes i den ordinære eksamensperiode (januar/juni), kan du tilmelde dig i tilmeldingsperioden i STADS - dette gælder dog ikke 1. og 2. semester.

Eksamenssnyd omfatter bl.a. tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve:

• skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave
• benytter sig af ikke tilladte hjælpemidler
• anvender ChatGPT eller andre former for kunstig intelligens eller AI-chatbotter til besvarelsen (også selvom alle hjælpemidler er tilladte), medmindre det er specifikt angivet som et tilladt hjælpemiddel til den pågældende eksamen.
• udgiver en andens arbejde for sit eget (plagiering)
• anvender eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning
• kommunikerer med medstuderende

Det vil endvidere blive regnet for eksamenssnyd eller forsøg herpå, såfremt eksaminandens tekniske udstyr kommunikerer eller forsøger at kommunikere med andre om opgaven.

Læs mere om eksamenssnyd og sanktioner her: Eksamenssnyd og plagiat på AAU

Læs mere om Generativ AI (f.eks. ChatGPT) her. 

Studerende er selv ansvarlige for at medbringe alt nødvendigt teknisk udstyr til eksamen, og at det fungerer. 

Obs. ift. MacOS:

• Studerende som aldrig har givet tilladelse til skærmoptagelse før, bliver mødt af en dialog vedr. systemindstillinger og kan ikke klikke på Start prøven i ITX Flex før de været inde i “Anonymitet og Sikkerhed” og givet adgang til at ITX flex kan skærmoptage. De studerende kan således ikke bare ”bypasse”, og hvis de afviser at give tilladelse, får de slet ikke mulighed for at klikke på Start prøven.
• Studerende som tidligere har givet tilladelse, men efterfølgende har fjernet fluebenet, får heller ikke mulighed for at klikke på start prøven. De mødes dog ikke af dialogen vedr. systemindstillinger (dvs. de skal selv finde frem til dem) men de ikke kan heller ikke klikke på Start prøven i ITX Flex, før der er givet tilladelse

Da MacOS hyppigt opdateres kan Arcanic ikke understøtte vejledninger til hvordan de studerende finder frem til systemindstillingerne og Anonymitet/Sikkerhed.

Kun de nyeste udgaver af MacOS supporteres, se nærmere herom via dette link

MAC-brugere bedes være opmærksom på, at formatet Pages ikke kan åbnes i DE og derfor skal der gemmes som enten PDF eller Word. Det gøres under ”eksporter til” i Pages. 

Før eksamen

Tjek beskrivelse af eksamen i semesterbeskrivelsen i god tid inden eksamen.

Vi anbefaler, at du tager en demoeksamen, da der jævnligt er opdateringer. Du finder den øverst under ”mine prøver” i DE.

Ved indgang til eksamenslokalet skal alle studerende identificere sig med et gyldigt studiekort eller anden billedlegitimation. Hvis en studerende møder op uden dette, skal denne underskrive en tro- og loveerklæring.

Er der tale om eksamen med hjælpemidler gælder flg.:

• Tasker og slukkede mobiltelefoner, Smart-watches mm. placeres uden for eksaminandens rækkevidde
• Hovedtelefoner og andet med lyd er ikke tilladt
• Medbring altid selv forlængerledning og evt. stikdåse til PC, hvis der ikke er strømstik i bordene

Er der tale om eksamen uden hjælpemidler gælder flg.:

• Tasker, mapper, penalhuse og slukkede mobiltelefoner, Smart-watches mm. placeres uden for eksaminandens rækkevidde
• Hovedtelefoner og andet med lyd er ikke tilladt
• Medbring altid selv forlængerledning og evt. stikdåse til PC, hvis der ikke er strømstik i bordene

Under eksamen

• Kommer den studerende mere end 30 min. for sent udelukkes vedkommende fra eksamen.
• Kommer den studerende mindre end 30 min. for sent, kontakter den tilsynsførende studiesekretæren, der vurderer om forsinkelsen er rimeligt begrundet, og at det er udelukket, at den studerende kan have haft adgang til oplysninger om opgaven. Eksamenstiden forlænges ikke.
• Ingen må forlade lokalet de første 30 min. efter prøvens begyndelse og de sidste 30 min. inden afslutning.
• Der informeres kort, når der er hhv. 30 og 15 min. tilbage inden prøvens afslutning.
• Opstår der tvivl om opgavernes ordlyd, mistanke om trykfejl eller lignende underretter den tilsynsførende, på vegne af den studerende, studiesekretæren.
• Studerende må ikke kommunikere under prøven.
• Skærmbilledet må max forstørres til 100 %.
• Al rygning er forbudt under eksamen. Dette gælder også e-cigaretter.
  Ønske om toiletbesøg meddeles ved håndsoprækning. Så vidt muligt bør kun én studerende forlade lokalet ad gangen.
• Ved mistanke om snyd kontakter den tilsynsførende studiesekretariatet omgående. OBS: Hvis en studerende har en mobiltelefon, Smart-watches mm. på sig under eksamen, betragtes dette som eksamenssnyd og er lig med bortvisningsgrund.
• Forlader en studerende prøven uden at have løst opgaven (afleverer blankt), tjekker tilsyn, at den studerende står med status ”afleveret” i Digital Eksamen
• Ved akut sygdom under eksamen, afleveres opgaven til tilsynsførende der laver en note om, hvorvidt opgaven ønskes bedømt.  Studiesekretæren informeres efter eksamens afslutning.

Efter eksamen

Alle studerende skal blive siddende, indtil alle opgaver er registreret afleveret i Digital Eksamen.

Af hensyn til eventuelle studerende, som har dispensation til forlænget tid, forlades lokalet i god ro og orden.

Vejledning til studerende ved sygdom i forbindelse med eksamen

Hvis du som studerende bliver syg lige op til eller under eksamen, er det vigtigt, hvordan du forholder dig. Vejledningen tager udgangspunkt i eksamensordningen.

