Plan for organisering af kvalitetsarbejdet på Klinisk Institut og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Baggrund

Pædagogisk- didaktisk Kompetenceudvikling skal sikre og styrke kvaliteten af studieaktiviteterne og de studerendes samlede læringsudbytte. Dette kræver, at underviserne er såvel videnskabeligt som pædagogisk - didaktisk højt kvalificerede, herunder at de får de nødvendige kompetencer til at løfte den studentercentrerede undervisning i en klinisk kontekst.

Denne politik for pædagogisk kompetenceudvikling er i overensstemmelse med Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske                kompetenceudvikling (http://www.kvalitetssikring.aau.dk/paedagogisk- kompetenceudvikling/politik-paedagogisk-kompetenceudvikling/).

Instituttet har langt overvejende kliniske undervisere ansat, herunder kliniske professorer, kliniske lektorer og kliniske lærere. Dette indebærer, at den pædagogiske kompetenceudvikling er målrettet personer med klinisk fokus, så dette bærer igennem til den klinisk baserede undervisning, som er hovedfokus i kandidatuddannelsen i medicin. Deri er indbefattet, at Klinisk Institut arbejder med at videreudvikle modellen for systematisk pædagogisk kompetenceudvikling for de kliniske undervisere.

Instituttet leverer undervisere primært til varetagelse af undervisning på kandidatuddannelsen i medicin.

Instituttet leverer også undervisning i forbindelse med bacheloruddannelsen i medicin og medicin med industriel specialisering, Derudover leverer instituttet undervisning på masteruddannelsen i sexologi.

Ansvar

Institutlederen har det overordnede ansvar for at sikre, at alle VIP ansat på instituttet løbende opkvalificerer deres pædagogiske/ didaktiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsernes behov og løbende opdaterer egen undervisningsportfolio. Institutlederen skal sikre, at pædagogisk - didaktisk kompetenceudvikling understøttes gennem ressourcer, der er synlige og allokerede hertil.

Institutlederen understøtter betydningen af høj kvalitet i studieaktiviteterne ved at synliggøre personalemæssige incitamenter som fremmer pædagogisk - didaktisk kompetenceudvikling.

Den løbende udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer sker i et samarbejde mellem viceinstitutleder for undervisning, studiekoordinator, undervisningskoordinator, studieleder, studienævnsformand og underviserne.

Kliniske lektorer og professorer skal dokumentere egen læring i forhold til pædagogiske kompetencer. Dette kan foregå eksempelvis via undervisningsportfolio (http://www.kvalitetssikring.aau.dk/paedagogisk-kompetenceudvikling/politikpaedagogisk- kompetenceudvikling/Undervisningsportfolio/), deltagelse i pædagogisk kompetenceudvikling i Klinisk Institut, eller lignende.

Samarbejde om evaluering af pædagogisk kompetenceudvikling

Viceinstitutleder, studiekoordinator, studieleder og studienævnsformand mødes mindst en gang pr. semester for at drøfte opfølgning på evaluering af undervisningen og den fortsatte kompetenceudvikling.

Udvikling af underviserkompetencer for ansatte i Klinisk Institut

Instituttets ansatte består primært af klinikere, og derfor er der sammensat forløb, som er særligt rettet mod disse medarbejdere. I målgruppen for forløbene prioriteres både kliniske professorer og kliniske lektorer. De øvrige kliniske undervisere og phd. Studerende ved Klinisk Institut tilbydes ligeledes at indgå i de forløb der udbydes ved Klinisk Institut til udvikling af underviserkompetencer.

Kompetenceudviklingen inkluderer grundforløb, seminarer/workshops og målrettet pædagogisk indsats for specifikke grupper af kliniske undervisere, herunder mulighed for såvel individuel kollegial sparring som for faglig pædagogisk sparring.

Kliniske undervisere ansat ved Klinisk Institut har desuden adgang til Aalborg Universitets brede vifte at tilbud om pædagogisk kompetenceudvikling. Denne mulighed anvendes i det omfang det er relevant. Derudover gøres brug af pædagogisk kompetenceudvikling udbudt via andre undervisningsinstitutioner.

Grundforløb - kliniske lektorer og professorer

Klinisk Institut udbyder et forløb (Klinisk undervisningsforløb, KUF) for kliniske lektorer og professor, der underviser ved medicinuddannelsen. I den kliniske kontekst et det væsentligt at underviseren er pædagogisk- didaktisk klædt på til at sikre et match mellem de studerendes læringsstil og læringsniveau, som illustreret i figuren ”Matching learner stages to style”.

I løbet af kandidaten skal de studerende igennem en transition fra i rollen som lægestuderende i en klinisk ramme, en italesat forskel til at være medicinstuderende i en overvejende teoretisk ramme, til at arbejde mere og mere selvstændigt i rollen som “lægens medhjælp”. Denne transition foregår gradvist, og ses pædagogisk som sikring af et match mellem den lærendes niveau og de læringsmuligheder, der gives i det kliniske miljø.

