Kvalitetssikring - uddannelser på SUND
Kvalitetssikring - uddannelser på SUND
Kvalitetssikrings- og udviklingsarbejdet omkring uddannelserne varetages i høj grad i studienævnene. Det er i studienævnene, at der bl.a. følges op på nøgletal (studienævnsrapporter) og resultater af semesterevalueringer. Det er også i høj grad studienævnene der forholder sig til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen/uddannelserne og diskuterer udviklingstiltag (bl.a. ved studieordningsrevisioner).
Studienævnene samarbejder tæt med institutledelserne, som har det overordnede ansvar for at koordinere instituttets kvalitetssikrings- og udviklingsaktiviteter. og for at sikre, at universitetets procedurer for kvalitetssikring og-udvikling efterleves.
Studienævn, studieledere og institutledelser arbejder også tæt sammen om f.eks. udarbejdelse af uddannelsesevalueringsrapporter og handlingsplaner for uddannelserne og om opfølgning på semesterevalueringer.
På SUND's uddannelsesledelsesmøder er der fokus på/sker drøftelse af kvalitetssikrings- og udviklingstiltag, der går på tværs af studienævnene.
På siden her og de underliggende sider kan du læse meget mere om, hvordan vi på SUND arbejder med kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne.
Baggrund
Pædagogisk- didaktisk Kompetenceudvikling skal sikre og styrke kvaliteten af studieaktiviteterne og de studerendes samlede læringsudbytte. Dette kræver, at underviserne er såvel videnskabeligt som pædagogisk - didaktisk højt kvalificerede .
Denne politik for pædagogisk kompetenceudvikling er i overensstemmelse med Aalborg Universitets principper for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling.
Instituttet har langt overvejende kliniske undervisere ansat, herunder kliniske professorer, kliniske lektorer og kliniske lærere. Dette indebærer, at den pædagogiske kompetenceudvikling er målrettet personer med klinisk fokus, således at dette bærer igennem til den klinisk baserede undervisning, som er hovedfokus i kandidatuddannelsen i medicin. Deri er indbefattet, at Klinisk Institut arbejder med at videreudvikle modellen for systematisk pædagogisk kompetenceudvikling for de kliniske undervisere.
Instituttet leverer undervisere primært til varetagelse af undervisning på kandidatuddannelsen i medicin. Instituttet leverer også undervisning i forbindelse med bacheloruddannelsen i medicin og medicin med industriel specialisering, herunder klinisk ophold på Regionshospital Nordjylland, Hjørring. Derudover leverer instituttet undervisning på masteruddannelsen i sexologi.
Ansvar
Institutlederen har det overordnede ansvar for at sikre, at alle VIP ansat på instituttet løbende opkvalificerer deres pædagogiske/ didaktiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsernes behov og løbende opdaterer egen undervisningsportfolio. Institutlederen skal sikre, at pædagogisk - didaktisk kompetenceudvikling understøttes gennem ressourcer, der er synlige og allokerede hertil.
Institutlederen understøtter betydningen af høj kvalitet i studieaktiviteterne ved at synliggøre personalemæssige incitamenter som fremmer pædagogisk - didaktisk kompetenceudvikling.
Den løbende udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer sker i et samarbejde mellem viceinstitutleder for undervisning, studiekoordinator, undervisningskoordinator, studieleder, studienævnsformand og underviserne.
Kliniske lektorer og professorer skal dokumentere egen læring i forhold til pædagogiske kompetencer. Dette kan foregå eksempelvis via undervisningsportfolio, deltagelse i pædagogisk kompetenceudvikling i Klinisk Institut, eller lignende.
Samarbejde om evaluering af pædagogisk kompetenceudvikling
Viceinstitutleder, studiekoordinator, studieleder og studienævnsformand mødes mindst en gang pr. semester for at drøfte opfølgning på evaluering af undervisningen og den fortsatte kompetenceudvikling.