Hvis du bliver syg før eller under eksamen

• Hvis du er mødt til eksamen, men bliver syg undervejs: kontakt eksamensvagten for at afbryde eksamen. Lad være med at aflevere besvarelse/gå ind til mundtlig prøve hvis du er syg
• Kontakt studiesekretæren hurtigst muligt og senest på eksamensdagen og meddel at du er syg
• Søg læge hurtigst muligt, som udgangspunkt senest på eksamensdagen, og få en lægeerklæring på, at du er syg på eksamensdagen (det er vigtigt, at lægeerklæringen dokumenterer, at du var syg på selve eksamensdagen, for ellers kan den ikke bruges som dokumentation for sygdom til eksamen)
• Aflever lægeerklæringen til studiesekretæren hurtigst muligt og senest 14 dage efter eksamensdagen

HVAD SKER DER, NÅR DU HAR AFLEVERET LÆGEERKLÆRING

Når du har afleveret en lægeerklæring til studiesekretæren om, at du har været syg til eksamen, vurderes lægeerklæringen. Hvis lægeerklæringen lever op til kravene for dokumentation af sygdom, annulleres dit prøveforsøg og du registreres som ”syg” ved prøven. Det betyder, at du ikke har brugt et prøveforsøg.
Hvis det vurderes, at der er behov for yderligere oplysninger for at vurdere, om du var syg på eksamensdagen, bliver du kontaktet (det sker fx, hvis lægeerklæringen ikke opfylder kravene).

Vigtigt vedr. bedømmelse samt mulighed for dispensation

Hvis du ikke har afleveret en besvarelse/ikke deltaget i prøven og ikke er meldt syg jf. vejledningen ovenfor, registreres du som ”udeblevet” ved prøven, og prøveforsøget kan ikke annulleres. Det betyder, at du bruger et eksamensforsøg.

Når en prøve er påbegyndt, skal der gives en bedømmelse, medmindre prøven afbrydes på grund af sygdom. Hvis du vælger at færdiggøre eksamen, vil din eksamensdeltagelse/besvarelse blive bedømt, og det vil som udgangspunkt ikke længere være muligt at sygemelde dig fra eksamen, og bedømmelsen er derfor gældende.

Ansøgninger om 4. eller yderligere prøveforsøg med baggrund i sygdom op til eller på eksamensdagen behandles af dit studienævn, og det sker altid efter en individuel vurdering af, hvorvidt der foreligger usædvanlige forhold. Hvis du ikke følger ovenstående vejledning (fx ikke afbryder en eksamen selvom du er syg eller først afleverer lægeerklæring mere end 14 dage efter eksamen), kan det have betydning for dit studienævns vurdering af, om der foreligger usædvanlige forhold og dermed for om du kan få dispensation.

Særligt for studerende på 1. og 2. semester af bacheloruddannelser

Du er automatisk tilmeldt eksamen på 1. og 2. semester, fordi du skal deltage i disse eksamener for at opfylde deltagelseskravet i førsteårsprøven. Du bliver derfor udskrevet af universitetet medmindre du søger og får dispensation fra dette krav hos studienævnet. Dette gælder også, hvis du er syg ved eksamen.

Projekter uploades i systemet Digital Eksamen (DE) senest kl. 12:00 på afleveringsdagen.
Kl. 12:00:01 lukkes systemet helt for afleveringer – husk derfor at begynde upload i god tid, da aflevering og IT er på eget ansvar. Er projektet ikke afleveret kl. 12:00, vil det tælle som et brugt eksamensforsøg.

Tjekliste -  gyldig aflevering i DE

1. Forside eller titelblad skal indeholde fulde navne, gruppenummer, uddannelse samt semester.

2. Gennemse derfor nøje jeres indtastede oplysninger, inden I gennemfører jeres upload i DE.

3. Gruppenavn = gruppenummer på det aktuelle semester.

4. Projektet skal være en tekstfil, det vil sige, projektet må ikke være indscannet.

5. Resumé/abstrakt/synopsis: Se Eksamensordningen
Afsluttende projektrapporter skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, KAN resuméet skrives på dansk.

6. Projektet må ikke indeholde cpr.nr., hverken studerendes, forsøgspersoners eller andres. Anvendes der fiktive cpr.nr., skal det fremgå meget tydeligt i rapporten på den pågældende side.

7. Der må kun afleveres projekter i Digital Eksamen og det er dét projekt, der bedømmes af den eksamensansvarlige hovedvejleder og censor. Dvs. der må ikke efter afleveringstidspunktet sendes projekter pr. mail til vejledere, ej heller ekstra materiale, opdatereringer, korrektioner, bilag eller andet.

Vi opfordrer alle projektgrupper til at læse alt info fra DE rigtig godt igennem, og benytter IT-supporten til tekniske spørgsmål.

Hvis projektet skal uploades som "Fortroligt", skal det aftales med hovedvejleder på forhånd. Se i øvrigt Vejledning til studerende om fortrolig information i projekter.

Hvis projektet er fortroligt:

1. skal det TYDELIGT stå på forsiden af projektet
2. kan det fremgå af filnavnet
3. skal dette afkrydses ved upload i Digital Eksamen (DE)

• En ekstern partner kan kræve fortrolighed i projektet. 
  Ved at uploade dit projekt til DE, giver du universitetet tilladelse til at publicere projektet på internettet fra universitetets servere, hvis det er markeret som offentligt tilgængeligt
• Hvis projektet indeholder følgende informationer, skal det af sikkerhedsmæssige årsager være fortroligt:
  
  • Hvis projektet indeholder oplysninger om kilders personlige eller økonomiske forhold eller andre oplysninger som kilder har afgivet under krav om fortrolighed.
  • Hvis der pågår undersøgelse om mulig kommercialisering.
• Copyright og ansvar for indholdet af de uploadede dokumenter overføres i øvrigt ikke til universitetet, men bliver hos projektets forfattere.

Der er på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi som udgangspunkt ikke krav til skrifttype, linjeafstand, antal sider eller lign. 

I AAUs Eksamensordning’s afsnit 4.2 står der om projektrapporten:

”Som grundlag for prøven udfærdiger hver projektgruppe en fælles projektrapport, hvor den enkelte eksaminands bidrag ikke markeres. Studienævnet kan, gennem en generel bestemmelse i studieordningen eller efter forudgående ansøgning, godkende en anden afrapporteringsform end aflevering af en projektrapport, f.eks. som en videnskabelig artikel. Afsluttende projektrapporter (dvs. bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt) skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis projektrapporten er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet skrives på dansk.”