Forløbet indeholder workshops samt individuelt arbejde med undervisningsportfolio. Der udstedes bevis for deltagelse efter indleveret og godkendt portfolio baseret på refleksion i kompetenceudviklingsforløbet. Forløbet skal gennemføres af kliniske lektorer og professorer ansat ved Klinisk Institut inden for en tidsfrist, der fastsættes af institutlederen under hensyntagen til undervisernes bidrag til hospitalets drift.

PBL udgør afsættet for og er den røde tråd i grundforløb for kliniske lektorer og professorer. Studiekoordinatoren er ansvarlig for planlægning og afvikling af undervisningen.

D-VIP

Kliniske lærere opfordres til at deltage i undervisning om PBL-pædagogik, som afvikles i regi af Klinisk Institut indenfor 1 – 2 år.

De almen medicinske professorer er ansvarlige for planlægning og gennemfører seminarer for de almen medicinske undervisere i PBL og relevant praksisorienteret pædagogik.

Ph.d studerende

Ph.d.-studerende indskrevet på Klinisk Institut er pålagt at undervise 150 timer i løbet af indskrivningsperioden, svarende til 25 timer/semester. Det er hensigten at den ph.d.-studerende inden for det første års ansættelse gennemgår et pædagogisk kursus i regi af klinisk Institut. Der kan være tale om et kursus i regi af ph.d.-skolen alternativt grundforløbet for professorer og kliniske lektorer (KUF).

Fortløbende forløb for alle undervisere - vedligeholdelse af kompetencer

Udbygning af / overbygning på grundkurset ved deltagelse i pædagogiske aktiviteter forventes gennemgået som minimum hvert 4. år

Årligt undervisningsseminar

Klinisk Institut afholder et årligt undervisningseminar, hvor alle undervisere inviteres. Emnet har fokus på pædagogiske principper og metoder. Dette møde for de kliniske undervisere sigter mod opgradering af de pædagogiske kompetencer i samspil med, at der er mulighed for erfaringsudveksling. Viceinstitutlederen er ansvarlig for planlægning og gennemførelse.

Seminarer/workshops inden for specifikke fokusområder

Workshops/seminarer udbydes inden for fokuserede områder. Workshops og seminarer kan afholdes som hel- eller halvdagsforløb, maximum 2 gange pr. år. Planlægning kan ske efter aftale med viceinstitutleder.

Målrettet pædagogisk indsats for specifikke grupper af kliniske undervisere

Der er mulighed for mere dybdegående sparring, som berører undervisningssituationen for specifikke grupper af undervisere. Planlægning kan ske efter aftale med viceinstitutleder.

Mulighed for individuel kollegial og pædagogisk sparring

Der er mulighed for mere dybdegående sparring på individuel basis i konkrete undervisningssituationer. Dette gør sig gældende for både den kollegiale sparring i undervisningssituationen, samt for sparring med person med særlige pædagogiske kompetencer. Semesterkoordinator er ansvarlig og kan evt. være behjælpelig med formidling af kontakt til andre ressourcepersoner på eller udenfor universitetet.

Baggrund

Pædagogisk- didaktisk kompetenceudvikling skal sikre og styrke kvaliteten af studieaktiviteterne og de studerendes samlede læringsudbytte samtidig med, at denne sammen med et højt fagligt niveau blandt andet skal bidrage til at fremme den studerendes motivation og faglige nysgerrighed. Den pædagogisk-didaktiske kompetenceudvikling skal derudover sikre at den studerende involveres og udvikles i overensstemmelse med AAU’s overordnede læringstilgang, PBL. Kompetenceudviklingen omfatter alle de forskellige typer af aktiviteter, der sætter den enkelte underviser og/eller gruppe af undervisere i stand til bedre at løse de opgaver, som retter sig mod studerendes læring, fx:

• Formel kursusaktivitet
• Erfaringsudveksling
• Sidemandsoplæring
• Kollegial feedback
• Udviklingsarbejde mv.

Dette kræver, at underviserne såvel videnskabeligt som pædagogisk og didaktisk er højt kvalificerede.

Ansvar

Prodekan orienteres om institutlederens plan for pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling.

Institutlederen har det overordnede ansvar for at sikre, at alle VIP ansat på instituttet løbende opkvalificerer deres pædagogiske/didaktiske kompetencer og fastlægger instituttets rammer og retning for udvikling af undervisernes pædagogiske/didaktiske kompetencer, inkl. at sikre udarbejdelse af plan herfor. Institutlederen har i samarbejde med studieleder og studienævn ansvaret for at følge op på evaluering af instituttets studieaktiviteter og sikrer, at pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling understøttes gennem ressourcer, der er synlige og allokerede hertil. Institutlederen synliggør derudover personalemæssige incitamenter som fremmer pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling.

Studieleder har i samarbejde med studienævn og institutleder, ansvaret for at følge op på evaluering af instituttets studieaktiviteter og understøtter institutlederen i arbejdet med løbende opkvalificering af de pædagogiske/didaktiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens behov.

Studienævnsformand har i samarbejde med institutleder og studieleder ansvaret for at følge op på evaluering af instituttets studieaktiviteter.