Udvikling af underviserkompetencer for ansatte i Klinisk Institut
Instituttets ansatte består primært af klinikere, og derfor er der sammensat forløb, som er særligt rettet mod disse medarbejdere. I målgruppen for forløbene prioriteres både kliniske professorer og kliniske lektorer. De øvrige kliniske undervisere ved Klinisk Institut tilbydes ligeledes at indgå i de forløb der udbydes ved Klinisk Institut til udvikling af underviserkompetencer.
Kompetenceudviklingen inkluderer grundforløb, seminarer/workshops og målrettet pædagogisk indsats for specifikke grupper af kliniske undervisere, herunder mulighed for såvel individuel kollegial sparring som for faglig pædagogisk sparring.
Kliniske undervisere ansat ved Klinisk Institut har desuden adgang til Aalborg Universitets brede vifte at tilbud om pædagogisk kompetenceudvikling. Denne mulighed anvendes i det omfang det er relevant. Derudover gøres brug af pædagogisk kompetenceudvikling udbudt via andre undervisningsinstitutioner.
Grundforløb - kliniske lektorer og professorer
Klinisk Institut udbyder et forløb for kliniske lektorer og professorer, der underviser ved medicinuddannelsen. Forløbet indeholder workshops samt individuelt arbejde med undervisningsportfolio. Der udstedes bevis for deltagelse efter indleveret og godkendt portfolio baseret på refleksion i kompetenceudviklingsforløbet. Forløbet skal gennemføres af kliniske lektorer og professorer ansat ved Klinisk Institut inden for en tidsfrist, der fastsættes af institutlederen under hensyntagen til undervisernes bidrag til hospitalets drift.
PBL udgør afsættet for og er den røde tråd i grundforløb for kliniske lektorer og professorer. Studiekoordinator er ansvarlig for planlægning og afvikling af undervisningen.
D-VIP
Timelærere forventes at deltage i undervisning om PBL-pædagogik, som afvikles i regi af Klinisk Institut indenfor 1 – 2 år.
De almen medicinske professorer er ansvarlige for planlægning og gennemfører seminarer for de almen medicinske undervisere i PBL og relevant praksisorienteret pædagogik.
Ph.d studerende
Ph.d.-studerende indskrevet på Klinisk Institut er pålagt at undervise 150 timer i løbet af indskrivningsperioden, svarende til 25 timer/semester. Det er hensigten at den ph.d. studerende inden for det første års ansættelse gennemgår et pædagogisk kursus i regi af klinisk Institut. Viceinstitutlederen er ansvarlig for planlægningen og afvikling af ph.d kurset.
Fortløbende forløb for alle undervisere - vedligeholdelse af kompetencer
Udbygning af / overbygning på grundkurset ved deltagelse i pædagogiske aktiviteter forventes gennemgået som minimum hvert 4. år
Årligt undervisningsseminar
Klinisk Institut afholder et årligt undervisningsseminar, hvor alle undervisere inviteres. Emnet har fokus på pædagogiske principper og metoder. Dette møde for de kliniske undervisere sigter mod opgradering af de pædagogiske kompetencer i samspil med, at der er mulighed for erfaringsudveksling. Viceinstitutlederen er ansvarlig for planlægning og gennemførelse.
Seminarer/workshops inden for specifikke fokusområder
Workshops/seminarer udbydes inden for fokuserede områder. Workshops og seminarer kan afholdes som hel- eller halvdagsforløb, minimum 2 gange pr. år. Planlægning kan ske efter aftale med viceinstitutleder.
Målrettet pædagogisk indsats for specifikke grupper af kliniske undervisere
Der er mulighed for mere dybdegående sparring, som berører undervisningssituationen for specifikke grupper af undervisere. Planlægning kan ske efter aftale med viceinstitutleder.