Der er i enkelte studieordninger præciseret yderligere krav til dokumentation af opfyldelse af studieordningens læringsmål end projektrapporten i form af f.eks. krav om aflevering af procesanalyse, videnskabelig artikel og konference-poster.

De studerende introduceres på 1. semester til PBL og projektarbejde og bliver i denne forbindelse også præsenteret for måder at formidle et projektarbejde på i form af en projektrapport. Der stilles ikke formkrav til projektrapporter udover kravet om resumé på fremmedsprog i afsluttende projektrapporter, og det er således op til projektvejleder at vejlede de studerende vedrørende formidling i forhold til det konkrete projektmoduls læringsmål og det konkrete projektarbejde. Der er mange måder at rapportere et projektarbejde på, herunder opdelinger i hoved-, appendiks- og bilags-rapporter. Det er dog alene de studerendes ansvar at sikre at projektrapporten samlet set giver mulighed for at vejleder kan eksaminere i projektmodulets læringsmål med udgangspunkt i projektrapporten jf. afsnit 4.2.1 (ibid):

”Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten, hvad enten den er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Prøven kan påbegyndes med en fælles fremlæggelse. Projektrapporten betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. ”

En projektrapport kan således formidles på mange måder og på flere sprog, men pointen er at projektrapporten skal gøre det muligt for eksaminator at eksaminere i projektmodulets læringsmål og for censor at danne sig et indtryk af de studerendes samlede opfyldelse af læringsmålene.

I henhold til Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) bedømmes interne prøver af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

I kursusmoduler og projektenheder, der bedømmes ved interne prøver med mundtlig eksamen, kræves det, at der medvirker yderligere en eksaminator. Denne kan have undervist eller vejledt den studerende i det pågældende kursus eller det pågældende projekt. Den anden eksaminator benævnes intern medbedømmer.

Alle fastansatte VIP'er kan være intern bedømmer. Studienævnene ser helst at intern bedømmer og vejleder/modulansvarlig er uafhængige, dvs. at en ph.d.-studerende ikke bør medvirke som intern bedømmer for sin egen vejleder (el. omvendt), og bør så vidt det er muligt heller ikke komme fra samme fagmiljø, dette kan være svært at undgå, men bør tilstræbes.
Den interne bedømmers primære opgave er at påse, at eksamen pågår korrekt, og at den studeredes retssikkerhed er i orden samt vurdere hvorledes læringsmålene, i henhold til studieordningen, er opfyldt.

Eksaminator og den interne bedømmer skal under eksamination og votering tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Ved spørgsmål kontakt studienævnssekretæren.

Det er indskærpet af Styrelsen for Uddannelse og Forskning, at alle bedømmere til mundtlige og skriftlige eksamener på universiteterne skal tage noter. Alle bedømmere skal føre notater om deres vurdering af de enkelte studerendes præstation og om karakterfastsættelsen ved alle bedømmelser på Aalborg Universitet, hvor du medvirker.

Bedømmere kan føre noter på papir eller elektronisk og i den form, man ønsker. 

Notaterne skal bruges ved behandling af en eventuel klagesag, og bedømmere skal derfor opbevare sine notater i et år. Hvis en bedømmer involveres i en klagesag, hvor notaterne skal bruges, får vedkommende besked om, hvordan man skal forholde sig.

Bemærk: Bedømmere har kun pligt til at udlevere sine noter, hvis en studerende i en eventuel klagesag anmoder om aktindsigt. Da karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder studieordningens læringsmål, anbefales det ikke at udlevere pointtildelinger til skriftlige eksaminer, hvor et pointsystem er anvendt som led i karakterfastsættelsen. 

Overordnet definition

Der er tale om eksternt samarbejde, når der er foregået en dialog mellem den(de) studerende og den eksterne partner, dvs. der er modtaget tilbagemelding fra den eksterne partner. Der er ikke tale om eksternt samarbejde, hvis den studerende blot har brugt offentligt tilgængelige data, f. eks. tal hentet fra en virksomheds hjemmeside uden inddragelse af virksomheden.

Eksterne samarbejdspartnere kan være alle typer af private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger osv. udenfor AAU. Enkelte individer (eksempelvis testpersoner, spørgeskemarespondenter m.m.), som ikke repræsenterer ovenstående, betragtes ikke som eksterne samarbejdspartnere.

Hvis der er tale om samarbejde med en ekstern partner har denne anvendt eller stillet ressourcer til rådighed (materialer, tid, personale, data m.m.) i forbindelse med projektet, og dette skal fremgå af projektrapporten et eller flere af følgende steder:

• projekttitel
• indholdsfortegnelse
• forord
• indledning
• metodeafsnit
• efterskrift
• abstract
• bilag
• andet

Et studieophold/praktikophold betragtes i sig selv ikke som et eksternt samarbejde, med mindre ovenstående er tilfældet.

Prøven ledes af en eksaminator, der har undervist de studerende i det pågældende modul. Er der flere sådanne eksaminatorer, beslutter disse i fællesskab, hvem der leder prøven.
Bedømmere (censorer og/eller eksaminatorer) kan alle medvirke aktivt under eksaminationen. Kun eksaminanderne og de udpegede bedømmere må medvirke aktivt i eksaminationen.

Under voteringen må kun bedømmerne være til stede. Studielederen kan dog beslutte, at kommende eksaminatorer må overvære voteringen med henblik på at kvalificere pågældendes fremtidige virke som eksaminator.

Udmeldt på HST via mail den 4. januar 2021:

Eksterne vejledere/samarbejdspartnere kan inviteres som gæst til projekteksamen, og kan stille relevante spørgsmål, hvis dette er aftalt på forhånd med eksaminator og efterfølgende afstemt med medbedømmer/censor.
Eksterne vejledere/samarbejdspartnere må ikke deltage under votering.

Regler vedrørende ”forskningsår” under Ph.d. skolen, godkendelse af brug af publiceret materialet i stedet for specialerapport, eksterne samarbejdsaftaler og aflønning

Forskningsår

Et forskningsår godkendes af Ph.d. skolen, og tæller til en efterfølgende Ph.d.