Principper

Følgende principper danner baggrund for planen for den pædagogisk-didaktiske kompetenceudvikling:

1. Pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling adresseres:

1. På institutniveau gennem retning, rammer og indsatser
2. På individuelt niveau i MUS-samtaler.

2. De pædagogisk-didaktiske kompetencer udvikles iht. uddannelses-/undervisningsopgaven med fokus på de studerendes læring og læringsudbytte

1. Med sigte på styrkelse af undervisernes forudsætninger for at tilrettelægge, deltage i og følge op på studieaktiviteter, der fører til et højt læringsudbytte

3. PBL som rammen for kompetenceudviklingen

1. Retter sig mod centrale elementer knyttet til rollen som underviser, vejleder og eksaminator. Alle undervisere skal have gennemført introduktionsforløb til PBL.

4. Undervisernes pædagogisk-didaktiske kompetencer meriteres og anerkendes.

Plan

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi leverer majoriteten af undervisningen på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder studienævnene for Sundhed og Teknologi (SN-ST), Idræt og Folkesundhedsvidenskab (SN-IF) og Medicin (SN-Med).

Nyansatte:
Som udgangspunkt skal alle adjunkter ved HST gennemføre adjunktpædagogikum og derudover skal nyansatte VIP’ere med undervisningsopgaver deltage i et SUND PBL-kursus, der arrangeres internt på HST. Nyansatte VIP’ere skal desuden deltage i AAU’s generelle PBL-introkursus arrangeret af AAU. Såfremt en nyansat VIP allerede har gennemført adjunktpædagogikum ved AAU (eller har fået merit herfor), forventes det kun at vedkommende deltager i SUND PBL-kurset.

Vejledere:
Det forventes, at vejledere deltager hvert andet år i SUND PBL-kursus.

D-VIP:
På HST har D-VIP en kontaktperson (fx semesterkoordinator eller kursus-/modulsansvarlig), som skal hjælpe med at formidle information om den anvendte pædagogik på den relevante uddannelse. Eksterne lektorer og undervisningsassistenter skal deltage i SUND PBL-kursus.

Casevejledere:
Alle casevejledere skal en gang hvert andet år deltage i casefacilitering-workshop, for at kunne fungere som casevejleder.

Vurdering af behov

Forskningsgruppeleder afholder MUS med VIP med undervisningsopgaver og i denne samtale er udvikling af undervisningskompetencer et obligatorisk emne, som naturligt tager udgangspunkt i den enkelte undervisers undervisningsportfolio.

Derudover bruger HST information fra AAU’s kvalitetssikringssystem (semesterevalueringer, semestergruppemøder, SurveyXact og bemandingsudvalg) til at udvikle både generelle og specifikke kurser og aktiviteter målrettet undervisere.

For uddannelser under SUND gælder, at der kontinuerligt arbejdes med kvalitetssikring og udvikling af den enkelte uddannelses tilrettelæggelse og indhold.

Den overordnede ramme herfor er, som for uddannelser generelt på AAU, gennemførelse af uddannelsesevalueringer og udarbejdelse og implementering af handlingsplaner.

Arbejdet hermed foregår for alle uddannelser i et seksårigt rul. Se studienævnenes kvalitetsopfølgningscyklus her.

Læs mere om, hvordan der arbejdes med uddannelsesevalueringer og handlingsplaner for SUND's uddannelser.

På SUND inddrager vi aftagere i arbejdet med kvalitetssikring- og udvikling af uddannelserne. Dialogen med aftagere omhandler i høj grad efterspørgsel af faglige kompetencer og uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet. Repræsentanter fra aftagere inddrages også i forbindelse med uddannelsesevaluering af uddannelser.

Med udgangspunkt i Universitetslovens bestemmelser om aftagerpaneler er der på SUND tre aftagerpaneler.

Aftagerpanel for de sundhedsvidenskabelige uddannelser, som er tilknyttet uddannelser under Studienævn for Sundhed og Teknologi samt Studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab.
Aftagerpanel for de teknologiske uddannelser, som er tilknyttet uddannelser under Studienævn for Sundhed og Teknologi samt Studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab.
Aftagerpanel for medicinske uddannelser, som er tilknyttet uddannelser under Studienævn for Medicin.

Aftagerpanelernes rolle er blandt andet at:

• Inspirere til udvikling af nye uddannelser (ordinære samt efter- og videreuddannelser)
• Rådgive om relevansen af og behovet for uddannelserne
• Medvirke i udviklingen af nye og eksisterende uddannelser
• Vejlede i forbindelse med uddannelsernes rekruttering af nye studerende, herunder bidrage med ideer til markedsføring
• Rådgive om uddannelsernes kvalitetssikring, herunder ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer
• Bidrage til universitetets viden om nationale og internationale tendenser inden for uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til

Alle aftagerpaneler afholder et møde om året. Se mødekalender, referater og medlemmer.

Som led i universitetets kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde på uddannelsesområdet gennemføres for alle uddannelser én dimittendundersøgelse hvert 3. år. 