Mulighed for individuel kollegial og pædagogisk sparring
Der er mulighed for mere dybdegående sparring på individuel basis i konkrete undervisningssituationer. Dette gør sig gældende for både den kollegiale sparring i undervisningssituationen, samt for sparring med person med særlige pædagogiske kompetencer. Semesterkoordinator er ansvarlig og kan evt. være behjælpelig med formidling af kontakt til andre ressource personer på eller udenfor universitetet.
Baggrund
Pædagogisk- didaktisk kompetenceudvikling skal sikre og styrke kvaliteten af studieaktiviteterne og de studerendes samlede læringsudbytte samtidig med, at denne sammen med et højt fagligt niveau blandt andet skal bidrage til at fremme den studerendes motivation og faglige nysgerrighed. Den pædagogisk-didaktiske kompetenceudvikling skal derudover sikre at den studerende involveres og udvikles i overensstemmelse med AAU’s overordnede læringstilgang, PBL. Kompetenceudviklingen omfatter alle de forskellige typer af aktiviteter, der sætter den enkelte underviser og/eller gruppe af undervisere i stand til bedre at løse de opgaver, som retter sig mod studerendes læring, fx:
- Formel kursusaktivitet
- Erfaringsudveksling
- Sidemandsoplæring
- Kollegial feedback
- Udviklingsarbejde mv.
Dette kræver, at underviserne såvel videnskabeligt som pædagogisk og didaktisk er højt kvalificerede.
Ansvar
Prodekan orienteres om institutlederens plan for pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling.
Institutlederen har det overordnede ansvar for at sikre, at alle VIP ansat på instituttet løbende opkvalificerer deres pædagogiske/didaktiske kompetencer og fastlægger instituttets rammer og retning for udvikling af undervisernes pædagogiske/didaktiske kompetencer, inkl. at sikre udarbejdelse af plan herfor. Institutlederen har i samarbejde med studieleder og studienævn ansvaret for at følge op på evaluering af instituttets studieaktiviteter og sikrer, at pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling understøttes gennem ressourcer, der er synlige og allokerede hertil. Institutlederen synliggør derudover personalemæssige incitamenter som fremmer pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling.
Studieleder har i samarbejde med studienævn og institutleder, ansvaret for at følge op på evaluering af instituttets studieaktiviteter og understøtter institutlederen i arbejdet med løbende opkvalificering af de pædagogiske/didaktiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens behov.
Studienævnsformand har i samarbejde med institutleder og studieleder ansvaret for at følge op på evaluering af instituttets studieaktiviteter.
Principper
Følgende principper danner baggrund for planen for den pædagogisk-didaktiske kompetenceudvikling:
Pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling adresseres:
- På institutniveau gennem retning, rammer og indsatser
- På individuelt niveau i MUS-samtaler
De pædagogisk-didaktiske kompetencer udvikles iht. uddannelses-/undervisningsopgaven med fokus på de studerendes læring og læringsudbytte.
- Med sigte på styrkelse af undervisernes forudsætninger for at tilrettelægge, deltage i og følge op på studieaktiviteter, der fører til et højt læringsudbytte
PBL som rammen for kompetenceudviklingen
- Retter sig mod centrale elementer knyttet til rollen som underviser, vejleder og eksaminator. Alle undervisere skal have gennemført introduktionsforløb til PBL
Undervisernes pædagogisk-didaktiske kompetencer meriteres og anerkendes.
Plan
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi leverer majoriteten af undervisningen på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder studienævnene for Sundhed og Teknologi (SN-ST), Idræt og Folkesundhedsvidenskab (SN-IF) og Medicin (SN-Med).
Nyansatte:
Som udgangspunkt skal alle adjunkter ved HST gennemføre adjunktpædagogikum og derudover skal nyansatte VIP’ere med undervisningsopgaver deltage i en SUND PBL-kursus, der arrangeres internt på HST. Nyansatte VIP’ere skal desuden deltage i AAU’s generelle PBL-introkursus arrangeret af AAU. Såfremt en nyansat VIP allerede har gennemført adjunktpædagogikum ved AAU (eller har fået merit herfor), forventes det kun at vedkommende deltager i SUND PBL-kurset.