Se yderligere information på hjemmesiden for Ph.d skolen på det sundhedsvidenskabelige fakultet.

Det er ikke muligt at få merit for forskningsåret på kandidatuddannelsen.
Forskningsåret afsluttes med en skriftlig opgave med en fremlæggelse under Ph.d. skolen.
Derfor er et år en studerende vælger at tage orlov fra studiet for at lave forskning ikke det samme som et forskningsår under Ph.d. skolen.

Speciale

Kandidatspecialet udarbejdes på det sidste år af kandidatuddannelsen og den studerende skal samtidig være studieaktiv.

Videnskabelig artikel i stedet for specialerapport

Det er muligt at aflevere en videnskabelig artikel i stedet for en specialerapport, hvis studerende eller en gruppe (op til 3 studerende) har lavet forskningsarbejde under studiet og har fået en artikel accepteret i et fagfællebedømt internationalt tidsskrift. Der skal i så fald være udformet medforfattererklæring, som viser, at de studerende har udført størstedelen af det videnskabelige arbejde.
Dog kan der ikke dispenseres for obligatoriske elementer (kursusdage) eller den mundtlige eksamen. Hvis man afleverer en artikel i stedet for projektrapport, skal man være opmærksom på, at artiklen dermed ikke kan anvendes i forbindelse med andre akademiske grader såsom et forskningsår/Ph.d.

Semesterkoordinator skal godkende at artiklen kan anvendes som erstatning for specialet, og der skal være en vejleder tilknyttet.

Eksterne samarbejdsaftaler

Laver den studerende en specialaftale (ekstern samarbejdsaftale) må den studerende ikke modtage løn. En del virksomheder ønsker at kombinere en speciale- med en lønaftale, hvilket ikke er muligt.

Information om aflønning

Hvis fx en hospitalsafdeling vælger at betale løn under specialet, skal det være uafhængigt af specialeaftalen og dermed betragtes som andet lønnet arbejde på lige vilkår med FADL-vagter mm.  Hvis man får SU, skal man selvfølgelig overholde de gældende regler på området.

Når man er på orlov, er der ingen regler for aflønning. Dog bør den studerende undersøge, om det har betydning for senere SU. 
Projektarbejde er en del af undervisningen, som man ikke kan aflønnes for. Dog er det muligt at få løn fra Universitetet for andet arbejde f.eks. som studenterunderviser mm.

Studerende har selv ansvaret for at forholde sig detaljeret og kritisk til fordele og ulemper ved at indgå i et projektarbejde, der forudsætter aftale om fortrolighed. Formålet med denne tekst er at informere studerende om, hvordan de kan håndtere et projektsamarbejde som indebærer håndtering af fortrolig information.

På uddannelserne er der samarbejder mellem studerende og eksterne parter, som kan være både private og offentlige virksomheder som f.eks. kommuner, universiteter, virksomheder i ind- og udland. Det er samarbejder som AAU er kendt for at være gode til, og som oftest er til gavn for såvel studerende som de eksterne samarbejdspartnere. Alle disse samarbejder har til formål at generere ny viden i projektet og gøre det muligt for de studerende at indfri projektmodulets læringsmål. For at sikre at du som studerende får et godt fagligt udbytte af samarbejdsprojekter, anbefaler vi at sørge for at projektforslaget har en lang tidshorisont ift. anvendeligheden af den viden, der genereres i projektet. Som studerende er man med til at generere ny viden til kommende projekter. Man er ikke ekstra (gratis) arbejdskraft på et igangværende udviklingsprojekt.

Deltagelse i statusseminar er afgørende vigtigt for at den enkelte studerende opnår indsigt i andre måder at indfri studieordningens læringsmål på. Det er derfor vigtigt for studienævnet at samarbejdsaftaler i videst mulige omfang giver de studerende mulighed for at præsentere deres projektarbejde for medstuderende og opponentvejledere med henblik på at diskutere især problemstilling og metodevalg med reference til videnskabelig litteratur. Ifm. ansættelsessamtaler er det almindeligt kendt at potentielle arbejdsgivere er interesserede i at høre en nyuddannet fortælle om sit afgangsprojekt. Det vil svare til en præsentation til et statusseminar.

Studienævnet har en forventning om, at studerende på universitetsniveau lærer at præsentere et projektarbejde på flere måder – herunder i et akademisk perspektiv, hvor det ikke er det konkrete projekt, men det videnskabelige grundlag og metode-valg, der er relevant. På alle studienævnets uddannelser er det desuden vigtigt at opnå kvalifikationer i at behandle data korrekt og at kunne anonymisere data.

På FSV er de studerende eksempelvis rigtig gode til at anonymisere i stedet for at fortrolighedsstemple projektrapporter. Det er vigtigt for delingen af den viden, som man kommer frem til i projektarbejdet. Både ift. medstuderende og vejledere, men også ift. udviklingen af viden i samfundet, og derfor er det vigtigt at undersøge om anonymisering kan bruges frem for fortroligheds-stempling, og sørge for at det formuleres i en samarbejdsaftale.

Hvornår og hvordan indgås en formel samarbejdsaftale?

Projektforslag stilles typisk af vejledere. Studerende eller virksomheder kan også stille projektforslag, men de vil typisk også skulle tilknyttes en projektvejleder fra AAU, som derfor typisk også bliver med-forslagsstiller. Samarbejde med ekstern part forudsætter typisk en samarbejdsaftale. Det samme kan gælde, hvis studerendes projektarbejde tager udgangspunkt i et projektforslag som indgår i et forskningsprojekt, som vejleder indgår i.

Hvis en ekstern samarbejdspartner kræver fortrolighed, eller hvis en vejleder beder om/anbefaler fortrolighed, så er det en god ide at udarbejde en samarbejdsaftale, hvor begrundelsen for fortrolighed frem for anonymisering dokumenteres, og hvor der tages stilling til, hvilke konsekvenser det får for de studerendes læring i indeværende semester, men også i de følgende måneder/år. Kontraktenheden på AAU har udarbejdet standardaftaler, der kan anvendes frit: https://www.kontraktenheden.aau.dk/studerende/

Hvis den eksterne samarbejdspartner kræver fortrolighed og egen kontrakt/samarbejdsaftale, anbefales det, at projektgruppens vejleder involverer AAU’s Kontraktenhed til at gennemlæse kontrakten. Vær opmærksom på, at Kontraktenheden kun servicerer studerende i form af at stille standard-kontrakter til rådighed. Kontraktenheden er primært en service til de ansatte, og varetager derfor de ansattes interesser. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis projektgruppen indgår en aftale med en ekstern samarbejdspartner i et studenterprojekt, så er projektgruppen selv forpligtet til at betale eventuelle erstatningskrav som følge af misligholdelse af kontrakten.

Formålet med indgåelse af formelle aftaler er at forebygge potentielle konflikter. Hvis studerende kommer i tvivl om eller bliver uenige om, hvordan de skal forholde sig i en konkret sag om indgåelse af samarbejdsaftale/kontrakt, bør de altid kontakte semester-koordinator for vejledning om, hvor de kan henvende sig.

Eksempler på situationer, hvor ønsker om fortrolighedsstempling kan opstå

Der kan være flere grunde til at information i et projektarbejde fortroligstemples/ikke ønskes offentliggjort. Her er nogle eksempler, som enkeltvis eller i kombination kan være udslagsgivende:

• Det kan være et krav fra en ekstern samarbejdspartner for at ville levere data/information mv.
• Det kan desuden være et krav fra vejleder, hvis det er en del af et forskningsprojekt, hvor vejleder ønsker at have mulighed for senere publicering af arbejdet på konferencer og i tidsskrifter mv.
• I nogle tilfælde kan det også være af etiske hensyn ift. medarbejdere, politiske hensyn o.l.
• Hvis en virksomhed eller forsker har gang i en patentansøgning

I forbindelse med eksterne samarbejder er det typisk en forudsætning at samarbejdet formaliseres, og der laves en skriftlig samarbejdsaftale. Det kan være formalia om samarbejde om data, som beskriver, hvem der ejer hvilke data, hvem der må publicere hvad osv.

Patent- og Kontraktenheden informerer om studerendes rettigheder ifm. denne type samarbejder og der er standard-aftaler tilgængelige via deres hjemmeside. Patent og Kontraktenhedens tilbud til studerende omfatter også vejledning om spørgsmål som f.eks. hvor lang tid fortroligheden bør gælde.

Beslutningen om, hvorvidt information i et projektarbejde skal anonymiseres eller holdes fortroligt træffes af gruppen i samråd med vejleder. Typisk besluttes det ved projektarbejdets start, men hvis det først bliver aktuelt undervejs i projektforløbet kan beslutningen træffes frem til aflevering af projekt-rapporten.

Konsekvenser af fortroligheds-stempling for studerende

Hvis der indgås fortrolighedsaftale bliver der afholdt særskilt statusseminar mellem vejleder og en evt. medvejleder som er under fortrolighed på et givet projekt/samarbejde, således at de(n) studerende får trænet præsentation af projektarbejdets status.

Alle projektrapporter afleveres i systemet ”Digital Eksamen”. Hvis projektarbejdet er fortroligt, så registreres projektrapporten som fortrolig i systemet og vil ikke blive gjort tilgængelig for andre end vejleder og censor. Desværre kan systemet ikke håndtere aflevering af en offentligt tilgængelig projektrapport med tilhørende fortrolig bilagsrapport, selvom det ville være en god pragmatisk løsning.  Det er enten eller. Studienævnet vil arbejde for at få en digital løsning, der kan understøtte aflevering af fortrolig bilagsrapport, men en løsning er ikke nært forestående.

Til projekteksamen deltager en intern bedømmer eller en ekstern censor ud over projektgruppens medlemmer og –vejleder. Administrativt tages der ikke særlige hensyn i planlægningen af eksamener, hvor projektrapporten er stemplet fortroligt.

Projektrapporter som stemples som fortrolige i forbindelse med aflevering i Digital Eksamen bliver ikke tilgængelige i Projektbiblioteket, og vil derfor ikke indgå som en del af AAUs videns-base for studerende og ansatte eller for bachelor- og kandidatprojekters vedkommende blive tilgængelige for offentligheden.

Studerende, hvis projekt udarbejdes under fortrolighed, kan med fordel udarbejde et resume af projektarbejdet i samarbejde med vejleder, som de studerende kan bruge ved fremtidige ansættelsessamtaler mv.

Booking af grupperum

• Log ind på http://book.webbook.dk/auc/studbook/index.php?page=front
• Tryk ”Foretag en lokalereservation”
• • Vælg gruppe ”Sund”
  • Vælg Grupperum ved at scrolle ned i ”Ressource”
  • Vælg dato og tidsrum
  • Tryk ”næste”
  • Indtast studie og gruppenr. fx ”ST 333”, i kommentarfeltet. Så kan andre se hvem i er!
• Du får nu en bekræftelse. Hvis der er angivet fejl i bekræftelsen, så check om rummet er ledigt igen.
• Ved at gå tilbage til bookinglisten, kan man se reservationen markeret med blåt.

_______________________________

Brug af grupperum

Under ophold skal døren lukkes og opholdet må ikke forstyrre andre på gangen.
Efter ophold i grupperum skal rummet forlades ryddet helt op, fx skal affald sorteres i spande på gangene.

Mangler der hjælpemidler som f.eks. black board penne, så kontakt venligst en studiesekretær på SLV 249 12.03 04x, vi hjælper gerne.

Der må ikke flyttes møbler ud af rummet.
Mangler der møbler bedes I henvende jer med lokalenummeret til bygningsbetjentene ved kantinen: Fredrik Bajers Vej 7. (eller brug building support-app'en)

Uden for instituttets normale åbningstid / om natten (fra kl. 16:00 til kl. 8:00 ) må vinduer kun stilles på kip pga. alarmen, dvs. de må ikke åbnes på andre måder .

Bookinger, der ikke skal anvendes alligevel, kan slettes – det gør man ved at trykke på markeringen (gruppenummeret) og vælge Slet i nederste venstre hjørne.

Kommentarer vedr. grupperum generelt samles til semestergruppemøder.

Ved alle eksamener på de sundhedsvidenskabelige uddannelser på Aalborg Universitet gives der enten karakterer ud fra 7-trinsskalaen eller ‘Bestået/Ikke bestået’. Du kan se, hvilke karakterer du har opnået i STADS.

De kurser og moduler der udbydes på hvert semester, har hver et antal ECTS-point. ECTS-point viser den totale arbejdsbelastning for kurset eller modulet. ECTS-point viser altså kun noget om arbejdsbyrden og ikke noget om det akademiske niveau eller sværhedsgrad.

ECTS-pointsystemet viser den forventede samlede arbejdsbelastning (det gennemsnitlige tidsforbrug), der skal bruges, for at få det forventede udbytte af kurset eller modulet. Et ECTS-point svarer til en arbejdsindsats på ca. 30 timer. På Aalborg Universitet er hvert semester normeret til 30 ECTS-point. De 30 ECTS-point fordeles over forskellige aktiviteter. F.eks. normeres et projektmodul typisk til 15 ECTS-point og mange kurser normeres til 5 ECTS-point. Når du afslutter din bacheloruddannelse, har du opnået 180 ECTS-point i alt.

ECTS-point har indflydelse på dit gennemsnit. Karakterer givet på kurser eller moduler normeret til 20 ECTS-point vægtes højere end karakterer givet på kurser eller moduler normeret til 5 ECTS-point. Derfor er det ikke muligt selv at regne et karaktergennemsnit ud. AAU udregner dit karaktergennemsnit og det vil fremgå på dit eksamensbevis.

__________________________________

GRADING AND ECTS CREDITS
All examinations at the health educations at Aalborg University are graded according to the 7-point scale or with a pass/fail. You will find a list of all grades awarded to you in the Student Self-service System (STADS). In addition to the grades awarded to you, all course and examination activities will also award a number of ECTS credits. ECTS credits is a numerical indication of the total workload of a course and project module. ECTS credits only represent student workload and as such do not represent academic level or level of difficulty. 

The point system indicates the overall workload (the average time) required for reaching the required learning outcomes of a course. One ECTS credit is equivalent to approximately 30 hours of work. At Aalborg University, each semester comprises a total of 30 ECTS credits. These 30 ECTS credits are distributed across a number of various activities. For example, a project module usually comprises 15 ECTS credits, then a few courses are added each of which comprise five ECTS credits. Once you have completed your bachelor’s degree in, you will have reached a total of 180 ECTS credits.

ECTS credits also affect your grade point average. Grades awarded to courses or modules comprising 20 ECTS credits carry more weight than grades awarded to courses comprising 5 ECTS credits. This is why you cannot calculate your own grade point average – this will instead be calculated for you and will appear on your diploma as your 'weighted average'.

En projektgruppe af studerende kan opdeles i to eller flere mindre grupper i følgende to tilfælde:

Hvis der er uoverkommelige samarbejdsproblemer selv efter aktiv inddragelse af projektvejlederen. Se uddybning under punkt 1 nedenfor.
Hvis en eller flere studerende er fraværende og helt inaktive i projektarbejdet og ikke møder til gruppemøder og vejledermøder og ikke i øvrigt på nogen måde bidrager til projektet. Se uddybning under punkt 2 nedenfor.

1. Detaljer vedr. opsplitning af projektgruppe pga. samarbejdsproblemer eller andre årsager

Projektgrupper kan opsplittes frem til 4 uger før afleveringsdatoen, når årsagen er samarbejdsproblemer. Inden en opsplitning kan finde sted skal projektvejlederen inddrages aktivt og tages med på råd for at løse problemerne mhp. at undgå opsplitning. Semesterkoordinator, studienævnsformand og studieleder involveres kun direkte i særlige tilfælde, men projektvejlederen bør under alle omstændigheder orientere semesterkoordinator i tilfælde af risiko for opsplitning af en projektgruppe. Projektgruppen eller et eller flere medlemmer af projektgruppen kan også kontakte den decentrale studievejledning ved samarbejdsproblemer og gerne tidligt i forløbet.

Såfremt gruppens medlemmer ikke er enige om opsplitningen, betragtes opsplitningen som en eksklusion. Det gælder uanset om det er et mindretal eller et flertal i gruppen, der ønsker opsplitning. Eksklusion af gruppemedlemmer kan kun ske efter en skriftlig advarsel fra den del af gruppen, der ikke ønsker at fortsætte samarbejdet. Advarslen skal tydeligt beskrive de rimelige krav, der skal være opfyldt inden en bestemt frist, for at det/de pågældende gruppemedlem/gruppemedlemmer ikke ekskluderes. Fristen skal være inden de sidste 4 uger før afleveringsdatoen. Skriftlige advarsler skal sendes til projektvejlederen samtidig med at de sendes til de(n) studerende, og vejlederen skal involveres i afgørelsen af, hvorvidt kravene er opfyldt inden fristen.

Hvis en projektgruppe opsplittes i overensstemmelse med retningslinjerne ovenfor, skal studiesekretariatet informeres pr. mail med kopi til vejlederen.

Alle oprindelige studerende i gruppen har lige ret til alt det materiale (dokumenter, prototyper, forsøgsopstillinger m.m.), der eksisterede på tidspunktet for opsplitningen. Ved opsplitning af grupper skal det fremgå af rapporten i forbindelse med aflevering, hvad der har været lavet før gruppeopsplitningen og hvem medlemmerne var i den oprindelige gruppe. Dette skal være i alle rapporter der udarbejdes underordnet afleveringstidspunket. Dette er et krav for at kunne dokumentere at der ikke er foretaget plagiat i projekterne. De oprindelige studerende i gruppen kan bruge materialet frit, men materialet kan ikke anvendes af eller overdrages til andre studerende, som man eventuelt vælger at indgå i en ny gruppe med.