Dimittendundersøgelserne udarbejdes i år 1 og 4 i forhold til uddannelsernes cyklus for kvalitetsopfølgning

Det betyder, at der på HST udarbejdes dimittendundersøgelser efter følgende plan:

2022-23:

• Uddannelserne under Studienævn for Sundhed og Teknologi (ST, KVT, MSK og Smerte)

2023-24:

• Uddannelserne under Studienævn for Medicin  (Medicin, MedIS og Sexologi)

2024-25:

• Uddannelserne under Studienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab (Idræt, Idrætsteknologi og FSV)

Find dimittendundersøgelserne for uddannelserne under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.

Her finder du evalueringsrapporter fra studerende og semesterkoordinatorer.

På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og Klinisk Institut, gennemføres systematisk evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser. I arbejdet tages udgangspunkt i AAU’s Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser: Kvalitetssikringsdokumenter.

På siden her kan du læse mere om de forskellige evalueringsmetoder og hvordan vi arbejder hermed, se årshjul for evalueringsarbejdet m.m.

Evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser gennemføres ved:

• Studiestartsevaluering - foretages ved elektronisk spørgeskema (SurveyXact) til alle studerende på 1. semester bachelor i oktober. Derudover evalueres studiestarten for alle studerende på 1. semester kandidat igennem semesterevalueringen, der udsendes ved semesterets afslutning (se nedenstående beskrivelse under Semesterevalueringer). 
   
• Semestergruppemøder - der afholdes 2-3 møder på hvert semester (der kan være undtagelser på f.eks. specialesemestre). Til møderne inviteres studerende/repræsentanter for studerende og undervisere på semestret. Semesterkoordinator er ansvarlig for dagsorden og facilitering af møderne og samarbejder herom med studiesekretær. Brug gerne dagsorden- og referatskabelonen her. (engelsk version her). Studiesekretær udarbejder referater og samarbejder herom med semesterkoordinator. Referat fra møderne videreformidles til studienævnsformand/studienævnssekretær og offentliggøres her på siden.
   
• Semesterevalueringer – foretages ved elektronisk spørgeskema (SurveyXact) til studerende på alle semestre ved semesterafslutning. Uddannelsessekretariatet varetager udsendelse (til studerendes student-email med studienævn og relevant institut, som afsendere) og efterfølgende samling af evalueringsresultaterne. Materialet videreformidles til studienævnsformand/studienævnssekretær og semesterkoordinatorer og behandles i studienævn i sammenhæng med evalueringsrapport fra semesterkoordinator – se nedenfor. Efterfølgende offentliggøres resultatet af semesterevalueringerne (uden individuelle kommentarer) her på sitet.
• Studiemiljøet evalueres to gange årligt i forbindelse med semesterevalueringerne og behandles af hhv. Campus Service, ITS, studienævnet og i institutrådet. Én gang årligt får de studerende en tilbagemelding på hvilke ønsker, der er imødekommet. Tilbagemeldingen sker via oversigtsslide til semesterkoordinator til brug ved semestergruppemøde, ved opslag i bygningen samt ved opslag på Moodle med oversigtsslide samt link til uddybende information her på sitet.
  • Tilbagemelding 2022.
  • Tilbagemelding 2023.
• Evaluering af uddannelsesforløb - foretages ved elektronisk spørgeskema (SurveyXact) til studerende på alle afsluttende semestre på både kandidat- og bacheloruddannelser. Uddannelsessekretariatet varetager som ved semesterevalueringer udsendelse, opsamling og videreformidling, og der sker behandling i studienævn.
• Evaluering af klinikophold - foretages for MedIS- og Medicinuddannelsen særskilt. Evalueringerne behandles i Studienævnet for Medicin i sammenhæng med semesterevalueringer.

Efter afslutningen af hvert semester udarbejder semesterkoordinator en kort evalueringsrapport vedr. semestrets forløb. I rapporten inddrager og forholder semesterkoordinator sig til bl.a. tilbagemeldinger fra semestergruppemøder, evalueringsmøde, semesterevalueringer og evalueringer af klinikophold. Semesterkoordinators evalueringsrapport bliver behandlet i studienævnet. Desuden følges der op på rapporterne efterfølgende på semesterkoordintormøder, hvor semesterkoordinatorer fra uddannelsen mødes med studieleder, studienævnsformand og relevante repræsentanter fra studieadministrationen. Herved sikres, den kontinuerlige opfølgning på og overlevering mellem semestrene.

Der er således fokus på og arbejdes med opfølgning på evalueringsresultater i flere sammenhænge på SUND.

Studienævnsformænd og studieleder er i dialog om evt. opfølgningstiltag og studieleder inddrager ved behov institutleder, hvis der f.eks. i semesterevalueringer forekommer gentagne/alvorligere problemstillinger omhandlende enkeltpersoner. Hvis der i evalueringssammenhæng er omtale af studieadministrationen og behov for tiltag, går studielederen videre hermed til medarbejderens nærmeste leder.

Årshjul for undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer

Formål

Nye studerendes opfattelse af studiestart.

Evalueringsmetode

Studiestartsevaluering udsendes fra centralt hold i SurveyXact (kvantitativt).

Mindstekrav

Minimumskrav til spørgsmål:

• Rettidigt relevant information samt hvor uddybende information kan findes
• Fokus på faglig og social integration, der understøtter godt studiemiljø
• Forventningsafstemning med studerende ift. arbejdsindsats, PBL og studieaktivitetsmodel

Frekvens

Én gang årligt i oktober.

Omfatter

1. semester BA (ST, MedIS, IDR)

Behandling

Evalueringsrapporten behandles mhp. justering og udvikling af næstkommende studiestart.

Semesterkoordinator gennemgår evalueringsrapporten og evt. problematikker til umiddelbar opfølgning præsenteres for de studerende til førstkommende semestergruppemøde.

Studienævnet behandler studiestartsevalueringsrapporten på studienævnsmøde i december.

Opfølgning

Umiddelbar opfølgning med og tilbagemelding til studerende til førstkommende semestergruppemøde.

Ved behov for justering og/eller udvikling af studiestarten går studieleder og semesterkoordinator i dialog.

Tilbagemelding til studerende sker ved besked på Moodle, at referatet fra studienævnets behandling af  evalueringsrapporten er godkendt og tilgængelig på instituttets site for kvalitetssikring.

Ansvarlige

Studieservice har ansvaret for at udsende evalueringen (oktober) samt for udarbejdelse af rapporter (november).

Studienævn er ansvarlige for behandling af evalueringsrapporter (december).

Studienævnssekretær har ansvar for offentliggørelse af referatet af studienævnets behandling af evalueringsrapporten.

Studieleder er ansvarlig for tilbagemelding til studerende.

Understøttende dokumenter

Evalueringsrapport fra SurveyXact fremsendt af Studieservice. 

Formål

Nye studerendes opfattelse af studiestart.

Evalueringsmetode

Sammen med semesterevalueringen (efterår) i SurveyXact (kvantitativt).

Mindstekrav

Minimumskrav til spørgsmål:

• Rettidigt relevant information samt hvor uddybende information kan findes
• Fokus på faglig og social integration, der understøtter godt studiemiljø
• Forventningsafstemning med studerende ift. arbejdsindsats, PBL og studieaktivitetsmodel

Frekvens

Én gang årligt med semesterevalueringen ved afslutningen af 1. semester (udsendes dec-jan).

Omfatter

1. semester KA (ST, MedIS, IDR, FSV, KVT, MSK)

Behandling

Semesterkoordinator indarbejder rapportens resultater i semesterkoordinators evalueringsrapport i marts sammen med resultaterne af evaluering af studieaktiviteter (se beskrivelse nedenfor) til behandling på studienævnsmøde i april.

Studienævnet behandler studiestartsevalueringen sammen med evalueringen af studieaktiviteter (se nedenfor for beskrivelse) samt semesterkoordinators evalueringsrapport.

Opfølgning

På baggrund af studienævnets behandling og ved behov implementerer semesterkoordinator ændringer i den næstkommende studiestart. Hvis relevant inddrages institutledelse og studieledelse.

Tilbagemeldingen til studerende sker ved besked på Moodle om, at semesterkoordinators evalueringsrapport er godkendt og tilgængelig på instituttets site for kvalitetssikring.

Deadline for tilbagemelding til studerende er: juni.

Ansvarlige

Studienævn har primært behandlingsansvar.

Studienævn og kvalitetsmedarbejder har ansvar for SurveyXact og behandlingsvejledning.

Kvalitetsmedarbejder er ansvarlig for at igangsætte proces for udsendelse af spørgeskemaer (SurveyXact) til efterårssemestre (medio januar - primo februar) og efterfølgende rapportgenerering (primo marts).

Studienævn er ansvarlige for behandling af evalueringsrapporter og semesterkoordinators evalueringsrapport.

Studienævnssekretær har ansvar for offentliggørelse af semesterkoordinators evalueringsrapporter.

Understøttende dokumenter

Semesterevaluering i SurveyXact indeholdende studiestartsspørgsmål (efterår).

Behandlingsvejledning til SurveyXact resultater for semesterkoordinatorer.

Formål

Studerendes vurdering af semesterets tilrettelæggelse og sammenhæng, det faglige indhold og den pædagogiske/didaktiske kvalitet.

Evalueringsmetode

Semesterevaluering i SurveyXact (kvantitativ).

Semestergruppemøder (kvalitativ).

Mindstekrav

Der skal indsamles information om, hvorvidt det faglige indhold og den pædagogisk/didaktiske kvalitet bidrager
til, at de studerende opnår læringsmålene i studieordningen.

Evalueringen skal indeholde systematiske og sammenlignelige data, så det er muligt at sammenligne
evalueringerne over en årrække.

Frekvens

SurveyXact-evaluering: 2 gange årligt.

Semestergruppemøder: 4-6 gange årligt. (i semesterets sidste semestergruppemøde inkluderes en kvalitativ evaluering af pågældende semester).

Omfatter

1. - 6. semester BA
1. - 4. semester KA

Behandling

SurveyXact-rapporterne med resultaterne for evaluering af studieaktiviteter sendes til studienævn (typisk marts og oktober). Disse videreformidles til semesterkoordinator, som inddrager kursusansvarlige for input til evaluering af kursusmoduler.

Semesterkoordinator har det overordnede ansvar for udarbejdelse af evalueringsrapport. Der gives ca. 14 dage til at udarbejde rapporten, som inddrager evaluering af studieaktiviteter m/ kommentarer, studiestartsevaluering, studiemiljøevaluering, evt. evaluering af uddannelsesforløb og referater fra semestergruppemøder.

Studienævn kan tilgå referater fra semestergruppemøder via instituttets site for kvalitetssikring til brug for behandling og godkendelse af semesterkoordinators evalueringsrapport i marts/april og oktober/november.

Studienævnet behandler SurveyXact-rapporterne med evalueringen af studieaktiviteter sammen med semesterkoordinators evalueringsrapport.

Opfølgning

På baggrund af studienævnets behandling af evaluering af studieaktiviteter og semesterkoordinators evalueringsrapport følges op ift. kursus-/modulansvarliges tilrettelæggelse af efterfølgende semestre samt i bemandingsplanlægningen.

Tilbagemelding til studerende sker med en besked på Moodle om, at den godkendte semesterkoordinators evalueringsrapport er tilgængelig på instituttets site for kvalitetssikring.

Deadline for tilbagemelding til de studerende er: hhv. juni og december.

Ansvarlige

Studienævn og kvalitetsmedarbejder har ansvar for SurveyXact og behandlingsvejledning.

Kvalitetsmedarbejder er ansvarlig for at igangsætte proces for udsendelse af spørgeskemaer (SurveyXact) til alle semestre (medio januar/medio juni) og efterfølgende rapport generering (marts/september).

Semesterkoordinator er ansvarlig for skemalægning og tilrettelæggelse af semestergruppemøder (2-3 stk), hvor semesterets sidste møde indeholder en kvalitativ evaluering af semesteret. Her kan med fordel anvendes den udarbejdede dagsordens- og referatskabelon. Er endvidere også ansvarlig for udarbejdelse af semesterevalueringsrapport.

Til semesterstart på efterfølgende semester afsættes tid til at svare på survey’en. Studiesekretær sender en reminder herom til semesterkoordinator.

Studienævnet er ansvarlig for indhentning af semesterkoordinators evalueringsrapport og den efterfølgende behandling, samt at sikre den godkendte rapport er tilgængelig på instituttets site for kvalitetssikring.

Understøttende dokumenter

Evaluering af studieaktiviteter i SurveyXact (efterårsevaluering indeholder studiestartsspørgsmål, forårsevaluering indeholder evaluering af uddannelsesforløb, studiemiljøevaluering i både forårs- og efterårsevaluering).

Behandlingsvejledning til SurveyXact-resultater for semesterkoordinatorer.

Dagsorden- og referatskabelon til semestergruppemøder (engelsk version her) mhp. systematisk og sammenlignelig facilitering og datasammenligning.

Formål

Studerendes opfattelse af det fysiske, psykiske, æstetiske og digitale studiemiljø samt krænkende adfærd og/eller diskrimination.

Evalueringsmetode

Inkluderet i evaluering af studieaktiviteter i SurveyXact (kvantitativ).

Semestergruppemøder (kvalitativ).

Mindstekrav

Centralt fastlagte spørgsmål fremsendes fra Studieservice (primo marts) til implementering i SurveyXact.

Frekvens

I SurveyXact 2 gange årligt sammen med evaluering af studieaktiviteter (obs: der er krav om, at studiemiljøet evalueres i forårssemesteret, og valgfrihed mht. om studiemiljøet evalueres i efteråret).

Semestergruppemøder: 4-6 gange årligt.

Omfatter

1. - 6. semester BA.
1. - 4. semester KA.

Behandling

Evaluering af studiemiljø er inkluderet i SurveyXact-evalueringen af studieaktiviteter (se beskrivelse af behandling ovenfor).

Semesterkoordinator noterer problematikker omkring alle typer af studiemiljø i semesterkoordinators evalueringsrapport.

Ifm. studienævnets behandling af evaluering af studieaktiviteter inklusiv evt. kommentarer til studiemiljø i de kvalitative kommentarer i SurveyXact samt på baggrund af referater fra semestergruppemøder, registreres alle ønsker og kommentarer omkring alle typer af studiemiljø (fysisk, psykisk, æstetisk og digitalt) i skabelonen udsendt af Studieservice (deadline for indsendelse til Studieservice ca. 1/11).

Udfordringer og ønsker til studiemiljø behandles af hhv. CAS, ITS, studienævn, instituttet samt prodekanen jf. procedure for opfølgning på og udvikling af studiemiljøet.

Opfølgning

Opfølgning på de forskellige typer af udfordringer og ønsker til studiemiljøet adresseres hhv. af CAS, ITS, studienævn, instituttet samt prodekan.

Tilbagemeldingen sker via Moodle til alle studerende, samt er tilgængelig via instituttets site for kvalitetssikring.

Form på tilbagemelding:
Institutoversigt (skabelon til opfølgning på udfordringer i studiemiljøet) formidles i en form, der er meningsfuld for studerende.

Deadline for tilbagemelding til studerende er: januar.

Ansvarlige

Ansvarlige som beskrevet ovenfor under evaluering af studieaktiviteter.

Studienævnsformand- og -sekretær sikrer ifm. studienævnets behandling af evaluering af studieaktiviteter, desuden registrering i skabelon for 'Opfølgning på udfordringer i studiemiljø' af alle typder af udfordringer i alle typer af studiemiljø.

Kvalitetsmedarbejder er ansvarlig for fremsendelse af udfyldt skabelon til 'Opfølgning på udfordringer i studiemiljø' til Studieservice.

Studienævn sikrer videreformidling til institutledelsen omkring fysiske og digitale udfordringer registreret i skabelonen for 'Opfølgning på udfordringer i studiemiljø'.

Understøttende dokumenter

Evaluering af studieaktiviteter i SurveyXact.

Behandlingsvejledning til SurveyXact-resultater for semesterkoordinatorer.

Dagsorden- og referatskabelon til semestergruppemøder mhp. systematisk og sammenlignelig facilitering og datasammenligning.

Skabelon til 'Opfølgning på udfordringer og ønsker til studiemiljø' (sendes til Studieservice primo november).

Formål

Studerendes/dimittendernes oplevelse af uddannelsens sammenhæng og progression gennem hele uddannelsen.

Evalueringsmetode

Sammen med semesterevaluering i SurveyXact i foråret (kvantitativ).

Mindstekrav

Der skal indsamles information om, hvorvidt det faglige indhold og den pædagogisk/didaktiske kvalitet bidrager
til, at de studerende opnår læringsmålene i studieordningen.

Evalueringen skal indeholde systematiske og sammenlignelige data, så det er muligt at sammenligne evalueringerne over en årrække.

Frekvens

Én gang årligt ved afslutningen af forårssemesteret.

Omfatter

6. semester BA.
4. semester KA.

Behandling

Evalueringsresultaterne fra evaluering af uddannelsesforløb indgår i SurveyXact-rapporten med resultater fra evaluering af studieaktiviteter.

Rapporterne sendes til studienævn (typisk marts og oktober) og disse videreformidles til semesterkoordinatorer.

Semesterkoordinator har det overordnede ansvar for udarbejdelse af evalueringsrapport. Der gives ca. 14 dage til at udarbejde rapporten, som inddrager semesterevaluering m/ kommentarer, studiestartsevaluering, studiemiljøevaluering, evaluering af uddannelsesforløb og referater fra semestergruppemøder.

Semesterkoordinators evalueringsrapport behandles og godkendes af studienævn.

Opfølgning

Tilbagemeldingen sker med en besked på Moodle om, at den godkendte semesterkoordinators evalueringsrapport er tilgængelig på instituttets site for kvalitetssikring.

Deadline for tilbagemelding til de studerende er: hhv. juni og december.

Ansvarlige

Studienævn og kvalitetsmedarbejder har ansvar for SurveyXact og behandlingsvejledning.

Kvalitetsmedarbejder er ansvarlig for at igangsætte proces for udsendelse af spørgeskemaer (SurveyXact) til alle semestre (medio juni) og efterfølgende rapport generering (september).

Studienævnet er ansvarlig for indhentning af semesterkoordinators evalueringsrapport og den efterfølgende behandling, samt at sikre den godkendte rapport er tilgængelig på instituttets site for kvalitetssikring.

Understøttende dokumenter

Spørgeskema i SurveyXact sammen med evaluering af studieaktiviteter (forår).

Baggrund 

Systematiske evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser udgør sammen med andre data vigtig ledelsesinformation. Evalueringerne skal tilrettelægges, så de kan indgå i udvikling og forbedring af de enkelte uddannelser samt gennemføres, så de bidrager mest muligt til læring og nytænkning af de enkelte fagmoduler og forløb, ligesom de kan medvirke til at facilitere undervisernes og undervisningens forsatte udvikling. Formålet er at foretage evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser, som skal sikre kvalitet og kvalitetsudvikling på den enkelte uddannelse.  

Ansvar 

Institutlederen har ansvaret, mens viceinstitutlederen for undervisning har opgaven med at sikre, at der er udarbejdet en plan for evaluering af alle instituttets uddannelser. Viceinstitutlederen skal herunder sikre, at planen ligger offentlig tilgængelig på instituttets hjemmeside. 

Planen for evaluering drøftes årligt i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for undervisningen mellem institutleder, viceinstitutleder, studiekoordinator, studieleder og studienævnsformand med henblik på eventuel revidering minimum hvert tredje år.  

Viceinstitutlederen for undervisning kan løbende foretage justeringer i planen, bl.a. på baggrund af input fra studienævnet. 

Studielederen har pligt til at informere den/de relevante institutleder/viceinstitutleder for undervisning, såfremt der er enkelte undervisere, der systematisk får dårlige evalueringer eller andre lignende problemer. Institutlederen har det personalepolitiske ansvar for klinisk instituts medarbejdere og er dermed ansvarlig for at følge op på forhold vedrørende undervisningen, som henhører under personalepolitiske forhold.  