Vejledere:
Det forventes, at vejledere deltager hvert andet år i SUND PBL-kursus.
D-VIP:
På HST har D-VIP en kontaktperson (fx semesterkoordinator eller kursus-/modulsansvarlig), som skal hjælpe med at formidle information om den anvendte pædagogik på den relevante uddannelse. Eksterne lektorer og undervisningsassistenter skal deltage i SUND PBL-kursus.
Casevejledere:
Alle casevejledere skal en gang hvert andet år deltage i casefacilitering-workshop, for at kunne fungere som casevejleder.
Vurdering af behov
Forskningsgruppeleder afholder MUS med VIP med undervisningsopgaver og i denne samtale er udvikling af undervisningskompetencer et obligatorisk emne, som naturligt tager udgangspunkt i den enkelte undervisers undervisningsportfolio.
Derudover bruger HST information fra AAU’s kvalitetssikringssystem (semesterevalueringer, semestergruppemøder, surveyXact og bemandingsudvalg) til at udvikle både generelle og specifikke kurser og aktiviteter målrettet undervisere.
Den 21. juni 2018 blev Aalborg Universitet tildelt en positiv institutionsakkreditering. Danmarks Akkrediteringsråd har således vurderet, at Aalborg Universitet samlet set har et etableret kvalitetssystem, der er i stand til løbende og systematisk at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans. – læs mere om AAU's Institutionsakkreditering.
SUND følger og arbejder ud fra de forskellige politikker, rammer og procedurer, som udgør kvalitetssikringssystemet for AAU.
For uddannelser under SUND gælder, at der kontinuerligt arbejdes med kvalitetssikring og udvikling af den enkelte uddannelses tilrettelæggelse og indhold. Den overordnede ramme herfor er, som for uddannelser generelt på AAU, gennemførelse af uddannelsesevalueringer og udarbejdelse og implementering af handlingsplaner. Arbejdet hermed foregår for alle uddannelser i et seksårigt rul. Læs mere om, hvordan der arbejdes med uddannelsesevalueringer og handlingsplaner for SUND's uddannelser.
På SUND inddrager vi aftagere i arbejdet med kvalitetssikring- og udvikling af uddannelserne. Dialogen med aftagere omhandler i høj grad efterspørgsel af faglige kompetencer og uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet. Repræsentanter fra aftagere inddrages også i forbindelse med uddannelsesevaluering af uddannelser.
Med udgangspunkt i Universitetslovens bestemmelser om aftagerpaneler er der på SUND tre aftagerpaneler.
Aftagerpanel for de sundhedsvidenskabelige uddannelser, som er tilknyttet uddannelser under Studienævn for Sundhed og Teknologi samt Studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab.
Aftagerpanel for de teknologiske uddannelser, som er tilknyttet uddannelser under Studienævn for Sundhed og Teknologi samt Studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab.
Aftagerpanel for medicinske uddannelser, som er tilknyttet uddannelser under Studienævn for Medicin.
Aftagerpanelernes rolle er blandt andet at:
- Inspirere til udvikling af nye uddannelser (ordinære samt efter- og videreuddannelser)
- Rådgive om relevansen af og behovet for uddannelserne
- Medvirke i udviklingen af nye og eksisterende uddannelser
- Vejlede i forbindelse med uddannelsernes rekruttering af nye studerende, herunder bidrage med ideer til markedsføring
- Rådgive om uddannelsernes kvalitetssikring, herunder ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer
- Bidrage til universitetets viden om nationale og internationale tendenser inden for uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til
Alle aftagerpaneler afholder et møde om året. Se mødekalender, referater og medlemmer.
Som led i universitetets kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde på uddannelsesområdet gennemføres for alle uddannelser én dimittendundersøgelse hvert 3. år.