Den resterende vejledningstid fordeles mellem den tilbageværende gruppe og de(n) studerende, der forlader eller ekskluderes af gruppen. Vejledningsressourcer tildeles proportionalt med antallet af studerende, hvorfor omfanget af projektvejledning til de nye grupper kan forventes at være forholdsmæssigt mindre. Specielt skal studerende, der vælger at lave projektet færdigt individuelt, være opmærksomme på, at antallet af vejledningstimer vil være yderst begrænset. Der tildeles ikke ekstra vejledning, og vejleder kan derfor vælge at foreslå fælles vejledning.

2. Detaljer vedr. opsplitning af projektgruppen pga. fraværende/inaktive studerende

Projektgrupper kan opsplittes administrativt i hele projektperioden og frem til dagen før afleveringsdatoen, når årsagen er fraværende og inaktive studerende, der gennem en længere periode ikke har deltaget i gruppemøder, vejledermøder eller øvrige aktiviteter i forbindelse med projektet.

Såfremt gruppens medlemmer oplever et gruppemedlem, der er fraværende og inaktiv i projektarbejdet gennem en længere periode, og der ikke er kendte årsager som fx sygdom, kontakter gruppen studiesekretæren med besked om at den pågældende studerende formodentlig ikke er aktiv længere. Studiesekretæren vil herefter kontakte vejlederen mhp. yderligere oplysninger.

Hvis vejlederen også har mistanke om, at den studerende ikke længere er aktiv, sender studiesekretæren en mail til den studerende med krav om tilbagemelding om, hvorvidt vedkommende er aktiv samt en frist for tilbagemelding (14 dage). Såfremt den studerende ikke svarer positivt på dette inden for fristen, betragtes den studerende som inaktiv og gruppen opsplittes administrativt i de relevante studieadministrative systemer og oversigter. Studiesekretæren informerer den inaktive studerende, gruppens resterende studerende og vejlederen om opsplitningen, straks den er sket.

Herved medtages den inaktive studerende ikke – heller ikke administrativt – i den gruppe af studerende, der står bag aflevering af projektrapport i Digital Eksamen.

Såfremt den inaktive studerende bliver aktiv igen på et senere tidspunkt, vil muligheden for at genbruge materiale bero på en konkret vurdering fra studienævnsformanden, og den nu aktive studerende skal derfor henvende sig til studienævnet inden det pågældende semester starter.

Vigtigt vedr. sygdom: I tilfælde af længerevarende sygdom skal vejleder altid informeres, så det håndteres rigtigt og ikke fører til fx fejlagtig opsplitning af gruppen.

Studienævnet har en pulje af midler, som kan søges som tilskud til transport i forbindelse med dataindsamling til projekt, til faglige møder eller virksomhedsbesøg.

Studerende kan som udgangspunkt søge op til 1.000 kr. pr. studerende i gruppen. Da vi ikke på forhånd ved, hvor mange der søger, og hvor stor puljen er, er det ikke sikkert, at det ansøgte beløb kan godkendes.
Ansøgninger om midler til aktiviteter i forbindelse med gennemførelse af projekter prioriteres højest. De godkendte beløb udbetales efter ansøgningsfristen, og når rejseafregning og bilag er behandlet.

Ansøgningerne behandles samlet efter ansøgningsfristen, hvorefter studerende får svar.

Frist ved forårssemester

• Frist for ansøgning er 1. maj
• Svar på ansøgning senest 31. maj
• Frist for indberetning i rejseafregningssystemet (efter svar på ansøgning) er 10. juni

Frist ved efterårssemester

• Frist for ansøgning er 1. november
• Svar på ansøgning senest 30. november
• Frist for indberetning i rejseafregningssystemet (efter svar på ansøgning) er 10. december

Benyt ansøgningsskema for dit studienævn:

Ansøgningsskema - studienævn for Medicin

Ansøgningsskema - Studienævn for Sundhed og Teknologi samt studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab

Husk venligst vejleders underskrift / kindly remember the signature of your supervisor.
MedIS/Medicin: Der kan ikke søges tilskud til befordring i forbindelse med klinikophold

eForms

Link til rejseafregningssystemet eForms, som benyttes ved afregning af godkendte rejser for alle studienævn.

Vejledning til brug af eForms

Supplerende vejledning til eForms 

Vælg: 21 Institut for medicin og sundhedsteknologi, kontaktperson: Heidi Rothborg Ejlersen. Kopi af alle originale bilag som søges dækket, skal vedhæftes rejseafregningen.
Der indberettes én samlet afregning pr. gruppe, som dækker alle ture, der er foretaget - vær opmærksom på at indberettede datoer stemmer overens med bilagene. Hvis ikke I har fået hele det ansøgte beløb bevilget, skal I ved indberetningen i rejseafregningssystemet, tilpasse beløbet så det passer med det bevilgede beløb. (enten via ændring i antal km eller ved at ændre beløbet i kr.)
Hvis det drejer sig om kørsel sendes print af rutebeskrivelse med angivelse af antal km fra www.krak.dk samt rejsedatoer på mail til nedenstående kontaktpersoner. Kørselstakst pr. 1.1.2024: 2,23 kr./km. 

Bemærk:
Ansøgninger sendt efter deadline vil ikke blive behandlet.
Hvis I ikke kender udgifterne inden deadline, kan I søge et cirka-beløb op til 1.000 kr. pr. stud. i gruppen.
Hvis jeres ansøgning godkendes, udbetales beløbet til ansøger, som herefter selv fordeler til resten af gruppen.
Er jeres udgifter godkendt af studienævnet, skal I selv indberette i rejseafregningssystemet efterfølgende (se frister ovenfor) - husk at vedlægge godkendelsen.

Ved spørgsmål kontaktes Louise Vejen Klit Kolind  (Studienævn for Medicin) eller Heidi Ejlersen (Studienævn for Sundhed og Teknologi samt studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab).

I forbindelse med projektarbejde er der mulighed for at søge om tilskud til indkøb af materialer (studieprojektmidler).

Regler gældende for uddannelserne Sundhedsteknologi, Idræt, Klinisk Videnskab og Teknologi, Folkesundhedsvidenskab samt Muskuloskeletal fysioterapi:

1: Hver gruppe har som udgangspunkt 500 kr. til rådighed.

2: For at være berettiget til midlerne er det et krav, at gruppens vejleder er ansat/aflønnet af HST.

OBS!  Eva Lageri og Jan Stavnshøj administrerer studieprojektmidlerne. Jan Stavnshøj foretager alle indkøb relateret til studieprojektmidler og SKAL kontaktes, når en gruppe ønsker at indkøbe materialer. Studerende og vejledere må ikke selv lægge penge ud, idet disse ikke vil blive refunderet.

Vedrørende MEDISuddannelsen gælder andre vilkår og takster. Grupperne skal henvende sig til laboranterne i Biomedicin for mere info herom.

________________

ENGLISH
For student project work it is possible to apply for funding contributing to the purchase of equipment and materials (student project funding).

The rules cover the following education programmes: Biomedical Engineering and Informatics, Sports Science, Sports Technology, Clinical Science and Technology, and Public Health.

1: Basically each group may spend 500 DKK.

2: To obtain the funding, the supervisor of the group must be an ordinary employee of HST.

Please note: Eva Lageri og Jan Stavnshøj manages the student project funding. Jan Stavnshøj makes all the purchases and MUST be contacted by the group/supervisor. Students and supervisors are not allowed to pay for the goods beforehand as such amounts will not be reimbursed.

As for the MedIS education programme, other conditions and rates apply. The groups must approach the laboratory technicians of the Biomedicine Group for more information about this.

Du kan på Aalborg Universitet klage over alle forhold, der vedrører universitets virke. Inden en eventuelt klage er det en god idé at kontakte SUND studievejledning eller eventuelt den du agter at klage over (fx en underviser). Hvem klagen skal afgives til samt tidsfristen for afgivelsen ser du på siden Klagevejledning til studerende.

Hvad er merit?

Merit betyder, at du bliver fritaget for at bestå en del af din uddannelse, fordi du allerede har bestået en lignende aktivitet på en anden uddannelse.

Merit ved optag/startmerit

Du har pligt til at oplyse, hvis du tidligere har bestået elementer på andre uddannelser, som kan give merit på den uddannelse, du søger ind på. Læs mere om dette på AAUs side om merit ved optag.

Forhåndsmerit/merit

Du kan søge om forhåndsmerit, inden du tilmelder dig en aktivitet uden for studieordningen, og du får dermed studienævnets tilsagn om, at du kan få merit for aktiviteten, når du har bestået den. Dette er fx relevant, hvis du vil på udlandsophold eller tage valgfag ved andre universiteter.

Du søger om forhåndsmerit via denne blanket.

Når du har søgt om forhåndsmerit, foretager studienævnet en faglig vurdering og sender afgørelsen til din student-mail. Behandlingen af forhåndsmerit tager ca. 3-4 uger.

Fristen for ansøgning om forhåndsmerit

• til efterårssemester 1. april
• til forårssemester 1. oktober

Efter du har bestået den aktivitet, du har fået forhåndsmerit for, skal du snarest muligt sende beviset til studienævnet, som sørger for at meritten bliver registreret i STADS.

Læs mere på AAU's side om vejledning til merit.

Du kan søge studienævnet om dispensation til bl.a.:

• Særlige prøvevilkår (fx forlænget tid til eksamen)
• Ekstra prøveforsøg
• Ændret eksamensform
• Ekstraordinær eksamen
• Udsættelse af afleveringsfrist
• Udsættelse af prøveforsøg
• Førsteårsprøven (Deltagelseskravet og 24-måneders reglen)
  (Deltagelseskravet betyder, at du automatisk tilmeldes det første eksamensforsøg i alle kurser på 1. og 2. semester og dermed skal deltage i alle eksaminer på 1. og 2. semester. Hvis du udebliver fra en eksamen, opfylder du ikke deltagelseskravet
  
  24-måneders reglen vil sige, at du har 24 måneder til at bestå alle dine eksaminer på 1. og 2. semester) 

Studievejledning

Studienævnet anbefaler, at du kontakter din studievejleder, hvis du oplever udfordringer med at følge studiet på normeret tid. Studievejlederen kan vejlede i hvordan du lægger en realistisk studieplan.

Dette skal med i din ansøgning om dispensation:

• Navn og studienummer
• Studieretning og semester
• Oplysning om, hvad der ansøges om dispensation for
• Forklaring af forløbet og hvilke særlige omstændigheder, der har gjort ansøgningen nødvendig. Studienævnet kan kun imødekomme ansøgninger, hvor der foreligger særlige omstændigheder som kan begrunde dispensation fra reglerne. Studienævnet må ikke inddrage studieegnethed i afgørelsen
• En eksamensopgørelse (komplet studiejournal fra STADS selvbetjening)
• Hvor begrundelsen for de særlige omstændigheder er helbredsproblemer, skal du vedlægge dokumentation i form af lægeerklæring eller anden relevant dokumentation – se vejledning vedr. dokumentation
• Ved ansøgning om forlænget tid pga. ordblindhed skal du vedlægge dokumentation i form af f.eks. brev om bevilling af IT-rygsæk
• Ved ansøgning om ekstra prøveforsøg skal du vedlægge en redegørelse for din samlede studiesituation og en plan for, hvordan du konkret vil forberede dig på at bestå eksamen, hvis du bliver bevilget dispensation

Sagsbehandlingstid

Der er varierende sagsbehandlingstid ved ansøgninger om dispensation. Ansøgninger behandles løbende i et udvalg under studienævnet, men ansøger må forvente en sagsbehandlingstid på mindst 14 dage.

Studienævnet kontakter i enkelte tilfælde ansøger med henblik på indhentning af yderligere oplysninger. Enkelte sager, som falder uden for studienævnets principper for behandling af dispensationsansøgninger, behandles på studienævnsmøder. 

Se kalenderen for studienævnsmøder her på siden.

Studieadministrationen vil være ferielukket mellem jul og nytår, i påsken samt 3 uger i sommerferien inkl. uge 29 og 30.

Sådan søger du

Du søger dispensation ved at sende en mail til dit studienævn, hvor du i emnefeltet angiver uddannelse og semester:

• Studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab
• Studienævn for Medicin
• Studienævn for Sundhed og Teknologi

Læs mere om dispensationsmuligheder på AAU's side om vejledning til dispensationer.