Studienævnsformanden har ansvaret for behandling af de indsamlede data og de informationer, der genereres på baggrund af det indsamlede materiale. Studienævnsformanden har endvidere ansvar for, at resultaterne af evalueringerne er faste tilbagevendende punkter på studienævnsmøderne, og at dette også fremgår af referater fra møderne. Såfremt indikatorer i evalueringerne peger på, at der er problemer eller behov for markante ændringer, har det enkelte studienævn ansvar for at inddrage studielederen og institutlederen i behandling af og opfølgning på evalueringerne. 

Studienævnsformanden har i samarbejde med studielederen og viceinstitutlederen for undervisningen ansvaret for, at de informationer evalueringen tilvejebringer anvendes i planlægningen af undervisningen, semesteret og uddannelsen fremadrettet, og at der sker konkrete tiltag på baggrund af evalueringerne.  

Studienævnsformanden, studielederen og institutlederen skal derudover holde sig gensidigt orienterede og skal samarbejde om udvikling af uddannelsen, herunder den pædagogiske udvikling af undervisningen.  

På 1. semester KA udsendes SurveyXact-spørgeskema efter afsluttet bootcamp i september. Nordsim er ansvarlig for dette. Den udarbejdede rapport sendes til relevante undervisere og studiesekretariatet.  Studiesekretariatet arkiverer rapporten i WorkZone, hvorfra studienævnet kan indhente rapporten til videre behandling. Behandlingen i studienævnet fremgår af referatet, som offentliggøres på instituttets hjemmeside.  Formålet med evalueringen er at sikre relevans og kvaliteten af undervisningen, samt evaluere selvoplevet onboarding af de studerende. 

Derudover afholder semesterkoordinator en mundtlig evaluering med de studerende senest ultimo maj/januar. Studiesekretær bistår med udarbejdelse af referat og arkivering i Workzone. Målet er at fange evt. mistrivsel blandt de studerende, så indsatser kan iværksættes til korrigering af dette. Viceinstitutleder for undervisning informeres om evt. udfordringer og indgår i drøftelserne med studiekoordinator, studieleder og studienævnsformand om løsning af udfordringerne.  

Ansvarlig for initiering og udmøntning af den mundtlige midtvejsevaluering: semesterkoordinator og studiesekretariat. 

Hvert semester skal evalueres i en semesterevalueringsrapport. Målet er at evaluere, hvorvidt undervisningen - fagligt, pædagogisk-didaktisk og gennem den praktiske tilrettelæggelse - bidrager til at opfylde de læringsmål, som er beskrevet i studieordningen. Analysen skal belyse, om der er forhold i undervisningen, der er særlig fordrende for læringsmiljøet i forhold til uddannelsens samlede mål og indhold, tilrettelæggelse samt gennemførelse af undervisningen, som der måtte være behov for at justere.  

Data indsamles via spørgeskema/SurveyXact ved afslutningen af semesteret. Spørgeskemaet indeholder systematiske og sammenlignelige data, der gør det er muligt at sammenligne evalueringerne over en årrække. Derudover afholdes mundtlig slutevaluering med deltagelse af de studerende på semesteret og semesterkoordinator.  Studiesektetær bistår med udarbejdelse af referat og arkivering i WorkZone.

På baggrund af semesterevalueringsrapporter samt mundtlige slutevalueringer udarbejder semesterkoordinator en evalueringsrapport, som ligeledes behandles i studienævnet i hhv. marts/oktober samt offentliggøres på hjemmeside. 

Der er til evaluering af studiemiljøet udarbejdet standardiserede spørgsmål til området via den kvantitative evaluering af studieaktiviteter. Data indsamles via semesterevalueringerne og indgår i semesterevalueringsrapporterne. Resultaterne heraf behandles i studienævnet sammen med semesterevalueringsrapprterne samt af fakultetet, Campus Service samt ITS. 

Alle typer af evalueringsrapporter offentliggøres senest seks måneder efter, at semesteret er afsluttet og ligger tilgængelige på studienævnets hjemmeside. Information herom informeres til de studerende på Moodle.

De studerende og undervisere skal som udgangspunkt sikres anonymitet i forbindelse med besvarelsen af evalueringer, da formålet med evaluering er at indsamle brugbare og kvalificerede informationer til kvalitetsarbejdet.  

For at opnå indblik i de studerendes oplevelse af uddannelsens sammenhæng og progression skal uddannelsesforløbet evalueres én gang i forbindelse med afslutningen af uddannelsen.

Evalueringen udsendes i SurveyXact og gennemføres sammen med evaluering af studieaktiviteter, der udsendes på de studerendes sidste undervisningsdag på deres afsluttende semester af uddannelsen.

Der skal anvendes en spørgeramme, hvor væsentlige dele er identiske for alle uddannelser under det enkelte institut, og evalueringerne skal indeholde systematiske og sammenlignelige data fra år til år.

Evalueringsresultaterne behandles i studienævnet i oktober og dokumenteres i referatet, som offentliggøres på instituttets hjemmeside.