Læs dimittendundersøgelser for uddannelser under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og Klinisk Institut, gennemføres systematisk evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser. I arbejdet tages udgangspunkt i AAU’s Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser: Kvalitetssikringsdokumenter.
På siden her kan du læse mere om de forskellige evalueringsmetoder og hvordan vi arbejder hermed, se årshjul for evalueringsarbejdet m.m.
Evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser gennemføres ved:
- Studiestartsevaluering - foretages ved elektronisk spørgeskema (SurveyXact) til alle studerende på 1. semester bachelor i oktober. Derudover evalueres studiestarten for alle studerende på 1. semester kandidat igennem semesterevalueringen, der udsendes ved semesterets afslutning (se nedenstående beskrivelse under Semesterevalueringer).
- Semestergruppemøder - der afholdes 2-3 møder på hvert semester (der kan være undtagelser på f.eks. specialesemestre). Til møderne inviteres studerende/repræsentanter for studerende og undervisere på semestret. Semesterkoordinator er ansvarlig for dagsorden og facilitering af møderne og samarbejder herom med studiesekretær. Studiesekretær udarbejder referater og samarbejder herom med semesterkoordinator. Referat fra møderne videreformidles til studienævnsformand/studienævnssekretær og offentliggøres her på siden.
- Semesterevalueringer – foretages ved elektronisk spørgeskema (SurveyXact) til studerende på alle semestre ved semesterafslutning. Uddannelsessekretariatet varetager udsendelse (til studerendes student-email med studienævn og relevant institut, som afsendere) og efterfølgende samling af evalueringsresultaterne. Materialet videreformidles til studienævnsformand/studienævnssekretær og semesterkoordinatorer og behandles i studienævn i sammenhæng med evalueringsrapport fra semesterkoordinator – se nedenfor. Efterfølgende offentliggøres resultatet af semesterevalueringerne (uden individuelle kommentarer) her på siden. Studiemiljøet evalueres to gange årligt i forbindelse med semesterevalueringerne og behandles i studienævnet og i institutrådet. Tilbagemelding til studerende sker via Moodle med et link til denne side.
- Evaluering af uddannelsesforløb - foretages ved elektronisk spørgeskema (SurveyXact) til studerende på alle afsluttende semestre på både kandidat- og bacheloruddannelser. Uddannelsessekretariatet varetager som ved semesterevalueringer udsendelse, opsamling og videreformidling, og der sker behandling i studienævn.
- Evaluering af klinikophold - foretages for MedIS- og Medicinuddannelsen særskilt. Evalueringerne behandles i Studienævnet for Medicin i sammenhæng med semesterevalueringer.
- Efter afslutningen af hvert semester udarbejder semesterkoordinator en kort evalueringsrapport vedr. semestrets forløb. I rapporten inddrager og forholder semesterkoordinator sig til bl.a. tilbagemeldinger fra semestergruppemøder, evalueringsmøde, semesterevalueringer og evalueringer af klinikophold. Semesterkoordinators evalueringsrapport bliver behandlet i studienævnet. Desuden kan efterfølgende ske opfølgning på rapporterne på semesterkoordinatormøder, hvor semesterkoordinatorer fra uddannelsen mødes med studieleder, studienævnsformand og relevante repræsentanter fra studieadministrationen. Herved sikres, den kontinuerlige opfølgning på og overlevering mellem semestrene.
Der er således fokus på og arbejdes med opfølgning på evalueringsresultater i flere sammenhænge på SUND.
Studienævnsformænd og studieleder er i dialog om evt. opfølgningstiltag og studieleder inddrager ved behov institutleder, hvis der f.eks. i semesterevalueringer forekommer gentagne/alvorligere problemstillinger omhandlende enkeltpersoner. Hvis der i evalueringssammenhæng er omtale af studieadministrationen og behov for tiltag, går studielederen videre hermed til medarbejderens nærmeste leder.
Årshjul for undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer